Efter analyse: Et brandfareindeks er vejen frem

4. oktober 2018

En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen viser, at det høje antal af naturbrande over sommeren i høj grad skyldtes markbrande over det danske land.

Ifølge formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, er det entydigt positivt, at der nu er sat tal og ord på, hvad det egentlig var, der forårsagede de mange brande henover sommeren, der har presset de kommunale beredskaber i en særlig grad.

Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Vi havde nok en anelse om, at det især var markbrande, der var en stor faktor i de mange naturbrande, men derfor er det alligevel rart, at vi nu har noget konkret materiale at gå ud fra”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der dog er ærgerlig over, at der ikke kan måles en direkte effekt på de mange afbrændingsforbud rundt om i landet.

Alligevel mener han dog, at en effekt af afbrændingsforbuddene kan udledes:

”Det er tydeligt, at der er et lavt antal brande i forbindelse med villaer og parcelhuse, så en hurtig konklusion kunne godt være, at afbrændingsforbuddene har haft en effekt for de, det var tilsigtet”.

I analysen fra Beredskabsstyrelsen lægges der desuden op til, at der fremadrettet skal udvikles et brandfareindeks, der skal supplere det nuværende tørkeindeks.

En udvikling, Danske Beredskaber håber at kunne være med på, for selvom tørkeindekset er en udmærket indikator for brandfaren, så har den sine mangler.

”Som det ses i analysen, så er der en enkelt dag, hvor der falder meget nedbør. Dagen efter er der stort set ikke nogen naturbrande, men alligevel er tørkeindekset ikke normaliseret. Derfor skaber tørkeindekset ikke altid et retvisende billede af, hvordan brandfaresituationen reelt er”, udtaler Jarl Vagn Hansen.

Med et brandfareindeks vil beredskaberne være rustet i endnu højere grad til det varme vejr, der kan vise sig at være den nye normal for klimaet. For selvom beredskaberne tidligere har haft et stort fokus på voldsomt vejr, så har det typisk været i forbindelse med efterårets og vinterårets komme.

”Henover sommeren har vi for alvor set en tryktestning af de store beredskabsenheder, og jeg må bare sige, at det er blevet håndtereret forbilledligt. Vi har haft flere indsatser, der har varet over flere døgn, og alligevel er det blevet håndteret rigtig flot, og med klimasituationen in mente er det meget vigtigt”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der ser den samlede robusthed som et stort plus.

”Tidligere skulle man koordinere de enkelte kommuner imellem, men med de store beredskabsenheder er der i stedet skabt en ensartethed og slagkraft, som alle kan drage nytte af”, afslutter han.

 

Relaterede nyheder

Antallet af skorstensbrande er faldende. Det kan skyldes, at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Når kulden for alvor melder sin ankomst i vinterhalvåret, får brandfolkene travlt med at slukke skorstensbrande, som er den næsthyppigste årsag til brand i private boliger. Men det tyder på, at danskerne er blevet bedre til at komme […]

Den 3. november var det 20 år siden, at store dele af Seest blev lagt i ruiner. Katastrofen skete efter det, der startede som en brand i en fyrværkericontainer, men som udviklede sig voldsommere, end nogen havde forestillet sig. Den 33-årige frivillige brandmand Max Jørgensen mistede livet i forbindelse med ulykken. Det er blevet kaldt […]

Hovedstadens Beredskab havde den 31. oktober besøg af Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, der var inviteret af beredskabskommissionen for Hovedstadens Beredskab. Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab besøgte Hovedstadens Beredskab til en snak om beredskabet i hovedstadsområdet ifølge med beredskabskommissionens formandskab, borgmester Steen Christiansen og overborgmester Lars Weiss. Besøget bød på gode drøftelser om, […]

Få nyhedsbrev i indbakken