• Beredskaberne vil igen i år gå nytårsbrandsyn for at forebygge farlige situationer med fyrværkeri

    29. december 2020

    Nytåret er en travl tid for de kommunale redningsberedskaber. Men det er ikke kun selve nytårsaften, de festlige nytårsraketter fylder i beredskabets kalender. Planlægning og sagsbehandling af de mange fyrværkeritilladelser – og kontrol heraf – tager også meget tid.

    Mange af os forbinder nytåret med en himmel oplyst af et sandt festfyrværkeri i alle tænkelige farver, og selvom året 2020 på mange måder har været et usædvanligt år grundet Covid-19, vil festfyrværkeriet nok stadig være en del af mange danskeres fejring af det nye år.

    De seneste fem år har nytårsdøgnet været ekstra travlt for redningsberedskaberne, som i gennemsnit de seneste fem år har haft 507 udrykninger landet over i nytårsdøgnet. Det er dog ikke kun på selve nytårsaften, at nytårsraketter fylder i redningsberedskabets bevidsthed.

    Sagsbehandling af tilladelser til oplag og opbevaring af fyrværkeri samt den vigtige kontrol med netop oplagringen og opbevaringen, fylder meget rundt omkring i de danske redningsberedskaber i netop disse dage, hvor beredskaberne forbereder de forestående nytårsbrandsyn.

    Covid-19 har i år betydet, at der kom særlige vilkår for salget af fyrværkeri kort før nytår, men det har ikke betydning for, at sikkerheden omkring salget af fyrværkeri stadig er vigtig, og derfor vil de kommunale redningsberedskaber stadig gå tilsyn de steder, hvor der sælges og opbevares fyrværkeri i år. Redningsberedskaberne vil selvfølgelig tage hensyn til restriktionerne for Covid-19, når de går deres nytårsbrandsyn i år.

    Redningsberedskaberne har fokus på særligt to faldgruber, når de går nytårsbrandsyn

    Når redningsberedskaberne går tilsyn, de steder hvor der sælges og opbevares fyrværkeri, er der fokus på mange forskellige kontroller, men der er særligt to faldgruber, der typisk er fokus på. Papkasser med fyrværkeri der ikke er lukket ordentligt, er den ene faldgrube. Det er vigtigt, at papkasser med fyrværkeri lukkes ordentligt i tilfælde af antændelse. Den anden faldgrube er papkasser med fyrværker der stables højere end tilladt i de containere, hvor fyrværkeriet opbevares. Dette har brandvæsnet fokus på, da papkasser som er stablet for højt, kan skærme for de pligtigt installerede sprinklere, som skal kunne sprede vand i tilfælde af brand i containeren. Derudover er der blandt andet også fokus på, at fyrværkeri ikke skal ligge og flyde i de containere, hvor det opbevares, der skal være fri sigtelinje fra indgangen til containeren, i tilfælde af antændelse.

    Der er dermed forskellige fokuspunkter under redningsberedskabernes nytårsbrandsyn, hvor også samarbejdet med forhandlerne af fyrværkeri rund om i Danmark vægtes højt. Samarbejdet med forhandlerne er vigtigt, da brandsikkerheden er i både brandvæsnets og forhandlernes interesse. Det er derfor væsentligt for redningsberedskaberne, at forhandlerne forstår, hvorfor det er så vigtigt, at sikkerhedshensynene bliver overholdt. Dermed er dialogen om brandsikkerheden også en stor del af tilsynene med salg og opbevaring af fyrværkeri, når der i dagene inden nytår bliver gået nytårsbrandsyn.

    Når redningsberedskaberne derfor har travlt med at gå nytårsbrandsyn de næste dage, er det for at skabe sikkerhed for både forhandlere og købere. Selvom brandvæsnet ofte kun finder overtrædelser i småtingsafdelingen, og kan nøjes med at give en påtale, er det vigtigt, at brandsikkerheden er i orden, så danskerne lovligt og sikkert kan købe fyrværkeri igen i år.

    Fyrværkeriet må affyres fra den 27. december til og med 1. januar, hvorefter det er forbudt at affyre fyrværkeri, medmindre man er uddannet fyrværker og der er indhentet en tilladelse fra ens lokale redningsberedskab.