Der er ikke udsigt til, at forsvarsministeren vil iværksætte en undersøgelse af konsekvenserne af de mange ændringer i brandsikkerheden, som er gennemført den seneste tid eller forventes gennemført i nær fremtid.
Det meddeler han i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg. Tilbage i august bad udvalget ministeren kommentere på en henvendelse fra Danske Beredskaber og SikkerhedsBranchen, der i fællesskab udtrykte bekymring om den fremtidige brandsikring i Danmark.
Læs hele Danske Beredskaber og SikkerhedsBranchens henvendelse her.
Ministerens afvisning ærgrer bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber, Flemming Nygaard-Jørgensen, der samtidig stiller spørgsmålstegn ved beslutningen.
”Lige nu er situationen den, at vi famler i blinde. Vi ved reelt ikke, hvor vi står, eller hvad vi skal tage højde for i fremtiden. Det er hverken trygt for os eller for borgerne.”
Vi skal handle nu
Bekymringen fra Danske Beredskaber og SikkerhedsBranchen kommer i kølvandet på en række nedjusteringer og regelændringer i den danske brandsikkerhed, som et flertal i Folketinget har foretaget over en kort periode. Det drejer sig blandt andet om, at der skæres i det kommunale og det statslige beredskabs økonomi, samtidig med at man lemper reglerne for brandsikkerhed i lagerbygninger, udliciterer byggesagsbehandlingen og liberaliserer brandsynene.
Organisationerne påpeger, at ingen har undersøgt, hvordan de forskellige indgreb påvirker hinanden, og hvad konsekvenserne af de mange samtidige lempelser bliver.
Men i sit svar til Folketingets Forsvarsudvalg fastslår forsvarsminister Peter Christensen, at det ikke giver mening at iværksætte en undersøgelse, før de nye regler har virket et stykke tid.
Helt konkret skriver han, at ”(…) visse regler omkring brandforebyggelse bliver justeret i år og næste år. Dette sker som led i regeringens strategi ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra november 2015. (…) De nye regeljusteringer mv. har ikke virket særlig længe – og nogle er endnu ikke trådt i kraft. Det giver derfor god mening at se tiden an, før der eventuelt foretages større undersøgelser, der uundgåeligt involverer evaluering af bl.a. ny regler og initiativer.”
At se tiden an løser dog langt fra problemet, mener Flemming Nygaard-Jørgensen. Han foreslår i stedet, at undersøgelsen bliver lavet, inden samtlige regler er gennemført og dermed bliver svære at trække tilbage.
”Det er jo netop nu, vi skal gøre noget. Det er alt for risikabelt bare at sidde med hænderne i skødet og vente, når det handler om forringelser af brandsikkerhed og dermed i sidste ende også menneskeliv. Vi har brug for at få klarlagt, hvad ændringerne betyder, så vi kan handle ud fra den nye situation,” siger han.
På kompromis med brandsikkerhed
Regeringens plan om at lempe på en række regler i byggeloven og brandreguleringen skyldes blandt andet ønsket om at skabe mulighed for billigere byggeri i Danmark, så det fortsat kan være attraktivt for eksempelvis udenlandske virksomheder at placere kontorer her.
Dette understreger forsvarsministeren da også i sit svar til Folketingets Forsvarsudvalg. Her skriver han, at ”(…) regeljusteringerne skal være med til at sikre, at det bliver mere attraktivt at bygge og skabe arbejdspladser i Danmark frem for i vores nabolande.(…)”
Læs hele svaret fra forsvarsministeren her.
Samme argument fik for flere år tilbage Sverige til at lempe på brandsikkerheden i håbet om, at flere virksomheder ville finde landet attraktivt. Men forringelserne betød blot, at udgifterne til beredskab og forsikring steg markant.
Det er med andre ord ikke uden konsekvenser at gå på kompromis med brandsikkerheden, pointerer Flemming Nygaard-Jørgensen. Heller ikke for virksomhederne selv.
”Hvad nytter det, at det bliver attraktivt for virksomheder at bygge nyt og etablere sig, hvis resultatet bliver en stigning i driftsomkostningerne som følge af blandt andet øget risiko for tab af arbejdspladser og en stigning i forsikringspræmien for såvel erhvervsliv som private,” spørger han.
Positivt med initiativliste
I begyndelsen af juli meddelte forsvarsministeren, at den kommende nationale forebyggelsesstrategi udskydes til efteråret. Det skete blandt andet, fordi Kommunernes Landsforening kritiserede strategien for ikke at indeholde konkrete mål for forebyggelsesarbejdet.
Derfor er det særdeles positivt, at ministeren – i sit svar til Folketingets Forsvarsudvalg – peger på, at der er behov for at understøtte den nationale forebyggelsesstrategi med en række konkrete tiltag. Det mener Jacob Christensen, der er forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland.
Tiltagene udformes i tæt dialog med især Kommunernes Landsforening, der skal byde ind med en idé- og initiativliste over både igangværende, kommende og mulige tiltag.
”Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at det vil kaste en strategi af sig, som er både målbar og ambitiøs. Vi skal være mindst lige så konkrete og ambitiøse på dette felt, som vi i Danmark er inden for trafiksikkerhed, eller som landene omkring os er på forebyggelsesområdet,” siger Jacob Christensen.
