Bygninger er ofte mest sårbare under renovering eller ombygning, og vil man sikre historiske vartegn bedre mod brand, opfordrer man hos Danske Beredskaber til at opprioritere samarbejdet mellem bygningsejere, det lokale beredskab og myndighederne på kulturområdet.
Branden på Børsen den 16. april 2024 er den seneste i en lang række af kulturhistorisk vigtige bygninger, der er gået tabt i forbindelse med renoveringer og ombygninger. I 1968 brændte Roskilde Domkirke, og de seneste år er K.B. Hallen, Eksperimentariet, Dehns Palæ, Sparresholm Gods, Svinkløv Badehotel – og altså nu også Børsen helt eller delvis brændt. Og selvom det endnu ikke står klart, hvad der er årsagen til branden på Børsen, så blev slukningsarbejdet besværliggjort af det igangværende byggeri, hvor beredskabet først måtte tiltvinge sig adgang gennem et altomsluttende stillads før brandfolk og slanger kunne få ram på flammerne indenfor i den 400 år gamle trækonstruktion.
Bygninger er generelt allermest sårbare netop når de er under renovering eller ombygning, og derfor mener man hos Danske Beredskaber, at det må overvejes at ændre fokus på de fredede bygninger, eksempelvis i forhold til brandsyn, så tilsyn og drøftelse af brandsikkerhed mellem ejer og beredskab i langt højere grad gennemføres når bygningerne er under renovering eller ombygning.
-Vi skal tage ved lære af branden på Børsen og andre brande i historiske bygninger. I Danske Beredskaber mener vi, at vejen frem kan være et øget fokus på eksempelvis procedurer for varmt arbejde, instrukser, fyraftenstjek og brandmæssige opdelinger på byggepladsen, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Tilsyn med terminer
Vi har i Danmark ikke en national forebyggelsesstrategi i forhold til brand i historiske bygninger, heller ikke under renovering eller ombygning, og der mangler ifølge Bjarne Nigaard en plan for at sikre historiske bygninger mod brand.
Det er altså op til ejeren selv at vurdere, om man vil opgradere brandsikkerheden, hvis der skal renoveres med øget fare for bygningens sikkerhed, og her så man hos Danske Beredskaber gerne, at man fra politisk hold henter inspiration i Norge, hvor der eksisterer en national forebyggelsesstrategi i forhold til kulturarvsbygninger.
-Det øgede fokus på brandsikkerheden, og dermed den skærpede opmærksomhed omkring vigtigheden af at sikre vores kulturarv bedst muligt i forbindelse med arbejde på historiske bygninger, den kunne vi godt tage ved lære af, lyder det fra Bjarne Nigaard, som gerne ser, at kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen undersøger, om den norske model eventuelt kunne fungere i Danmark.
Kompetencerne findes i de lokale beredskaber
Det lokale beredskab, der ofte i forvejen forestår brandtilsyn i bygningerne, har allerede kompetencerne til at give stærke brandfaglige vurderinger, når kulturarven for en stund omformes til en byggeplads, og på brandstationerne er man klar til at rykke ud med pen og papir for at lave en brandsikker plan for byggeriet, så man ikke senere hen skal komme farende med stigevogn og brandsprøjte.
-I Danske Beredskaber ser vi gerne, at bygningsejeren eller Slots- og Kulturstyrelsen kontakter det lokale beredskab forud for større renoveringer eller ombygninger, og så kan beredskabet eventuelt gennemføre tilsyn med terminer, som er væsentlig kortere end de nuværende fem år, som loven foreskriver, indtil byggearbejdet er afsluttet, lyder det fra Bjarne Nigaard.
Foreningerne Danske Beredskaber og Historiske Huse har gennem flere år samarbejdet om at skabe opmærksomheden om sikringen af gamle fredede bygninger mod brand, storm og indtrængning af vand, for det er uerstattelige kulturværdier der hvert år tabt, og de to foreninger vurderer, at der kan gøres mere for at forebygge brand i historiske bygninger.
Hent guiden til sikring af bevaringsværdige huse fra Danske Beredskaber og Historiske Huse:
https://danskeberedskaber.dk/fredede-og-bevaringsvaerdige-huse/