Elbiler i garagerne, solceller på tagene og weekendture med batteridrevne færger. I disse år er samfundet midt i en større omstilling fra fossile brændsler til mere miljøvenlige energiformer. Vi lagrer og transporterer energi på nye måder og bygger som det mest naturlige ladestationer ind i parkeringshuse og private hjem.

Men imens den grønne omstilling på energiområdet buldrer derudaf, skaber de nye energisystemer bekymrende miner hos landets beredskaber. For hvad med brandsikkerheden?

Mandag inviterede DTU Byg til heldagsseminar om nye energisystemer og brand. Formålet med seminaret var at give deltagerne indblik i den nyeste viden om moderne energisystemer og brandsikkerhed og adressere nogle af de problemstillinger, der er forbundet med at skulle håndtere brande i nye energisystemer.

Batterier brænder eksplosivt

”Det er dejligt at se, at så mange har fundet dette emne interessant. Det skyldes jo nok, at det er ved at gå op for mange, at der er nogle slukningsmæssige udfordringer i forbindelse med energisystemer og specielt lagring af energi.”

Sådan indledte lektor ved DTU Byg, Lars Schiøtt Sørensen, seminaret om nye energisystemer og brand, der blev afholdt i lokaler på DTU i Lyngby. Foran ham sad knap 50 tilhørere fra forsikringsselskaber, rådgivningsvirksomheder og kommunale beredskaber.

Og slukningsmæssige udfordringer er der ganske vist nok af, når det handler om nye energisystemer. Dagens første oplægsholder var den svenske brandingeniør Per-Ola Malmquist fra Utkiken, der gennem flere år har beskæftiget sig med brand i li-ion-batterier.

Under sit indlæg fortalte Per-Ola Malmquist om kemien i batterier og demonstrerede med flere videoer, hvad der sker med et batteri, når det for eksempel overopheder, overlader eller kortslutter.

”Så opstår der det, man kalder ’thermal runaway’, hvor temperaturen stiger voldsomt på ingen tid, og energien i batteriet frigøres,” sagde han under sit oplæg.

Det er ikke unormalt, at der ved ’thermal runaway’ skabes temperaturer i batteriet på 400 grader. Hermed bliver batteriet gasformigt, og der opstår brand.

”Batterier brænder ekstremt hurtigt, nærmest eksplosivt,” sagde Per-Ola Malmquist.

Bilbrand eller kemiuheld?

Kemien i batterierne er en væsentlig problemstilling i forhold til at afdække beredskabernes indsatsmuligheder under brand. De forsøg, der er lavet med batterier, viser, at der udledes stoffet hydrogenflourid, når batterierne brænder. Hydrogenflourid er både skadeligt og farligt – ikke mindst i lukkede rum, hvor det potentielt kan opstå en eksplosion.

Der findes endnu ikke forsøg, hvor man har målt udviklingen af hydrogenflourid ved afbrænding af elbiler. Dermed ved man reelt ikke, hvor stor en mængde hydrogenflourid, der frigives under en elbilbrand, sagde dagens anden oplægsholder, brandingeniør hos Hovedstadens Beredskab, Allan Skovlund.

”Vi kender ikke røgens sammensætning – vi ved bare, at der bliver frigivet hydrogenflourid. Men hvis der bliver frigivet så meget hydrogenflourid ved brande i elbiler, som mange forskere frygter, så har vi et alvorligt problem. Skal vi i virkeligheden have kemidragter på ved denne type brande?”

Producenterne af de branddragter, beredskaberne benytter sig af, meddeler, at dragterne kan isolere i op til 20 minutter. Men det forudsætter, at der ikke er en eneste åbning, røgen kan trænge ind gennem.

Enormt ressourceforbrug for beredskaber

Som udgangspunkt går der meget sjældent brand i en elbil uden udefrakommende påvirkning. Det sker i ét ud af 20.000 tilfælde. Til sammenligning opstår der brand uden udefrakommende påvirkning i én benzin- eller dieseldrevet bil for hver 1100 biler.

Når en elbil alligevel står i flammer fra tid til anden, skyldes det som regel enten en mekanisk påvirkning, en kortslukning, ekstern varmepåvirkning eller en påsat brand.

På årsbasis har Hovedstadens Beredskab 300 bilbrande. Langt størstedelen er fortsat benzin- eller dieselbiler, men med den kraftige stigning i antallet af elbiler forudser Allan Skovlund, at beredskaberne vil komme til at bruge mange ressourcer på at slukke elbilbrande i fremtiden.

Når beredskaberne kører til brand i en benzin- eller dieselbil, er det som oftest en enkel og hurtig opgave at løse. Anderledes ser det ud med brand i elbiler, der sagtens kan tage et døgn at slukke. I Teslas manual står der beskrevet, at en brand kan vare op til 25 timer.

”Det tager utrolig lang tid at nedkøle batteriet så meget, at vi slukker branden. Derudover er det slet ikke unormalt, at en brand i en elbil blusser op igen flere gange, efter vi har slukket den,” sagde Allan Skovlund under sit indlæg.

Den langvarige slukning betyder ikke bare, at beredskabet skal bruge mange mandskabstimer på at slukke brande i elbiler – der er også et massivt vandforbrug på op til 12.000 liter vand forbundet med slukningsarbejdet. Til sammenligning bruges der cirka 500 liter vand til at slukke en brand i en benzin- eller dieselbil.

Hos Beredskab Øst indkøbte man tidligere på året en slukningscontainer til brug i forbindelse med brande i elbiler. Elbilen kan sænkes ned i containeren eller trækkes ind i den alt efter behov, og et sprinklersystem i containeren sørger for at nedkøle batteriet i bilen, indtil branden er slukket.

Det fortalte beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, Nikolaj Marquart, der under seminaret på DTU holdt oplæg om beredskabets brandslukningsmuligheder i praksis.

”Containeren har flere fordele; vi bruger mindre vand til at slukke med, vi undgår at branden blusser op igen, og vi bruger færre mandskabstimer på at nedkøle og slukke,” sagde han under sit oplæg.

”Derudover har containeren den store fordel, at vi hurtigt kan fjerne en brændende elbil fra vejen, og vi kan flytte forureningen hen, hvor den ikke generer.”

Indtil videre er Beredskab Øst det eneste beredskab i Danmark med en slukningscontainer til elbiler – og faktisk er containeren den første af sin slags i hele Norden.

Ladestandere skal kunne afbrydes

Langt de fleste brande i elbiler opstår, mens elbilen står til opladning. Det kan være ekstremt farligt for beredskabet at påbegynde en indsats, før forbindelsen mellem elbilen og ladestanderen er frakoblet, da risikoen for elektrisk stød er stor. Men problemet er, at der i dag ikke er krav om, at der skal være monteret en afbryder på ladestanderne.

En anden problemstilling i forbindelse med opladning af elbiler er placeringen af ladestanderne i garageanlæg eller parkeringshuse og -kældre. Det fortalte beredskabsudvikler Jess Millner under sit oplæg.

”Placering af ladestationer bør være mere i fokus. De skal ikke stå bagerst i garagen, for det er uhensigtsmæssigt for beredskabet, når de skal håndtere en brand. De bør placeres tæt på indgangen/udgangen, så det er nemt for beredskabet at komme til.”

Jess Milner påpegede samtidig, at det vil give mening at kigge på, om man bør øge brandklassificeringen på arealet omkring ladestanderne.

”Eksisterende parkeringskonstruktioner er beskyttet mod brand i op til 120 minutter. Men med tanke på varigheden af elbilbrande kunne der meget vel være behov for en kraftigere klassificering i fremtiden. Det er ikke nok, at man gør sig de her overvejelser med nye garage- og parkeringsanlæg,” sagde han.

Lovgivning mangler

Foruden udfordringerne med at slukke brande i elbiler bød seminaret på DTU også på spændende oplæg om brand i brintbiler og brand i solcelleanlæg.

Dagens sidste oplægsholder var beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, der indviede tilhørerne i problemerne med manglende regulering af batterilagring for byggeriet.

Som det er nu, findes der nemlig ingen regler for oplagring af store mængder energi i en bygning. Og det er et problem for beredskaberne, mener Rasmus Storgaard.

”Det er helt afgørende at få nogle regler på det her område, for vi ved, at de nye energiformer kun bliver en endnu større del af vores samfund i fremtiden. Vi har for eksempel brug for regler for skiltning med, at her er der et batterilager, regler for placering af ladestandere og mulighed for at afbryde strømmen til ladestanderne.”

Under oplægget henvendte Rasmus Storgaard sig specifikt til de mange brandrådgivere, der var samlet foran ham på tilhørerpladserne:

”Men indtil vi har nogle regler, håber jeg meget, at I vil tænke over de her ting, når I projekterer nye byggerier. Gå i dialog med det lokale beredskab og fortæl, hvad der foregår i de enkelte bygninger, så vi kan registrere det og tage vores forholdsregler i tilfælde af brand,” sagde han.