Søg
Close this search box.

Fem gode råd om brug af ukrudtsbrænderen

25. marts 2021

Brandvæsenet rykkede i 2020 ud til over 370 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Her er fem gode råd til at bruge din ukrudtsbrænder korrekt.

Med påskeferie og forhåbentlig forårsvejr lige om hjørnet er det oplagt at gå i haven. Ukrudtsbrænderen kan få bugt med ukrudtet i indkørslen eller mellem fliserne på terrassen. Men ukrudtsbrænderen er grundlæggende en stor lighter og kan derfor være et farligt redskab, hvis ikke den anvendes korrekt.

Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har derfor disse fem råd til at undgå brand, når du bruger din ukrudtsbrænder:

Fem gode råd
• Hold god afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde
• Ukrudtet skal svitses – ikke brændes
• Brug ikke ukrudtsbrænderen, hvis det er tørt eller blæser
• Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op
• Hav altid vand i nærheden.

Tør natur – hold afstand
De mange brande skyldes den uheldige cocktail med åben ild og tør natur i det danske forår.

“På denne tid af året er planter, buske og træer ikke i fuld vækst, og derfor er der ikke så meget fugtighed og vand i planterne, ligesom jorden kan være tør. Det er derfor vigtigt at holde afstand til alt fra hække og tørre blade til plankeværker og andet brændbart materiale, hvor ilden kan få fat. Antallet af udrykninger til brande forårsaget
af ukrudtsbrændere topper typisk i maj, hvor brandvæsenet rykker ud omkring 80 gange” forklarer Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

”Vi ser desværre ofte, at en ukrudtsbrænder efterlader en glød, eller at flammen får fat i blade, buskads eller lignende. Uforsigtig brug af ukrudtsbrænderen fører i snit til over 300 udrykninger til brande om året, og sidste år var det tal endda over 370 udrykninger” uddyber forebyggelsesekspert Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsen.

Vedhæftet findes infografik med de fem råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen samt statistik over udrykninger til brande forårsaget af ukrudtsbrænder.

For yderligere kommentarer; kontakt:
Det kommunale redningsberedskab: https://danskeberedskaber.dk/beredskaber/

Forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard, 20 89 84 71
Sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, 31 37 88 05

Relaterede nyheder

I forbindelse med bisættelsen af den frivillige brandmand, der 7. september omkom under en indsats nær Højer, vil landets beredskaber og brandstationer mindes deres kollega fra Brand & Redning Sønderjylland, station Højer, i forbindelse med bisættelsen, der finder sted den 17. april, ved at flage på halv stang på dagen frem til bisættelsen. Derefter vil […]

Beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2023-2024 afgivet af formand i Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen i Aalborg den 12. september 2024. Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Odense, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: -Formand Jarl V. Hansen -Næstformand Lars Robétjé -Sekretær Claus Bo Nielsen […]

Selvom ministeriet kun er to uger gammelt, så er det et område og nogle tanker, som har været undervejs længe. Det er et ministerie, der er kommet til efter et ganske stort og grundigt forarbejde af dygtige og indsigtsfulde folk. Folk som har analyseret udfordringer og behov, og som har haft visionerne for, hvordan vi […]

Få nyhedsbrev i indbakken