Søg
Close this search box.

Åbent brev til ministre: Godkendelse af brandsikkerhed i bygninger

19. september 2018

Danske Beredskaber har i dag fremsendt et brev til tre ministre og tre folketingsudvalg, hvor man beder politikerne overveje, om beredskaberne med deres specialviden inden for brandsikkerhed, ikke bør involveres i godkendelse af brandsikkerhed i nybyggeri, ved renoveringer og evt. dispensationsansøgninger. Det sker efter debatten om brandsikkerhed på plejehjem.

”Vi sender brevet til politikerne, fordi vi mener, at der er rum for forbedring af brandsikkerheden i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber. ”Vi har i adskillige år ligget langt bagefter vores nabolande i forhold til antal omkomne under brand, og som myndighed med specialviden, så vil vi meget gerne have lov til at bidrage aktivt til en forbedring af danskernes brandsikkerhed. Det kan vi bare ikke som lovgivningen er skruet sammen i dag. Men det håber vi politikerne vil genoverveje.”

Til:
Transportministeren
Ældreministeren
Forsvarsministeren
Transportudvalget
Sundheds- og ældreudvalget
Forsvarsudvalget

Den nylige tragiske hændelse på et plejehjem i Allingåbro har skabt forståelig fornyet fokus på den måde, der sikres tilstrækkelig brandsikkerhed i bygninger i Danmark. Det være sig private eller offentlige bygninger, institutioner, virksomheder mv.
Siden 1. januar 2016 har de fleste kommunale beredskaber, der bl.a. har ansvaret for brandslukning og brandsyn, været udskilt i selvstændige enheder, juridisk uafhængigt af den enkelte kommune.

Imidlertid er det den enkelte kommunes bygningsmyndighed, der i dag har myndighedsansvaret for at godkende nybyggeri og renoveringer, herunder altså også brandsikkerheden i bygningen. Bygningsmyndigheden udøver naturligvis denne funktion på bedste vis, men omkring brandsikkerhed er der ofte behov for en specialviden, som kan være svær for en bygningsmyndighed at have.
Bygningsmyndigheden kan naturligvis inddrage beredskabet, hvis bygningsmyndigheden skønner, det kan være en hjælp, men der er ingen pligt til det, og selvom det sker i en del kommuner, så sker det i en travl hverdag ikke konsekvent og ikke i alle sager.
Dette får den betydning, at beredskabet med sin specialviden om brandsikring ikke har noget formelt myndighedsansvar i forhold til en bygnings brandsikring, og ikke altid konkret kendskab til de løsninger der vælges.

Beredskabet kan alene efterfølgende påse, om den daglige brug af bygningen lever op til kravene om sikker drift i forhold til brandsikkerhed. Det kan fx være påtale af opmagasinering af effekter på flugtveje, tvungen åbning af branddøre osv. Men selve bygningens (oprindelige) indretning og udformning, og evt. dispensationer fra visse regler, er sket ved sagsbehandling hos bygningsmyndigheden.

Danske Beredskaber mener, at der samlet set kan skabes en mere brandsikringsfokuseret og gensidigt fagligt sikrende sagsbehandling, hvis der laves en lovhjemmel til at gøre det muligt at henlægge visse af bygningsmyndighedernes beføjelser og pligter om sagsbehandling af netop brandsikring, til det stedlige beredskab. Denne mulighed kan så benyttes fx ved afvigelse fra standardsager, overvejelser om dispensationer mv.
Tilsvarende hjemler med mulighed for at overføre kompetence er allerede indført i lov om havmiljø, lov om beskyttelsesrum og i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, så det er ikke en ukendt konstruktion.

Danske Beredskaber skal i denne forbindelse ikke undlade at pege på, at et stort antal af de brandtekniske løsninger, der eksisterer i dag, er baseret på en brandteknisk dimensionering, hvor det er beredskaberne, der tidligere (da man var en del af den kommunale forvaltning) i stort omfang har kunnet understøtte de lokale bygningsmyndigheder med denne del af sagsbehandlingen. Brandteknik er ikke en eksakt videnskab som fx statik, og det høje faglige niveau hos beredskaberne er baseret på en solid brandteknisk viden og lang erfaring, såvel teoretisk som praktisk operativt.

Den praktiske viden er væsentlig inden for brand – man gambler med sikkerheden, hvis man tror, at man alene på papir kan beregne en bygnings brandsikkerhed.
Vi mener, det vil være en fordel, og til gavn for brandsikkerheden, at beredskaberne fremover inddrages, bl.a. fordi det kræver kontinuerlige operative erfaringer for at kunne vurdere, om der er tale om holdbare løsninger, hvor der i tilfælde af brand kan foretages en forsvarlig indsats, herunder om der kan foretages personredning.

Vi vil gerne medvirke til at sikre sagsbehandlingen inden for brandsikring, og kan dermed også frigøre denne del af beslutningerne fra bygningsejer selv, hvis der er tale om en kommunal bygning. Uden at sagsbehandlingen forlader en sagkyndig myndighed med ansvar for området.

Beredskaberne er juridisk uafhængige af den kommunale byggesagsbehandling, vi har den fornødne viden og ekspertise, vi har endvidere ansvaret for indsatserne, hvis det går galt.
Danske Beredskaber bidrager gerne med uddybning og afklaring af vores synspunkt, og håber I vil tage vores bidrag med i de fremtidige overvejelser om en bedre brandsikkerhed i Danmark.

Med venlig hilsen

Jarl Vagn Hansen
Formand
Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Tårnby Kommunes grønne ambitioner føres an af en eldrevet rød Mercedes, der lynhurtigt kan omdannes til et kommandostade for brandvæsen, politiet og sundhedsmyndighederne. Optrækket er ikke til at tage fejl af men brølet fra motoren mangler, når indsatsleder Ole Mebus svinger sin røde Mercedes ud fra Tårnby Brandstation i Kastrup for som første mand på […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det viser den netop offentliggjorte rapport ”Redningsberedskabet i tal 2023” at det kommunale beredskab gjorde 39.921 gange i 2023. Til […]

Gnister fra mejetærskere og andre maskiner er blandt de hyppigste årsager til markbrande i høstmånederne. SEGES Innovation, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber opfordrer til jævnlig rengøring af høstmaskinerne.  Mange markbrande startes af en gnist fra høstmaskinerne, eller når maskinerne bliver for varme og antænder støv eller andet tørt materiale. Med en ny høstsæson for døren opfordrer […]

Få nyhedsbrev i indbakken