Beredskabsdirektør: Vigtigt at vi lærer af branden i Fredericia

10. marts 2016

Da alarmen gik onsdag den 3. februar 2016 klokken 21.13 var der ingen hos Trekantområdets Brandvæsen, som i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvad der ventede rundt om hjørnet.

Men lige netop denne alarm skulle vise sig at gemme på en dramatisk og uforudsigelig hændelse, som skrev sig ind i historiebøgerne som en af de største og mest spektakulære brande i nyere tid.

”Vi blev ret hurtigt klar over, at det her var større end som så,” sagde beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen, Lars Nordahl Lemvigh, under sit indlæg.

Ulykken ramte to virksomheder

Tankområdet, som er på 8500 kvadratmeter, er ejet af henholdsvis DanGødning A/S og Nagro A/S. DanGødning er Nordeuropas største producent af flydende gødning til landbruget, mens Nagro håndterer foderfedt. Virksomhederne har fælles faciliteter på Fredericia Havn.

Nu, godt en måned efter branden, er man ikke kommet nærmere en forklaring på, hvorfor branden opstod, og hvad der fik tankene til at kollapse.

”Det, vi helt faktuelt ved, er, at seks af tankene på området er væk, en tank er totalskadet, men står stadig oprejst, og resten er beskadiget i større eller mindre grad,” sagde Lars Nordahl Lemvigh.

Også miljøvagt hos Fredericia Kommune, Mette Schjødt, bidrog under foredraget i Ingeniørernes Hus. Hun kunne blandt andet fortælle om de miljøgodkendelser, som virksomhederne har fået.DSC_0051

I 1999 og 2002 blev Nagro miljøgodkendt til 10 lagertanke og derudover to, som deles med DanGødning. DanGødning blev miljøgodkendt i 1996 og fik en ny samlet godkendelse i 2014 på 10 lagertanke samt to tanke, der deles med Nagro.

I alt har der været 22 små og store lagertanke på området med en samlet tankkapacitet på 63.000 m3. De største tanke rummede 10.000 m3 og havde en højde på 17 meter og en diameter på 29 meter. Tankanlægget blev etableret omkring 1970 af virksomheden OK A/S, der brugte anlægget til at opbevare olie og benzin.

Siden er anlægget blevet om- og udbygget, og i dag bruger DanGødning og Nagro tankene til at opbevare henholdsvis Urea Ammonium Nitrat, Ammonium Thio Sulfat og palmeolie.

En voldsom udvikling

Alarmen til Fredericia Havn gik med tre forskellige meldinger, fortalte Lars Nordahl Lemvigh under sit indlæg.

Den første var brand i industribygning, den næste var større gylleudslip og den sidste var større kemikalieudslip. Men umiddelbart var der ikke nogen af dem, som passede på det billede, der mødte beredskabet ved ankomst til havnen i Fredericia.

”Da indsatslederen kom frem til stedet, konstaterede han, at der var væske på vejbanen, at alt lys var gået ud, og at en større tank var væltet ud over vejen. Vragdele var spredt ud over området, men der var ikke ild.”

Kort efter beredskabets ankomst begyndte tankene på området dog at give lyd fra sig. Høje knirkelyde og brag fik de første tanker om en eksplosionsbrand til at melde sig hos mandskabet, der besluttede at trække sig væk. Det viste sig at være et særdeles klogt træk, for kort efter blussede ilden op – med tanksprængninger til følge.

Under foredraget i Ingeniørernes Hus var der stor interesse for de tekniske detaljer omkring lagertankenes konstruktion og virksomhedernes brug af dem. ”Jamen hvorfor”, ”det forstår jeg ikke” eller slet og ret ”det kan jo ikke lade sig gøre” var et par af udsagnene fra ingeniørerne i lokalet. Det stod hurtigt klart, at der her er tale om en brand, som på papiret ikke burde kunne lade sig gøre.

Men brand, det var der på Fredericia Havn. Som følge af tanksprængningerne og frygten for BLEVE (boiling liquid expanding vapor explosion) blev der etableret en sikkerhedsafstand til tankområdet på én kilometer. Vurderingen var, at det var palmeolie, der brændte.

”Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt, det samme gjorde to både fra Svitzer, som begyndte at sprøjte vand på tankene. Vores egen skumkanon kunne ikke ramme branden,” fortalte Lars Nordahl Lemvigh under sit indlæg.

DSC_0023Borgere evakueret

I løbet af de sene aftentimer blev yderligere styrker kaldt til Fredericia, og forberedelsen af både sirenevarsel og beredskabsmeddelelse gik i gang. Omkring klokken 23 var branden og tanksprængningerne så voldsomme, at man besluttede at evakuere borgere nær havnen til Fredericia Idrætscenter.

”Brandmandskab gik fra hus til hus og evakuerede borgerne. Nogen havde hørt varslingerne og stod klar med tasken pakket. Andre var slet ikke klar over, hvad der var sket,” sagde Lars Nordahl Lemvigh, og understregede samtidig, at det er en af de ting, han ser som et læringspunkt fra branden.

”Det er vigtigt, at vi lærer af branden i Fredericia. Og spørgsmålet er, om vi er gode nok til oplyse vores borgere, og om borgerne forstår, hvad vores oplysninger betyder.”

I alt blev cirka 250 borgere evakueret og måtte tilbringe natten på Fredericia Idrætscenter. Også togdriften til og fra Fredericia i sydlig retning blev indstillet. Først næste formiddag kunne evakuerede borgere returnere til deres hjem.

Store skader som følge af brand

I løbet af natten blev crashtendere og skumvæske fra flere lufthavne rekvireret, ligesom store dele af det kommunale beredskab i Danmark og Nordtyskland stillede med både mandskab og udstyr. I alt var 480 mand og 190 køretøjer indsat under branden, oplyste Lars Nordahl Lemvigh.

Indsatsen fortsatte de efterfølgende dage og henover weekenden, hvor oprydningsarbejdet pågik. Et af havnens autohuse, som er nabo til tankanlægget, fik totalskadet 30-40 biler, mens resterende 50 køretøjer blev beskadiget i større eller mindre grad.

Også beredskabets køretøjer og udstyr blev hårdt medtaget under branden. Det skyldes indholdet i de kollapsede tanke, som har fået flere af bilernes undervogne til at ruste og elektronik til at gå i stykker. Omkring 13 biler blev mere eller mindre beskadiget som følge af branden.

Fem dage efter branden kunne havnen vende tilbage til normal drift – med undtagelse af DanGødning. Området omkring tankanlægget har været afspærret frem til 7. marts 2016, hvor det blev frigivet.

Politiet skal nu efterforske

Det er politiet, der står for den kriminaltekniske efterforskning og afklaring af årsagerne til branden på Fredericia Havn.

Under sit indlæg fortalte Lars Nordahl Lemvigh, at politiet har fået overdraget materiale og droneoptagelser, og de har gennemført en række interviews.DSC_0032

Hos Trekantområdets Brandvæsen er evalueringen af beredskabets operative indsats under branden i gang og forventes afsluttet ved udgangen af marts måned. Allerede nu vil Lars Nordahl Lemvigh dog gerne rose sine medarbejdere.

”Jeg kan kun være enig med andre, der har rost beredskabet for indsatsen: Medarbejderne i TrekantBrand og i det øvrige beredskab, der hjalp til, har leveret en super indsats og håndteret det på bedste vis.”

Branden på Fredericia Havn kom i kølvandet på sammenlægningen af landets beredskabsenheder. Fra nytår blev brandvæsnet i Fredericia, Vejle, Kolding, Billund, Vejen og Middelfart slået sammen til én enhed under navnet Trekantområdets Brandvæsen.

Men selv om branden naturligt nok var en stor mundfuld for den nye beredskabsenhed, har den også haft en positiv betydning for det nye hold, fortalte beredskabsdirektøren.

”Hvis vi ser bort fra alt det tragiske i det kæmpe værditab, der er ved sådan en brand, både for virksomheden og for havnen, og bare betragter, hvilken værdi det har læringsmæssigt og organisatorisk, så er den jo kæmpe stor. I den forandringsfase, vi er i, giver det noget motivation og gejst at have deltaget i sådan en hændelse så kort tid efter, vi er blevet sat sammen – især når man oplever, at vi kan levere en meget tilfredsstillende indsats. Det er klart, at det giver en stolthed hos medarbejderne at være med til det.”

Forebyggende arbejde venter

Foruden ingeniører var også en række brandforebyggere fra beredskabet til stede under foredraget i Ingeniørernes Hus.

For beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh var det rart også at høre deres input både under foredraget og efterfølgende, hvor flere henvendte sig og ville tale om det fremtidige forebyggende arbejde.

”Den operative indsatsledelse er typisk det, der ligger lige for – for os – at evaluere på og blive bedre til. Men det er også vigtigt, at vi ser på, hvad vi kan bruge hændelsen til i et større perspektiv. Måske viser det sig, at vi bare bliver klogere på mikroniveau, men mit ønske er, at vi kan udbrede det på makroniveau, så det også kan bruges andre steder.”

Når evalueringen af beredskabets operative indsats foreligger, vil Lars Nordahl Lemvigh kigge på, hvilke læringspunkter der kan tages med fra branden og over i forebyggelsesarbejdet.

Relaterede nyheder

Antallet af skorstensbrande er faldende. Det kan skyldes, at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Når kulden for alvor melder sin ankomst i vinterhalvåret, får brandfolkene travlt med at slukke skorstensbrande, som er den næsthyppigste årsag til brand i private boliger. Men det tyder på, at danskerne er blevet bedre til at komme […]

Den 3. november var det 20 år siden, at store dele af Seest blev lagt i ruiner. Katastrofen skete efter det, der startede som en brand i en fyrværkericontainer, men som udviklede sig voldsommere, end nogen havde forestillet sig. Den 33-årige frivillige brandmand Max Jørgensen mistede livet i forbindelse med ulykken. Det er blevet kaldt […]

Hovedstadens Beredskab havde den 31. oktober besøg af Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, der var inviteret af beredskabskommissionen for Hovedstadens Beredskab. Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab besøgte Hovedstadens Beredskab til en snak om beredskabet i hovedstadsområdet ifølge med beredskabskommissionens formandskab, borgmester Steen Christiansen og overborgmester Lars Weiss. Besøget bød på gode drøftelser om, […]

Få nyhedsbrev i indbakken