Arbejdsdokumenter
Danske Beredskaber vil løbende tilføje nye arbejdsdokumenter, der skal være med til at sikre en ensretning i de kommunale beredskaber.
Herunder vil du derfor kunne se de arbejdsdokumenter, der er tilgængelige for alle.
Denne side er senest opdateret den 27. september 2024. Her blev der tilføjet tekst og link om Tilslutningsbestemmelser for opkobling af ABA
Redningsberedskabernes Informationssystem er Danske Beredskabers nationale ressourcedatabase, der indeholder stamdata om hvert kommunalt beredskab og dets brandstationer samt alle køretøjer og øvrigt materiel. Formålet er at skabe overblik over køretøjer og materiel til brug ved større hændelser, hvor beredskabsenhederne har brug for at kunne trække på hinandens udstyr.
De enkelte beredskaber har ansvaret for, og opgaven med, at ajourføre oplysninger om køretøjer, materiel og mandskab.
Hjemmesiden er tilgængelig for offentligheden – dog er en mindre del forbeholdt alarmcentralerne samt ledelsen i beredskaberne og kræver login. Brug af data fra ressourcedatabasen skal ske med kildehenvisning til Danske Beredskaber.
Administration af hjemmesiden i øvrigt varetages af Beredskab Øst på vegne af Danske Beredskaber.
Danske Beredskaber har indledt ensretningen af data til udveksling mellem beredskaberne. Ensretningen har til formål at sikre at data kan udveksles uden behov for konvertering og på kendte standardprotokoller. Arbejdet udføres af en arbejdsgruppe under Netværk Operativ.
Grunddatamodellen indeholder informationer indenfor alle områder af beredskab, såsom planer, operative forhold,
myndighedsforhold, skadesteds geometri, bygningsgeometri mv.
Konkret er dette: brandhanekort, nøglecylindre, ABA/AVS/AIA oa. brandtekniske installationer, indsatsplaner, mødeplaner,
opmarchplaner, bygningsfaciliteter såsom brandsektionsvægge, stigrør, brandventilation, adgangsveje, flugtveje, brandredningsarealer, brandveje, isætningsstedet for overfladeberedskab, brandfarligt oplag, skadesteders indretning, køretøjers positioner og status.
Grunddatamodellen skal sikre:
- Hurtig, let og billig dataudveksling mellem beredskaberne
- Fast format til at afleverer data til beredskaberne fra andre myndigheder.
- Øget datakvalitet i beredskabsregistre hos det enkelte beredskab. Reduktion i samlet antal af spatiale databaser.
Den fælles Grunddatamodel for Brandsyn skal – efter inspiration fra Grunddatamodellen, der for år tilbage blev udarbejdet for GIS – sikre en fælles tilgang til anvendelse af begreber, registrering, data og afrapportering omkring udførelsen af brandsyn. Målet er i sidste ende, at Grunddatamodellen for Brandsyn skal medvirke til en mere ensartet udførelse af brandsyn i de danske beredskaber.
Den fælles Grunddatamodel for Brandsyn bygger videre på det arbejde og de erfaringer, som er blevet gjort ved særligt udarbejdelsen og anvendelsen af FRIDA, ligesom der er hentet inspiration fra andre systemer.
Det er vigtigt, at der sikres en fælles forståelse omkring, at dette er en grunddatamodel, som skal sikre fælles data – det er altså ikke et fælles brandsynssystem.
Der er tre relevante dokumenter i forbindelse med den fælles Grunddatamodel for Brandsyn:
ABA (automatiske brandalarmanlæg), sprinkleranlæg, trappesprinkleranlæg, varslingsanlæg og brandventilationsanlæg skal altid udføres efter aftale med det kommunale beredskab og byggemyndigheden i den pågældende kommune.