Brandfolk skal kende lokalområdet og dets risici

30. april 2024

Tirsdag aften blev en delaftale på forsvarsområdet præsenteret af forligskredsen. Det betyder, at der nu kommer op til 7.500 værnepligtige årligt, hvoraf de 1.000 skal gøre tjeneste i ”beredskabet.” Herudover vil fremtidens værnepligt blive forlænget til 11 måneder, mod fire måneder i dag.

Hos Danske Beredskaber er man umiddelbart positive i forhold til at der nu kommer flere værnepligtige til Beredskabsstyrelsen, da det alt andet lige vil øge den samlede mængde, der kan rekrutteres fra til brug i det borgernære, kommunale beredskab. Men Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, påpeger, at antallet af værnepligtige for de kommunale beredskaber kun er et lille delelement af et samlet beredskabsforlig, hvor Danske Beredskaber længe har arbejdet henimod en samlet styrkelse af det borgernære beredskab i Danmark.

-Det er fortsat unge mennesker under en kort uddannelse, der er ved at lære at håndtere standardsituationer, og i Primærberedskabet, altså det kommunale beredskab, der modtager 112 opkaldene og håndterer svære og ofte ubehagelige opgaver, er der behov for, at mandskabet skal kunne håndtere nye, komplekse skarpe hændelser med brandfolk, der kender lokalområdet og dets risici. Mandskab, som kender indsatstaktikken i den konkrete trusselsituation, og som har erfaring og øvelse med som ballast, siger Bjarne Nigaard.

Hos Danske Beredskaber ser man frem til den beredskabspolitiske høring på Christiansborg den 15. maj, som Forsvarsudvalget er vært for, og Bjarne Nigaard tror på, at høringen bliver én af flere trædesten frem mod et kommende beredskabsforlig senere på året.

I forbindelse med udarbejdelsen af robusthedsundersøgelsen fra 2019 gav de kommunale redningsberedskaber udtryk for, at støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige i det daglige beredskab ville være en ressourcetung opgave for mange af redningsberedskaberne.

Robusthedsundersøgelsen pegede på, at tilknytning af værnepligtige i den ordinære vagtsætning hos de kommunale redningsberedskaber ville medføre betydelige omkostninger til oplæring i lokal- og materielkendskab i en situation med hyppig udskiftning af værnepligtige på vagtholdene.

Få ender i beredskabet efter endt værnepligt

I rapporten ”Rekruttering til redningsberedskabet efter endt værnepligt” fra ultimo 2021 blev det konkluderet, at effekten af værnepligtiges indsats, mens de er værnepligtige, er for usikker til at de kommunale beredskaber har kunnet gøre effektivt brug af de værnepligtige. Dette skyldes, som det er formuleret i rapporten:

-Lavt udbredelsespotentiale på grund af afstand til Beredskabsstyrelsens centre

– Lille virkning i forhold til at aflaste de kommunale deltidsberedskaber i dagtimerne

For at komme det forhold til livs, igangsatte man i 2021 forligsprojekt F33, der skulle sikre, at flere værnepligtige efter endt uddannelse overgår til deltids- eller fuldtidsstyrken. Det skulle ske ved, at man kunne indrullere tidligere værnepligtige som frivillige i de kommunale beredskaber, for på den måde at kunne blive indskolet i beredskabet og kunne bruges i den fremadrettede indsatstaktik.

Ser man på tallene fra rapporten fra 2021, så fandtes der i 2019 i alt 324 ansættelsestilknytninger i de kommunale beredskaber med tidligere værnepligtsbaggrund efter 2016. De 324 ansættelsestilknytninger dækkede over 5 heltidsansatte, 237 deltidsansatte og 82 frivillige, hvoraf nogle af deltidsansættelserne bestod i, at den samme person havde været ansat i flere forhold.

Historikken er altså ikke prangende, og hos Danske Beredskaber forventer man heller ikke, at forøgelsen af antallet af værnepligtige i Beredskabsstyrelsen fra 545 til 1.000 vil gøre en afgørende forskel i de kommunale beredskaber.

-Det er ikke kun mandskab, der skal til for at blive passende opdateret til fremtiden for beredskabet. Analysekapacitet og materiel skal også følge med, og det skal ske lokalt og tilpasset det specifikke område, samt være hurtigt tilgængeligt uanset hændelsestype, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber opfordrer også til, at der politisk arbejdes med nogle af barriererne for at rekruttere nye brandfolk. Det gælder eksempelvis kravet om at mandskabet skal samles og brandbilerne skal afgå fra brandstationen senest fem minutter efter en alarm. Her mener man i de kommunale beredskaber, at man med fordel kan indrette reglerne, så det afgørende bliver, hvornår indsatsen kan gå i gang på skadestedet, og ikke hvornår en fyldt brandbil kan forlade brandstationen.

Link til rapporten: Rekruttering til redningsberedskabet efter endt værnepligt

Af JTI

Relaterede nyheder

10. december sætter minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, omsider gang i forhandlingerne frem mod det beredskabsforlig, ministeren har bebudet, skal ligge klar før jul, men i Danske Beredskaber bliver ministerens prioriteringer mødt med skepsis og forundring. Klimaøvelser og klimasikring af en ikke defineret størrelse, og så en bunke udstyr som watertubes og […]

Det er det kommunale beredskab der står med ansvaret, og det er det kommunale beredskab der har behov for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig. Bragt med tilladelse fra magasinet Teknik & Miljø, hvor artiklen findes i udgivelsen for december 2024. 100-års hændelser forekommer årligt og 20-årshændelser kommer næsten månedligt, og det presser beredskabet […]

Den 28. november afholdt den Lokale Beredskabsstab (LBS) i Nordsjællands Politikreds temadag omkring de opgaver, man rundt i kommunerne skal kunne håndtere i en verden i hastig forandring. Et hold af yderst kompetente eksperter fra DMI, Københavns Universitet og DTU Space kridtede den 28. november på DTU i Lyngby banen op omkring de vejr- og […]

Få nyhedsbrev i indbakken