Søg
Close this search box.

Hyppigere klimahændelser sætter beredskabet under pres

23. april 2024

I 2023 viser tal fra ODIN, der er redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem, at mandetimeforbruget i forbindelse med vejrligshændelser er opgjort til 7.552, hvilket er 79 procent højere end året før. Men ser man på årene forud, så er er vejrliget blevet endnu vildere for brandfolkene, for ifølge de kommunale beredskabers indberetninger var stigningen på hele 780 procent i forhold til opgørelsen fra 2021. 

Det markant opsatte brug af mandetimer rammer som vandhændelserne landet meget ujævnt, og det giver store regionale udfordringer. 421 gange kørte de lokale beredskaber i 2023 ud for at håndtere vejrhændelser landet over, og med 329 indsatser alene i forhold til storm og orkan, har klimaet i høj grad sat dagsorden i beredskabet, fortæller Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber. 

-Det er mandskabskrævende og langvarige hændelser og der skal bruges meget materiel. Hvis folk er i gang 8-10 timer på en opgave skal de bespises og de skal afløses, så vi må ofte oprette en organisation, som kan håndtere en hændelse i marken, siger Jarl Vagn Hansen. 

Klimahændelser kan til tider kræve, at der bliver indsat måske 100 mand, og det er virkelig noget, der tærer på ressourcerne i de kommunale beredskaber, som i store dele af landet består af et mobiliseringsbrandvæsen. Over 65 procent af Danmarks areal dækkes af stationer med deltidsansatte, dvs. folk, der passer sin primære beskæftigelse med en pager på sig, og indenfor fem minutter skal kunne være på brandstationen, når de er på vagt. 

På samme tid påpeger Jarl Vagn Hansen, at der også mangler træning og uddannelse i at håndtere de store, omfattende operationer, som klimahændelserne fører med sig, og her er det vigtigt at der fra politisk hold er fokus på, at beredskabet skal kunne fortsætte med at sikre danskernes tryghed tæt på, også selvom der er fuld gang i klimasikringen af vores infrastruktur. 

-Når vi har vejrligshændelser, så er det overset, hvor meget krisestyring der finder sted i de lokale beredskaber. Vi sender typisk en ledende forbindelsesofficer af sted for at sikre sektoransvaret i samarbejde med sundhedsmyndighederne og politiet – men det er de samme personer, vi trækker på igen og igen, og de har allerede faste opgaver, lyder det fra Jarl Vagn Hansen om den vigtige myndighedskoordination, som han ser som vital for sikringen af den samlede samfundssikkerhed.  

Forsikringen er utilstrækkelig 

En halv million danskeres ejendom er ifølge organisationen Forsikring og Pension i stigende grad truet af vandmasserne, og gøres der ikke mere for at sikre boliger i de dele af Danmark hvor risikoen er størst, så vil forsikring af eksempelvis huse i udsatte områder ikke længere være en mulighed, lød det i uge 16 i et klimatilpasningsudspil fra forsikrings- og pensionsbranchen præsenteret på Christiansborg. 

2.322 vandskaber har forsikringsselskaberne behandlet efter de tre skybrudshændelser i 2023 – og forsikringsselskaberne og Naturskaderådet anslår, at danskerne under de tre plager blev ramt af skader for 3. milliarder kroner. Til sammenligning har Folketinget afsat 1,3 milliarder kroner til at håndtere klimatilpasninger frem mod 2027, og i og med klimahændelser forudsiges af eksperterne at blive værre, hyppigere og kraftigere, så mener man i Danske Beredskaber ikke, at man bare kan regne med, at gårsdagens indsatstaktik og materiel rækker ind i fremtiden.  

-Der er behov for materiel, der vil kunne modstå større pres fra en hændelse, fx i form af mere vand på kortere tid. Erfaringsudveksling, samarbejde og analysekapacitet vil tilsvarende være afgørende, når vi i fremtiden skal sikre danskerne bedst muligt mod ekstremt vejr, lyder det fra Jarl Vagn Hansen.  

Kommunerne er rundt om i landet i gang med klimatilpasningsplaner, men planerne rækker ofte langt ind i fremtiden, fordi de handler om at skabe fysiske ændringer i landskab og byrum. Beredskabet vil derfor i en lang periode endnu skulle kunne agere overfor voldsomme klimahændelser, altså pumpe vandet væk, indtil digerne står klar.  

Det er man ganske udmærket klar over i de 29 kommunale beredskaber, og derfor samarbejder og udnytter man allerede fælles materiel på tværs af beredskaberne, men samarbejdet kan ikke længere klare det stigende pres fra specielt vandhændelser og naturbrande, for beredskabet i Danmark er dimensioneret efter datidens hændelser, ikke en tid, hvor 20-års hændelser finder sted flere gange årligt. 

-Vi kan allerede nu se, at vi skal blive bedre til at gennemføre indsatser med store styrker, opmarch, logistik og indsats over mange dage, måske uger. Det er desværre et område, vi ikke har kunnet prioritere i Danmark, for det kræver store ressourcer at gennemføre tværgående store øvelser. Så vi håber på, at der fra statens side, kan findes midler til at vi kan være bedst muligt forberedt i Danmark, siger Jarl Vagn Hansen.  

Samtidig er det ifølge Danske Beredskaber væsentligt at få afklaret omfanget af forpligtelsen i Beredskabsloven til at håndtere hændelser forårsaget af klima og vejr, idet ikke alle typer og størrelser af hændelser, ifølge formanden for Danske Beredskaber, er eller bør være en opgave for beredskabet. Således er det Danske Beredskabers opfattelse, at beredskabet alene skal varetage opgaver med hændelser, hvor væsentlige almene interesser, kritisk infrastruktur eller andre hensyn er i fare.  

Grejet skal opgraderes 

Materiel kan være en anden udfordring, fordi behovet for omfang og type af materiel ændrer sig. I takt med mere vand på mindre områder på kortere tid, er det en anden type materiel der skal til. Danske Beredskaber peger på, at det er nødvendigt, at de kommunale redningsberedskaber én gang for alle får opgraderet sit klimamateriel i forhold til de lokale behov, der måtte være.  

-Klimaeksperter peger på ret entydige mønstre i de fremtidige hyppigere hændelser, og derfor vil det antal pumper og mobile dæmninger, der skal til, for at byer, infrastruktur og andre værdier kan sikres effektivt af det kommunale redningsberedskab kunne beregnes og planlægges, siger Jarl Vagn Hansen.  

Her er det ifølge Danske Beredskaber vel at mærke ikke tilstrækkeligt at placere et nyt lager af mobile dæmninger og pumper et centralt eller regionalt sted hos fx det statslige regionale redningsberedskab.  

-Grejet skal være til rådighed lokalt, så der er mulighed for at have noget at stå imod med i uventede situationer, ligesom de kommunale redningsberedskaber skal have økonomi til at bistå med analyser og konsekvensberegninger for de områder, de skal passe på. Uden yderligere ressourcer til klimaindsatser, kan beredskabet ikke være på omgangshøjde med de hændelser, som de fleste eksperter peger på, venter forude, slutter Jarl Vagn Hansen.  

Danske Beredskaber vurderer, at vi i Danmark bør indstille os på, at beredskabet fremover kommer til at koste flere penge. Både i forhold til større og større udfordringer med rekruttering og ikke mindst fastholdelse, men også øgede krav til beredskabets formåen.  

 

Af JTI, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen proklamerede lørdag på Folkemødet, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn i forbindelse med en krise. Hos Danske Beredskaber er man tilfredse med, at samfundet har konkrete anvisninger at rette sig efter. Lørdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra den store scene ud, […]

Den 18. juni skal en delegation fra Danske Beredskabers bestyrelse have foretræde for Folketingets forsvarsudvalg for sammen med udvalgets medlemmer at afklare, hvad konsekvenserne vil blive af afskaffe den danske deltidsmodel. Debatten omkring afgangstider – og omkring deltidsmodellen – er opstået efter løsgængeren Mike Fonseca i Folketingssalen har hentet opbakning til, at der politisk arbejdes […]

Den 12. og 13. juni afholder Danske Beredskaber netværksmøde omkring operative forhold. På førstedagen fortalte delegerede fra Hovedstadens Beredskab omkring kompleksiteten i nutidens byggerier og de udfordringer som Beredskabet møder i forbindelse med indsatser i bygninger, der ofte har helt sin egen risikoprofil. Oplægget følges torsdag op af et oplæg omkring fremtidens byggematerialer fra DTU. […]

Få nyhedsbrev i indbakken