Folkemødet 2024: Er samfundets beredskab klar til fremtidens vejr?

7. juni 2024

Danske Beredskaber sætter på Folkemødet 2024 i et planspil sammen med DMI fokus på fremtidens vejr, og de udfordringer et vildere vejr medfører for beredskabets arbejde. Rasmus Dalberg fra Forsvarsakademiet kontrollerer spillet og deltagerne alt imens vejret udvikler sig på planspilstavlen.

Klimahændelser kan til tider kræve, at der bliver indsat måske 100 mand, og det er virkelig noget, der tærer på ressourcerne i de kommunale beredskaber, som i store dele af landet består af et mobiliseringsbrandvæsen. Over 65 procent af Danmarks areal dækkes af stationer med deltidsansatte, dvs. folk, der passer sin primære beskæftigelse med en pager på sig, og indenfor fem minutter skal kunne være på brandstationen, når de er på vagt.

Fredag klokken 11.30 til 12.30 under Folkemødet 2024 simulerer Danske Beredskaber sammen med DMI en realistisk klimahændelse, som beredskabet i en verden med stadig vildere vejr, skal være forberedt på at kunne løse.

Bornholm rammes af en pludselig sommerstorm, med skybrud og høj vandstand, og nu skal DMI og beredskabet samarbejde om at redde Bornholm og Folkemødets deltagere fra følgerne af et vildt vejrlig.

Hvad gør de respektive aktører? Vil det lykkes at redde menneskeliv og store værdier, eller må myndighederne give fortabt overfor ekstremt vejr?

To hold, bestående af Klaus Rønne Jensen, Viceberedskabschef for Bornholms Brandvæsen og Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber og fra DMI Gunnar Vender Leeden, Chef for Vejr og Varsler og Knud-Jacob Simonsen, Beredskabschef, udfordres på skibet Hjortø af for deltagerne ukendte akutte hændelser, som de skal agere på og samarbejde om. Tilhørerne får de samme oplysninger, som de to hold, kan følge med i udviklingen på en skærm, og kan lytte med på holdenes overvejelser og beslutninger, som de viser på en ophængt planspilstavle med forskellige ikoner og symboler.

Det bliver også muligt sammen med holdene at spekulere i, hvad der alternativt kunne være gjort, eller hvad en anden type hændelse ville have betydet – og slutteligt vil det blive diskuteret, om samfundets beredskab er klar til at håndtere følgerne af fremtidens vejr.

Voldsommere vejr fyldet meget i de 29 kommunale beredskaber, og derfor samarbejder og udnytter man allerede fælles materiel på tværs af beredskaberne, men samarbejdet er under stigende pres fra specielt vandhændelser og naturbrande, for beredskabet i Danmark er dimensioneret efter datidens hændelser, ikke en tid, hvor 20-års hændelser finder sted flere gange årligt.

Danske Beredskaber vurderer, at vi i Danmark bør indstille os på, at beredskabet fremover kommer til at koste flere penge. Både i forhold til større og større udfordringer med rekruttering og ikke mindst fastholdelse, men også øgede krav til beredskabets formåen.

Stormskade i Allinge Havn efter oktoberstormen i 2023.
Oktoberstormen i 2023 gik hårdt ud over havnen i Allinge. Den afrevne ”stump” mur blev vurderet til at veje omkring 20 t. og har taget den ufrivillige tur fra enden af muren i venstre side af billedet.

Fakta:
I 2022 havde redningsberedskabet en gennemsnitsresponstid på 8 minutter og 7 sekunder – responstiden er den tid der går, fra det kommunale redningsberedskab bliver alarmeret, til de er fremme på skadestedet. 75 procent af alle udrykninger fra det kommunale redningsberedskab fremme på skadesstedet inden for maksimalt 10 minutter i 2022, mens 94 procent var fremme indenfor 15 minutter. I 6 procent af udrykningerne blev der brugt mere end 15 minutter på at nå frem til skadestedet.


Klik her for at læse mere om Danske Beredskaber og DMI’s event

Relaterede nyheder

Hvis vi skal sikre borgernes tryghed i fremtiden, så er en opgradering af primærberedskabet ikke ”nice to have” – det er ”need to have”. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber (Artiklen har i forkortet form været bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 5. januar) Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde […]

Den blæsende og regnvåde nytårsaften lagde de fleste steder i landet en dæmper på nytårsløjerne, men flere steder, blandt andet i København, blev tililende brandfolk beskudt med fyrværkeri. De kommunale beredskaber rykkede ud med brandbilerne ca. 343 gange i løbet af nytårsaften. Nytåret 2024/2025 blev derfor for andet år i træk relativt roligt for beredskaberne. […]

Hvis du følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber, kan du medvirke til at reducere risikoen for brand i din bolig og dermed gøre nytårsdøgnet roligere for landets brandfolk. Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at […]

Få nyhedsbrev i indbakken