Søg
Close this search box.

Efter analyse: Et brandfareindeks er vejen frem

4. oktober 2018

En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen viser, at det høje antal af naturbrande over sommeren i høj grad skyldtes markbrande over det danske land.

Ifølge formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, er det entydigt positivt, at der nu er sat tal og ord på, hvad det egentlig var, der forårsagede de mange brande henover sommeren, der har presset de kommunale beredskaber i en særlig grad.

Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.

”Vi havde nok en anelse om, at det især var markbrande, der var en stor faktor i de mange naturbrande, men derfor er det alligevel rart, at vi nu har noget konkret materiale at gå ud fra”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der dog er ærgerlig over, at der ikke kan måles en direkte effekt på de mange afbrændingsforbud rundt om i landet.

Alligevel mener han dog, at en effekt af afbrændingsforbuddene kan udledes:

”Det er tydeligt, at der er et lavt antal brande i forbindelse med villaer og parcelhuse, så en hurtig konklusion kunne godt være, at afbrændingsforbuddene har haft en effekt for de, det var tilsigtet”.

I analysen fra Beredskabsstyrelsen lægges der desuden op til, at der fremadrettet skal udvikles et brandfareindeks, der skal supplere det nuværende tørkeindeks.

En udvikling, Danske Beredskaber håber at kunne være med på, for selvom tørkeindekset er en udmærket indikator for brandfaren, så har den sine mangler.

”Som det ses i analysen, så er der en enkelt dag, hvor der falder meget nedbør. Dagen efter er der stort set ikke nogen naturbrande, men alligevel er tørkeindekset ikke normaliseret. Derfor skaber tørkeindekset ikke altid et retvisende billede af, hvordan brandfaresituationen reelt er”, udtaler Jarl Vagn Hansen.

Med et brandfareindeks vil beredskaberne være rustet i endnu højere grad til det varme vejr, der kan vise sig at være den nye normal for klimaet. For selvom beredskaberne tidligere har haft et stort fokus på voldsomt vejr, så har det typisk været i forbindelse med efterårets og vinterårets komme.

”Henover sommeren har vi for alvor set en tryktestning af de store beredskabsenheder, og jeg må bare sige, at det er blevet håndtereret forbilledligt. Vi har haft flere indsatser, der har varet over flere døgn, og alligevel er det blevet håndteret rigtig flot, og med klimasituationen in mente er det meget vigtigt”, udtaler Jarl Vagn Hansen, der ser den samlede robusthed som et stort plus.

”Tidligere skulle man koordinere de enkelte kommuner imellem, men med de store beredskabsenheder er der i stedet skabt en ensartethed og slagkraft, som alle kan drage nytte af”, afslutter han.

 

Relaterede nyheder

Den 18. juni skal en delegation fra Danske Beredskabers bestyrelse have foretræde for Folketingets forsvarsudvalg for sammen med udvalgets medlemmer at afklare, hvad konsekvenserne vil blive af afskaffe den danske deltidsmodel. Debatten omkring afgangstider – og omkring deltidsmodellen – er opstået efter løsgængeren Mike Fonseca i Folketingssalen har hentet opbakning til, at der politisk arbejdes […]

Den 12. og 13. juni afholder Danske Beredskaber netværksmøde omkring operative forhold. På førstedagen fortalte delegerede fra Hovedstadens Beredskab omkring kompleksiteten i nutidens byggerier og de udfordringer som Beredskabet møder i forbindelse med indsatser i bygninger, der ofte har helt sin egen risikoprofil. Oplægget følges torsdag op af et oplæg omkring fremtidens byggematerialer fra DTU. […]

Danske Beredskaber sætter på Folkemødet 2024 i et planspil sammen med DMI fokus på fremtidens vejr, og de udfordringer et vildere vejr medfører for beredskabets arbejde. Rasmus Dalberg fra Forsvarsakademiet kontrollerer spillet og deltagerne alt imens vejret udvikler sig på planspilstavlen. Klimahændelser kan til tider kræve, at der bliver indsat måske 100 mand, og det […]

Få nyhedsbrev i indbakken