”Jeg har så ondt i maven.”
Sådan indledte beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov, Djursland, Kasper Sønderdahl torsdag ved Danske Risikorådgiveres Årskonference i Aarhus.
En konference, hvor hovedfokus var rettet mod nationale trusler, og hvad man kan og skal forberede sig på i forhold til det nuværende trusselsbillede.
Her var Kasper Sønderdahl inviteret for at tale om, hvad man bør gøre, når beredskabsplanlægningen fejler. De store mavesmerter skyldtes derfor ikke maveonde, men frygten for, hvad der kan ske, hvis al krisehåndtering foregår bagud-skuende og udelukkende på allerede kendte scenarier.
Derfor var Kasper Sønderdahls budskab klart: Der er behov for et opgør med den scenariebaserede beredskabsplanlægning.
For hvad skal man gøre, når der opstår en situation, der ikke indgår i de i forvejen udformede scenarier?
Risikostyring er beredskabsmæssig kerneopgave
De 160 deltagere på Danske Risikorådgiveres Årskonference på Comwell i Aarhus kunne høre, hvordan Beredskab & Sikkerhed og de fire ejerkommuner har valgt at gribe risikostyringen an. For koordineringen af den kommunale krisestyring er ifølge Kasper Sønderdahl en beredskabsmæssig kerneopgave, der er på linje med de typiske blå blink-opgaver.
”Det handler grundlæggende om, at man skal finde ud af, hvad der er kerneydelserne i kommunen. Hvad kan borgerne ikke overleve at undvære, hvis der sker noget, vi ikke er klar til? Det er dé ting, vi skal tage fat i og få styr på”, forklarer Kasper Sønderdahl, inden han uddyber med et eksempel:
”Hvis storkøkkenet, der leverer mad til plejehjemmene i kommunen, bliver lukket, uanset om det er grundet brand, hygiejneproblemer eller noget helt tredje, så er det vigtigt, at de ældre kan få mad alligevel. Derfor er førsteprioriteten måske ikke, at køkkenet skal gøres klar igen, men nærmere at der findes en løsning på, hvor man kan få maden fra.”
Rollebaseret krisestyring
Dermed er pointen, at man først og fremmest skal kunne kapere og prioritere de samfundskritiske leverancer. Først når der er styr på dette, kan man begynde at fokusere på, hvordan man skal gribe andre problemstillinger an.
Det gør man blandt andet hos Beredskab & Sikkerhed ved, med stor succes, at bruge rollebaseret krisestyring, der sikrer, at beredskabets krisestab tager hul på de opgaver, der er nødvendige for en ordentlig håndtering af situationen.
I den rollebaserede krisestyring er der fem roller, nemlig kriselederen, en ansvarlig for dokumentation, en med ansvar for de involverede personer, en for processen, og en der har ansvaret for kommunikationen.
”De forskellige roller er med til at sikre, at vi kommer rundt omkring de ting, vi skal, når vi oplever en hændelse. Med den rollebaserede krisestyring er der simpelthen noget at tage udgangspunkt i, selvom man ikke har oplevet den givne situation før,” forklarer Kasper Sønderdahl.
Tilfredshed fra alle sider
Fra arrangørernes side var der stor tilfredshed med oplægget fra Kasper Sønderdahl, fortæller formand for Danske Risikorådgivere, Peter Oriat, der til daglig er forsikrings- og risikokoordinator i Ishøj Kommune.
”Det er helt tydeligt, at vi har nogle sammenfaldende interesser med beredskaberne, og derfor var det også helt naturligt at invitere en med beredskabsbaggrund,” fortæller Peter Oriat, der især nød den umiddelbarhed, indlægget bar præg af:
”Nogle gange kan de her emner blive løftet op på så højt et politisk niveau, at det bliver svært at se, hvordan man konkret kan drage nytte af hinanden. Sådan var det ikke i dag, og det danner grundlag for nogle gode diskussioner.”
Kasper Sønderdahl var da også selv efter oplægget glad for, at budskabet blev taget så godt imod:
”Det er vigtigt, at vi i beredskaberne kommer ud og er aktive i de interessefællesskaber, som vi kan forene os med, og vi arbejder jo dagligt sammen med risikorådgivere,” fortæller Kasper Sønderdahl, inden han afslutter:
”Derfor er det også kun godt, hvis vi i beredskaberne i endnu højere grad kan alliere os med risikorådgiverne, så der sammen kan skabes endnu større værdi.”
