Hos Beredskab Øst har man indsat kraner for at få bilisterne frem til arbejdspladsen i rette tid, for uheld på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser.
Hos Beredskab Øst, der betjener borgerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner er man meget bevidste om, at uheld – og dermed spærringer – på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser. Derfor har man på brandstationerne i Ballerup og Gentofte indsat kranvogne, der bl.a. ved uheld på de store veje hurtigt kan indsættes, så havarerede biler, som ikke blot kan skubbes ind i nødsporet, kan løftes væk fra vejbanen, så trafikken hurtigt kan komme tilbage i det høje gear.
For Rasmus Storgaard, beredskabsdirektør i Beredskab Øst, er brugen af kraner en naturlig del af det kommunale beredskabs redningsarbejde, og for ham er det naturligt, at man som beredskab bistår, når det kan gøre en positiv forskel for borgerne, med det materiel man i Beredskab Øst råder over.
-Vi har viljen, evnen og motivationen til at se opgaveløsningen i et lidt bredere perspektiv. Det skaber samfundsøkonomisk værdi, at køtiden bliver kortere og så giver det forhåbentlig også lidt gladere bilister. Vi har et tæt samarbejde og dialog med politiet og Vejdirektoratet, og både vi og de kan se, at det at have fokus på hurtig rydning af motorvejen rent faktisk genåbner vejnettet markant hurtigere. Kraner er blot en del af den opgaveløsning, når vi på daglig basis tilkaldes, siger Rasmus Storgaard.
Arbejdsheste på kørebanen
Det samfundsøkonomiske tab af, at bilisterne i Danmark holder i kø frem for at køre beløb sig ifølge en opgørelse fra Vejdirektoratet i 2022 sig til 31 milliarder kroner, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder ifølge samme opgørelse fra sted i Region Hovedstaden.
Hændelser på det strategiske vejnet har altså stor betydning for om den danske arbejdsstyrke kan komme trygt og hurtigt rundt på vejnettet, og med kranindsatsen er erfaringerne fra Beredskab Øst, ifølge Beredskabsinspektør Nicolai Valentin Østergaard, at man har nedsat køtiden markant, uden at fokus er fjernet fra livreddende opgaver og samarbejdet med det præhospitale beredskab og politiet.
– Jeg vil vurdere, at på vores indfaldsveje, der har vi en hurtig og effektiv indsats. Indenfor 15 til 20 minutter – og ofte endnu hurtigere, der kan vi faktisk have ryddet motorvejen, så vi kan få trafikken til at glide igen, siger Nicolai Valentin Østergaard som sammenligner med i ”gamle dage”, hvor man var nødt til at lukke motorvejen helt ned i længere perioder, så trafikken stod stille, og man afventede autohjælp, hvorefter politiet skulle vurdere situationen og skrive rapport på det hele, før rydningen kunne igangsættes.
-Som oftest er vi fremme før politiet, og så dokumenterer vi med billeder, og vores indsatsleder snakker med indsatsleder politi under fremkørsel, og vi dokumenterer. De dokumentationsbilleder overdrager vi til politiet derude, og dermed kan vi komme hurtigere i gang med at rydde, så trafikken kan komme til at glide. De her redningskraner er jo simpelthen bare arbejdsheste, så det er kun de 30-tons meter, der sætter begrænsningen for hvad vi kan, siger Nicolai Valentin Østergaard som understreger, at det er politiets beslutning, om rydningen af en vej kan påbegyndes af beredskabet.
Hurtig og sikker opgaveløsning
I Beredskab Øst har man et helt koncept for sine indsatser på trafikfarlig vej, så intet er overladt til tilfældigheder, når brandfolkene ankommer til en opgave. Der er trænet i brug af materiellet i en lang række forskellige situationer, og lastbilen i sig selv danner ifølge Rasmus Storgaard også rammen om en mere sikker arbejdsplads. Derfor rykker man altid ud med 3 køretøjer, heraf 2 store brandkøretøjer til uheld eller brand på motorvejen. Det handler om skabe sikkerhed indtil Vejdirektoratets skiltevogne når frem.
-Vi løser vores opgaver hurtigere og bedre. Ud fra et arbejdsmiljøperspektiv er der også meget at vinde. Foruden opgaven med fjernelse af køretøjer eller f.eks. et væltet fra vejbanen, så anvendes kranen også, ved andre typer af redningsopgaver, efterslukning ved brand eller fjernelse af dele af et tag eller en sammenstyrtningstruet skorsten, forklarer Rasmus Storgaard.
De to redningskraner i Beredskab Øst har de senere år kørt med på mere end 100 indsatser på de store indfaldsveje og motorveje, og når indsatslederen og holdlederen ellers har vurderet, at de kan gøre gavn. Og der er ifølge Rasmus Storgaard mange gode grunde til at tænke biler med flere anvendelser ind i det kommunale beredskab.
-Kombinationen af kran og containertrækker er perfekt. Vi kan medbringe forskellige containere afhængigt af opgaven, f.eks. vores brandslukningscontainer til håndtering af brand i el-biler på stationen i Gentofte samtidig med, at vi kan anvende kranen til at løse opgaver, f.eks. løste et køretøj ned i brandslukningscontaineren. Man kan sige, at samme køretøj anvendes til mange situationer og formål, siger Rasmus Storgaard.
De to redningskraner i Beredskab Øst blev indsat i 2019 og 2023, og for brandfolkene giver det rigtig god mening, at kunne gøre brug af egne kraner i redningsarbejdet.
-Vi er et beredskab, der rigtig gerne – med alt hvad vi har af grej og materiel, og godt uddannet personel til det – gerne vil bistå med alt det, vi kan ude på vejene, og der så vi et behov for, i forbindelse med trafikulykker på indfaldsveje, at det værktøj, vi gør brug af i vores brandindsatser, at vi også kan gøre brug af det på vores trafikfarlige veje. Det har store konsekvenser når trafikken holder stille, og der går simpelthen så mange gode timer fra. Derfor har vi valgt at have to redningskraner, hvor vi kan bistå med indsatser på trafikfarlig vej, slutter Nicolai Valentin Østergaard.
Se videoen og hør om beredskabsinspektør Nicolai Valentin Østergaards erfaringer med brugen af kraner i det kommunale beredskab 👇
Billeder fra kranaktioner i Beredskab Øst
