Af Rasmus Storgaard, beredskabschef i Beredskab Øst

Den 1. januar 2016 blev de sidste beredskabsenheder etableret som følge af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra sommeren 2014. 87 beredskaber, primært forankret i egne kommuner, var nu blevet lagt sammen til 20 nye større beredskabsenheder, mens fire kommuner havde valgt at fortsætte deres eget beredskab.

Der er sket ændringer af beredskabslandkortet, og flere steder er beredskabet blevet reduceret. Eller er det?

Hvordan kan det spørgsmål være svært at svare på? Det er det heller ikke, hvis man udelukkende beskæftigede sig med mængde og tal. Hvis der før var ti af en slags, og der nu kun er ni, så må beredskabet være blevet reduceret.

Denne artikel vil ikke forsøge at benægte matematik og statistik, men den vil forhåbentlig bidrage til spørgsmålet om, hvordan man egentlig måler et serviceniveau.

Jeg vil bruge indsatsledervagt i Beredskab Øst som eksempel. Beredskab Øst er en af de nye fælleskommunale beredskabsenheder, der er etableret mellem Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner. Beredskabet betjener godt 280.000 indbyggere og har knap 3000 udrykninger om året.

Før 1. januar 2016 var der i alt fire indsatsledere på vagt i disse kommuner. Nogle af de fem kommuner var gået sammen om en fælles indsatsledervagt, mens andre fortsat havde egen indsatsledervagt i kommunen.

Den 1. januar 2016 blev Beredskab Øst etableret, en ny risikobaseret dimensionering trådte i kraft, og det var en realitet, at de tidligere fire indsatsledere på vagt nu blev reduceret til tre indsatsledere på vagt. Det synes derfor fuldstændig oplagt at konkludere, at der er sket en reduktion på 25 procent af vagtberedskabet på indsatsledere. Det kan ikke anfægtes, hvis det eneste, som betragtes, er antal.

Det forholder sig midlertidig mere nuanceret.

Responstid

Før sammenlægningen klarede hver indsatsleder i kommunen som udgangspunkt sig selv. I to kommuner, hvor man var gået sammen om en fælles indsatsledervagt, var to indsatsledere på vagt, hvoraf den ene havde en forlænget responstid (ti minutter ekstra).

Det forhold betyder, sammenlignet med i dag, at responstiden er uændret, da de tre nuværende indsatsledere understøtter hinanden på tværs af udrykningsområderne med mulighed for at sende flere i dagtimerne. Omvendt vil fire samtidige hændelser, hvor der ved alle er behov for indsatsledere, være en udfordring – det er ikke forekommet i 2016, men dog konstateret en håndfuld gange i perioden 2012 til 2014.

Kapacitet og tilhørsforhold

Tidligere var der i alt 13 indsatsledere i området til at dække fire vagter. I dag er der 14 indsatsledere til at dække 3 vagter. Der er således sket en forøgelse af antallet af operative indsatsledere, ligesom perioden med vagt – for nogle flere uger ad gangen – er reduceret til et mindre på hinanden følgende antal vagter.

Historisk havde de fem kommuner delvist benyttet sig af honorarlønnede indsatsledere, som var beskæftiget med indsatslederfunktion på deltidsbasis ved siden af et andet civilt arbejde. Ved sammenlægningen var der to honorarlønnede indsatsledere. Efter sammenlægningen er alle indsatsledere beskæftiget i beredskabsenheden og har en dagligdag med beredskabsrelaterede opgaver.

Kompetence

Nogle af indsatslederne holdt flere øvelser og blev yderligere kompetenceudviklet, mens andre overholdt kravet om 24-timers årlig obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse. Der var ikke formaliserede krav til uddannelsesniveau og baggrund, og procedurer og forholdsordrer var forskellige eller manglede, og systematiserede introduktionsforløb og observatørperioder for nye indsatsledere blev ikke praktiseret generelt. Billedet var generelt differentieret.

I dag uddannes og kompetenceudvikles indsatslederne hele tiden. Der gennemføres månedlige læringsdage, de obligatoriske vedligeholdelsesøvelser er øget i antal for alle niveauer, indsatslederne deltager på tværfaglige samarbejdsøvelser med politi og regionen og bidrager til læring og kompetenceudvikling andre steder og i udlandet. Samlet set er antallet af formaliserede øvelsestimer på et år øget med mere end 500 procent. Dertil kommer deltagelse i øvelser og virksomhedsbesøg på vagtdage.

Der arbejdes nu med standardiserede procedurer, gennemprøvede action cards, forholdsordrer og planer – intet er overladt til tilfældigheder eller den enkeltes lokalkendskab eller form på dagen.

Det er nu et krav, at indsatslederen skal have gennemført basale brandtekniske kurser for at kunne agere som indsatsleder, således at bygningskendskab og tegningsforståelse er en forudsætning, ligesom deltagelse i introduktionsforløb og observatørvagter hos andre indsatsledere, samarbejdspartnere mv. er en nødvendighed, inden funktionen kan besættes.

Operative kapaciteter

De fem kommunale beredskaber havde før sammenlægningen i alt 11 fuldtidsansatte i beredskaberne, som kunne fungere operativt. Dette tal er nu forøget til mere end 20 ved at ændre opgavevaretagelsen mellem Beredskab Øst og leverandøren Falck. Det betyder, at større og længerevarende opgaver, bemanding af diverse krisestabe mv. nu kan fordeles ud på en større gruppe, afvikles i længere tid, og den samlede operative robusthed er mere end fordoblet.

Operativ ledelsesstruktur

Før sammenlægningen blev det operative beredskab (indsatsledere undtaget) varetaget af Falck. Fra 1. januar 2017 varetager Falck som udgangspunkt kun det manuelle niveau i hverdagene. Det betyder, at langt de fleste indsatsledere fra tid til anden også fungerer som holdledere på de døgnbemandede udrykningsenheder. Det vil derfor de fleste dage være muligt at råde over yderligere indsatsledere, eksempelvis på et større skadested.

Antallet af holdledere på et vagthold var før en til to, men er i dag øget til to til tre holdledere pr. vagthold, hvilket betyder, at den kommunale holdleder kan fungere som ledelsesstøtte for indsatslederen, og – hvis de rette kompetencer er til rådighed – som reel indsatsleder. I en sådan situation vil en holdlederuddannet fra Falck, som agerer på manuelt niveau, rykke op og overtage holdlederfunktionen, og en deltidsbrandmand rykke ind og dække den ”ledige plads”.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi den gruppe indsatsledere, som også fungerer som holdledere, reelt medfører en stigning i antallet af timer om året, hvor der er flere indsatsledere til rådighed på 6 procent, og således kunne en anden vinkel være, at fra at have reduceret antallet af indsatsledere med 25 procent timer pr. år, har vi forøget det med 6 procent flere timer pr. år.

Konklusion

Når alt kommer til alt, så kunne det ved første øjekast se ud, som om vagtberedskabet for indsatsledere er reduceret med 25 procent, men når tal og forudsætninger undersøges i dybden, er forholdene anderledes. Timer i døgnet, hvor der er flere indsatsledere til rådighed, er forøget med seks procent.

Så hvis vi kan hæve os over at sammenligne ”antal” før og efter, men ser på de faktorer, som rent faktisk vil have en positiv indvirkning på resultat og kvalitet i opgaveløsningen, så kan det være, at tiden nu er moden til, at vi fjerner fokus fra antal og tider (reponstid) og i stedet vender blikket mod kapacitet, indhold, faglighed og kompetence, som samlet set vil bidrage til forbedret kvalitet i opgaveløsningen.

Nu skal vi så i gang med at undersøge, hvad kvalitet egentlig er for et begreb i beredskabet.