Søg
Close this search box.

Danske Beredskaber forventer at det kommunale beredskabs udfordringer bliver håndteret

31. maj 2024

Med indgåelsen af en ny økonomisk ramme for kommunerne er der lagt op til en styrkelse af og et øget fokus på beredskabet. Nu ser man i Danske Beredskaber frem til, at de kommunale beredskabers udfordringer bliver håndteret, som regeringen nu har forpligtet sig til.

Et styrket og sammenhængende beredskab

Danmark står overfor et komplekst trusselsbillede, der har skiftet karakter. Trusler fra nye områder er taget til, for eksempel inden for cyber- og hybridskrigsførelse og afledte konsekvenser fra klimakrisen.

Det stiller nye og større krav til redningsberedskaberne. Det er vigtigt for regeringen og KL, at det danske beredskab er godt rustet til at modstå de nye trusler for at understøtte et trygt og sikkert samfund.

KL noterer sig, at aftalepartierne i forsvarsforliget har aftalt, at der hurtigst muligt i 2024 skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab. Regeringen vil i forhandlingerne om en aftale på beredskabsområdet være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab.

Teksten herover stammer direkte fra den aftale om de fremtidige rammer for kommunernes økonomi, der af finansminister Nicolai Wammen, aftaleparter fra Regeringen og borgmestre fra KL blev præsenteret den 31. maj klokken 11.00 i København.

Hos Danske Beredskaber noterer man sig med tilfredshed, at der nu fra en bred politisk kant er lagt op til, at beredskabet – både det kommunale og det statslige – nu skal have et grundigt eftersyn og opdatering i forbindelse med et kommende forlig på beredskabsområdet.

-Jeg forventer, at det kommunale beredskabs udfordringer nu bliver håndteret. Det har regeringen forpligtet sig på, lyder kommentaren fra formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen efter den nye aftale blev præsenteret på Finansministeriets hjemmeside.

I Danske Beredskaber mener man, at rammen for det videre forløb rammer rigtigt, fordi aftalen adresserer, hvad det er for en virkelighed beredskabet befinder sig, hvor både det kommunale og det statslige beredskab skal ses i sammenhæng.

-Skal man have et sammenhængende beredskab, skal det løses i en samlet aftale. Der skal være sammenhæng mellem det statslige og det kommunale beredskab; det er en ordentlig måde at gøre det på. Nu skal vi have styrket beredskabsplanlægingen, krisestyringen og i forhold til øvelser, for der er altså behov for et generelt løft for at vi kan få lukket det kompetencegab, der blandt andet er opstået i forbindelse med den grønne omstilling og de afledte nye risici, siger Jarl Vagn Hansen.

Læs hele “Aftale om kommunernes økonomi for 2025” 

Relaterede nyheder

I forbindelse med bisættelsen af den frivillige brandmand, der 7. september omkom under en indsats nær Højer, vil landets beredskaber og brandstationer mindes deres kollega fra Brand & Redning Sønderjylland, station Højer, i forbindelse med bisættelsen, der finder sted den 17. april, ved at flage på halv stang på dagen frem til bisættelsen. Derefter vil […]

Beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2023-2024 afgivet af formand i Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen i Aalborg den 12. september 2024. Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Odense, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: -Formand Jarl V. Hansen -Næstformand Lars Robétjé -Sekretær Claus Bo Nielsen […]

Selvom ministeriet kun er to uger gammelt, så er det et område og nogle tanker, som har været undervejs længe. Det er et ministerie, der er kommet til efter et ganske stort og grundigt forarbejde af dygtige og indsigtsfulde folk. Folk som har analyseret udfordringer og behov, og som har haft visionerne for, hvordan vi […]

Få nyhedsbrev i indbakken