Den har ikke fået mange rosende ord med på vejen fra de kommunale beredskaber; certificeringsordningen. Men nu er det vedtaget ved lov, at den brandtekniske byggesagsbehandling fremover skal varetages af private virksomheder, der gennem uddannelse bliver certificeret til at sikre, at brandreglerne bliver overholdt i nye byggerier.
Danske Beredskabers næstformand, Jacob Christensen, er en af to repræsentanter fra de kommunale beredskaber, der deltager i det indledende arbejde med at forme den nye certificeringsordning.
Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra bygningsmyndigheden, brandmyndigheden, Trafik- og Byggestyrelsen og Kommunernes Landsforening, har nu afholdt to møder og mangler et tredje før sommerferien.
”Min oplevelse er, at det hele foregår i en god og fornuftig dialog lige nu. Denne certificeringsordning er ikke vores opfindelse, men så længe vi bliver lyttet til og bliver taget alvorlig, og det er der bestemt ingen grund til at tro, vi ikke bliver, så får vi forhåbentlig også en fornuftig model ud af det,” siger Jacob Christensen, der til daglig er forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland.
Vigtigt at sikre informationsudveksling
I dag er det kommunernes opgave af forestå den brandtekniske byggesagsbehandling. Det betyder, at der er en løbende dialog mellem kommunen og beredskabet om de muligheder og begrænsninger, som skal tænkes ind i byggetilladelserne.
Med den nye certificeringsordning frygter beredskaberne, at den vigtige informationsudveksling går tabt. Derfor er det en af de punkter, som Jacob Christensen har særlig fokus på.
”Vi skal have de beredskabsmæssige forudsætninger med, så det ikke ender med, at man giver tilladelse til at bygge noget, som beredskabet ikke kan håndtere. Det nytter ikke at bygge en fem etagers bygning, hvis den beredskabsenhed, der dækker den adresse, ikke har en lift, som kan nå op til femte sal,” siger han.
Samtidig betyder oprettelsen af en certificeringsordning også, at beredskabet skal finde nye måder at få de oplysninger, som er nødvendige for at kunne levere den operative indsats, hvis uheldet skulle være ude.
”Informationsudvekslingen går i høj grad begge veje. For når bygningen står færdig, er det helt afgørende, at vi har de rette oplysninger om eksempelvis stigerørsplaceringer, brandsektioner, og hvordan vi kommer frem med vores køretøjer,” siger Jacob Christensen.
Sikkerhedsniveau skal bevares
Arbejdet med den nye certificeringsordning løber i første omgang frem mod årsskiftet, hvor det er planen, at man har et bud på en model. Herefter skal ordningen i høring, og i sommeren 2017 forventes det, at certificeringsordningen kan implementeres.
”Jeg forventer, at implementeringsfasen formentlig bliver mellem et og to år lang. Først skal der udvælges en række virksomheder, som kan godkendes til certificering, og herefter skal virksomhedernes medarbejdere uddannes. Så det er en længere proces,” siger Jacob Christensen.
Udgangspunktet for arbejdet med at forme certificeringsordningen er, at det nuværende brandsikkerhedsniveau skal bevares. Og det stiller store krav til de virksomheder, som bliver certificerede til at forestå den brandtekniske byggesagsbehandling, mener Jacob Christensen. For når man taler om brandsikkerhed, er der ikke råd til at sjuske.
”Det er vigtigt at være særlig opmærksom på at undgå fejl. Det kunne man eventuelt løse ved at få en ’second opinion’ på særligt komplicerede byggerier. En Netto-butik er rimelig standardiseret og enkel, men skulle man bygge et center som Fields, så kunne det være meget rart, at man var sikker på, at de forudsætninger, man sætter op, holder vand – og at der ikke er en smutter et sted.”
Beredskaber som formel høringspart
Lige nu arbejder arbejdsgruppen med at sætte rammerne for den kommende certificeringsordning.
Et af Jacob Christensens ønsker til udformningen af ordningen er, at beredskaberne bliver formel høringspart på lige fod med bygningsmyndigheden, der allerede i dag er en del af forhåndsdialogen og udstedelsen af byggetilladelsen.
”Det er nødt til at være sådan, at beredskabet kan håndtere de byggerier, som bliver opført. Især nu, hvor beredskabets struktur har ændret sig. Tidligere har kommunen blot kunnet tilpasse sit beredskab løbende, men nu, hvor vi er blevet §60-selskaber, kan den enkelte kommune ikke gå til beredskabet og bede om ændringer på den måde. Hvis det var i Nordjylland, ville det jo være et spørgsmål om at skulle nå til enighed i 11 kommuner,” siger han.
Arbejdsgruppen har sidste møde inden sommerferien den 24. juni, oplyser Jacob Christensen.