Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned.
I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er det hidtil laveste niveau siden 2016. For at understøtte det forebyggende arbejde og yderligere reducere antallet og konsekvenserne af boligbrande igangsætter Beredskabsstyrelsen nu et større arbejde med at undersøge årsager til og mønstre i de sidste ni års boligbrande.
Den indledende kortlægning viser, at hændelser, hvor der var brand eller fare for brand i en bolig, er faldet med 23 procent sammenlignet med 2016, og det mener Kenneth Achner, beredskabsplanlægger ved Brand & Redning Sønderjylland er positivt – men han påpeger, at vi stadig har meget at lære i forhold til at kunne forebygge brande i at opstå, og derfor ser han frem til de nye analyser af brande i private boliger.
– Når vi ved mere om, hvornår og hvorfor brandene opstår, kan vi arbejde mere målrettet med tilrettelæggelsen af indsatskapaciteten og forebyggelsesindsatsen. Det er derfor positivt, at Beredskabsstyrelsen nu sætter gang i et større analysearbejde på området, siger Kenneth Achner.
Boligbrandens karakteristika
Den indledende kortlægning af boligbrande er startskuddet til et større arbejde med at analysere de seneste ni års boligbrande, herunder årsagerne til brandene og den afhjælpende indsats som de kommunale redningsberedskaber yder ved boligbrande.
Samtidig er målet for Beredskabsstyrelsen, at undersøgelsen skal afdække boligbrandens ’karakteristika’ for såvel bolig som beboer for at understøtte en yderligere målrettet forebyggelsesindsats.
-Vi arbejder løbende på at skabe et stærkere vidensgrundlag, der både kan styrke det forebyggende arbejde og forbedre indsatsen ved brand, så vi kan reducere antallet af boligbrande såvel som deres konsekvenser i fremtiden, siger analysechef i Beredskabsstyrelsen, Frederik Prytz-Grønfeldt.
Analysearbejdet er forankret i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de kommunale redningsberedskaber og skydes i gang i april 2025. Den første delrapport, der går mere i dybden med årsagerne til boligbrande forventes udgivet i andet halvår af 2025.
Vi starter selv brandene
Siden det i 2016 blev pligtigt for det kommunale redningsberedskab, samlet i Danske Beredskaber, at indberette flere oplysninger om deres indsatser i redningsberedskabets Online Data- og Indberetningssystem (ODIN), er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent.
De største fald i boligbrande er sket i kategorierne ’villa/ rækkehus’ og ’etageboliger’, hvor der i perioden 2016-2024 har været et fald på henholdsvis 19 procent og 29 procent. Til sammenligning har der i kategorien ’sommer-/kolonihavehus’ været et fald på otte procent i perioden.
Ifølge en tidligere analyse fra 2018 skyldes fire ud af fem boligbrande menneskelig aktivitet, og risikoen for brand er mere end tre gange højere i tidsrummet 15.00 til 23.00 end om natten – og næsten dobbelt så høj i fritiden som i arbejdstiden.
Fakta om boligbrande:
Boligbrande er defineret således, at der skal være brand eller fare for brand ved redningsberedskabets ankomst. ’Fare for brand’ dækker bl.a. over situationer med røgudvikling — men ikke åben ild — ved redningsberedskabets ankomst.
I 2024 var landsgennemsnittet 1,0 brand inkl. fare for brand pr. 1.000 husstande.
Udvikling i hændelser med brand eller fare for brand i privat beboelse 2016-2024:
2016: 4.020
2017: 3.857
2018: 4.138
2019: 3.568
2020: 3.684
2021: 3.545
2022: 3.508
2023: 3.407
2024: 3.076
Link til Faktaark: Brand i private boliger
Link til Brandårsagsanalysen fra 2018