Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg

”Hvordan vil du have det med, at der hænger kalendere med letpåklædte kvinder på brandstationen?”

Spørgsmålet fylder det meste af storskærmen på scene 1 ved Danske Beredskabers Årsmøde. Godt 40 deltagere taster deres svar på mobiltelefonen via platformen Kahoot, som opstiller fire mulige svar:

”Det er en del af mandeverden.”

”Det rører mig ikke.”

”Det hører ikke til på en arbejdsplads.”

”Det er respektløst over for kvinder.”

Mens svarene indtastes, tages der hul på debatten blandt fire kvindelige og fire mandlige repræsentanter fra beredskaberne.

– Det rører ikke mig rent personligt, men som virksomhedsleder fungerer det ikke, lyder en af kommentarerne, inden det samlede resultat viser, at langt de fleste ikke finder, at billeder med letpåklædte kvinder hører til på en arbejdsplads eller udviser respekt overfor kvinderne.

Sjov med det ømtålelige

Bag dagens ’store fordomsquiz’ står Danske Beredskabers Mangfoldighedsgruppe – et samarbejde mellem Falck, Beredskabsforbundet, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen – som er sat i verden for at skabe større diversitet og inklusion i beredskaberne.

Og der er brug for det. For selvom uniformerne signalerer ensartethed, så hungres der som aldrig før efter at skabe større mangfoldighed i rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejderne i beredskaberne. Ikke mindst kvinderne er ringe repræsenteret, men noget tyder på, at der også er behov for at tage dialogen om alt lige fra seksualitet og etnicitet til vegetarmad og religion.

’Fordomsquizzen’ har til formål at indkredse de udfordringer, der lige nu står i vejen for mangfoldigheden.

– Med quizzen prøver vi på en sjov måde at tage temperaturen på de ømtålelige emner i en uforpligtende og anderledes ramme. Vi vil gerne have fat i de umiddelbare antagelser om vores arbejdsplads, siger Muneeza Rosendahl, medlem af Danske Beredskabers Mangfoldighedsgruppe.

Stor interesse

Når det er vigtigt med disse antagelser, så skyldes det blandt andet, at der i dag ikke foreligger nogen egentlige rapporter, som forklarer, hvorfor der eksempelvis ikke er flere kvinder i beredskaberne.

– Hvis vi skal blive bedre til at rekruttere og fastholde dygtige kvindelige medarbejdere, så er vi nødt til at finde ud af, hvad det er, som lige nu skaber den ulige fordeling mellem kønnene. Er det fordomme, eller er det noget helt andet? spørger Muneeza Rosendahl, der oplever, at interessen for problemfelterne er stor.

– Hele samfundsdebatten er lige nu præget af den slags spørgsmål, og her skal vi være på forkant og vise, at vi også tør tage dialogen om det, der spænder ben for mangfoldigheden, siger hun.

Fra baghjul

Jarl Vagn Hansen, Beredskabsdirektør, Trekantområdets Brandvæsen og formand for Danske Beredskaber, er enig.

– Det er et ekstremt vigtigt fokus, for når vi i dag kigger på vores medarbejderskare, så afspejler den ikke det omgivende samfund. Vi har ikke en stor diversitet, når det kommer til køn, etnicitet og seksualitet, og det gør, at vi står med et meget snævert rekrutteringsgrundlag, når vi skal ansætte nye medarbejdere, siger Jarl Vagn Hansen, der ikke tøver med at slå fast, at beredskaberne sammenlignet med politiet, ambulancetjenesten og forsvaret er bagud med mangfoldigheden.

– Vi kommer lidt fra baghjul, men ved at skabe øget opmærksomhed om selve kulturen i beredskaberne, kan vi ændre billedet.

Jarl Vagn Hansen peger ind på deltagerne, som lige nu sidder og taster løs i ’fordomsquizzen’.

– Dét, der foregår derinde, er selvfølgelig lavet med et glimt i øjet, men det er samtidig med til at skabe en awareness, som vi kan tage med ud på de enkelte arbejdspladser, siger han, mens det næste Kahoot-spørgsmål kommer på skærmen:

”Hvordan ville du have det med at have en kvindelig brandmandskollega?”

Mange taster det sigende svar:

”Fint, så længe hun kan bære mig ud!”

Danske Beredskabers Mangfoldighedsgruppe har fået midler til at lave en mindre undersøgelse, der skal bidrage til at sætte fokus på fem hovedudfordringer, som afholder kvinder fra at søge ind som brandfolk. Undersøgelsen sættes i gang omkring 1. oktober.