I øjeblikket fylder klimasikring meget i bevidstheden hos borgere, virksomheder, kommuner, beredskaber og politikere. Og naturligt nok, for de seneste år har budt på mange oversvømmelser herhjemme.
Lige så naturligt er det, at beredskabet er fremme i skoen og drager ud i felten med mandskab og pumpemateriel, så snart ulykken eller skaden er sket. Blå blink-beredskabet har et stort fokus i denne tid, og der arbejdes på højtryk i udryknings- og mødeplaner for at sikre, at vi har pumpekapacitet nok. Faktisk bliver vi mere og mere kompetente til at håndtere vandet og sikre bygningerne, når vandet først er faldet.
Men spørgsmålet er, hvor beredskabet er henne i nogle af de andre faser af klimasikring. Lige nu og i de kommende år står samfundet over for massive investeringer i klimasikringstiltag. Det er svært helt at gennemskue beløbet, fordi det er fordelt på investeringer, der skal foretages af private, forsyningsselskaber, kommuner og stat, men det er givetvis flere milliarder kroner om året. En stor del af investeringerne sker ligesom meget andet ud fra en prioritering – altså dels ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, men naturligvis også ud fra en politisk prioritering.
Min påstand er, at investering i beredskab – som supplement til mange af de øvrige tiltag – vil kunne reducere konsekvenserne og hyppigheden af de uønskede oversvømmelser og dermed være en samfundsmæssig gevinst. Det er oplagt, at en af de mest udbredte investeringer sker i regnvandsafledning, men virkeligheden er, at det er en meget dyr investering. Det kunne jo være, at man i stedet for at investere 100 millioner kroner i regnvandsafledning kunne nøjes med at investere det halve suppleret med 10 millioner kroner i beredskabsforanstaltninger. På den måde ville vi få ressourcer til varslingssystemer eller noget så simpelt som planlægning og uddannelse.
Vi må naturligvis ikke glemme, at der er behov for både pumper og mobile dæmninger, når skaden er sket. Men for at kunne følge med i fremtiden bør vi i højere grad flytte vores fokus mod nye og brugbare ledelsesværktøjer. Varslingssystemer og planlægningsværktøjer, som eksempelvis kan hjælpe med at fortælle, hvor vi skal pumpe vandet hen, er blot nogle af de investeringer i beredskabet, som kan gøre en stor forskel i de situationer, hvor vandet vælter ned fra oven.
I Danske Beredskaber er klimasikring et vigtigt og ikke mindst meget aktuelt emne. Derfor gør vi, hvad vi kan for at sikre, at de enkelte beredskabers erfaringer på området bliver delt mellem enhederne, så vi hele tiden arbejder ud fra ’best practice’. Men at foretage større investeringer i det danske redningsberedskab kræver, at der fra politisk side også er vilje til at ændre på den nuværende prioritering.
Der bliver ikke mindre behov for klimasikring, og der kommer ikke færre skybrud, storme og oversvømmelser i fremtiden. Tværtimod. Spørgsmålet er, om vi allerede nu vil tage os tiden og ressourcerne til at få Danmark tørskoet videre. Hos Danske Beredskaber mener vi, at rettidig omhu om klimaforandringerne og det, vi kan gøre for at forebygge virkningerne af dem, er langt at foretrække frem for at stå i vand til livet. Effektiv klimasikring sker i stilheden før stormen – ikke først bagefter.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 16. maj 2016.
