To timer eller syv døgn? Der er stor forskel på om beredskabet i en krise skal kunne tage hånd om en befolkning, der er forberedt på at skulle tage vare på sig selv, eller ikke er forberedt.

Hvordan vil du og dine nærmeste klare jer, hvis strømmen forsvinder i en længere periode? Hvad gør du, hvis vandet forsvinder? Hvad hvis du ikke kan handle i en uge? I Norge har myndighederne sidst i maj stillet ovenstående spørgsmål til nordmændene og opfordret til, at borgerne skal ruste sig til at kunne tage vare på sig selv i syv døgn.

Med udmeldingen følger en tjekliste med 17 punkter, hvor myndighederne beskriver, hvordan man som borger kan bidrage til Norges beredskab i en krisesituation. En sådan udmelding er tidligere også udgået fra de svenske myndigheder, hvor man nu beder den svenske befolkning om at berede sig på, at kunne holde sig selv med vand, mad og andre nødvendigheder i op til 10 døgn.

I Danmark savner man i Danske Beredskaber en udmelding fra myndighederne, for ud fra et planlægningsmæssigt og krisestyringsmæssigt synspunkt, er der himmelvid forskel på, om man skal planlægge ud fra om befolkningen kan klare sig selv i de første to timer eller syv døgn af en krise.

Udfordringerne gælder både for den enkelte borger – men i særdeleshed også for beredskabet, siger Bjarne Nigaard, som håber at myndighederne i Danmark lader sig inspirere af nabolandenes myndigheder.

-Vores nordiske naboer tager ansvaret for at melde ud via de relevante nationale myndigheder om de forventninger, der er til folk, hvis en krise opstår. Så er der mulighed for den enkelte borger og for de enkelte sektorer for at agere ud fra ensartede faglige vurderinger. Det mangler vi i Danmark, siger Bjarne Nigaard.

Understøtter beredskabet

Målet med at opfordre et lands borgere til at kunne tage hånd om sig selv de første dage af en større krise handler ikke kun om hensynet til den enkelte borger, for ved at hjælpe befolkningen til selvhjælp bidrager man til hele landets beredskab, så det giver ifølge Danske Beredskaber god mening, når de norske myndigheder skriver: Sådan bidrager du til Norges beredskab, på sin hjemmeside, Sikkerhverdag.no.

Den 15. maj afholdt Folketingets forsvarsudvalg en høring om beredskabet, og her fortalte forsvarsminister Troelse Lund Poulsen (V), at regeringen forudser, at vi kommer til at opleve flere og større kriser end tidligere, og at vi i Danmark derfor løbende skal tage ved lære af egne og andres erfaringer.

Her påpegede ministeren blandt andet, at han gerne ser, at vi i Danmark laver et ’nabotjek” i forhold til håndteringen af beredskabet i f.eks. Sverige, hvor man har lavet store ændringer i sammensætningen af samfundsberedskabet ovenpå Ruslands annektering af Krim, og invasionen i Ukraine.

-Vi skal se udover grænserne; lære af andres initiativer. Skal vi være bedre til at informere borgerne i forhold til det, jeg kalder hybrid krigsførelse? Skal staten udgive en ny folder? Jeg tror ikke nødvendigvis en ny folder kan gøre forskellen, men vi kommer til at kommunikere, så befolkningen er godt oplyst, lød det under høringen fra Troels Lund Poulsen.

I Danske Beredskaber ser man frem til, at det bebudede nabotjek bliver gennemført omkring hjemmeberedskab, for med de norske myndigheders udmelding om at nordmændene skal forberede sig på at kunne klare sig selv i en uge, og en svensk udmelding om at svenskerne snart skal kunne klare sig i 10 dage på egen hånd, efterlades både den danske befolkning og det danske beredskab i et beredskabsfagligt tomrum i forhold til vores nabolande.

Den norske udmelding:

SLIK BIDRAR DU TIL NORGES BEREDSKAP

DSB anbefaler at flest mulig er forberedt på å klare seg selv i en uke. Det er fordi kommuner og nødetater må prioritere de som ikke klarer seg uten hjelp i en krise.

Vi lever i en stadig mer urolig verden – blant annet som følge av klimaendringer, krig og digitale trusler. Selv om det meste fungerer som det skal i Norge, må vi være forberedt på at ekstremvær, pandemier, ulykker, sabotasje og i verste fall krigshandlinger kan ramme oss.

Er du forberedt? 

Hvordan vil du og dine nærmeste klare dere hvis strømmen blir borte en lengre periode? Hva gjør du hvis vannet forsvinner? Hva hvis du ikke får handlet på en uke?

Strømbrudd kan føre til at vannet i springen, kloakksystemet, medisinsk utstyr, lading av elbil, betalingsløsninger, internett, mobiltelefon, radio, kjøleskap og mulighet for matlaging ikke fungerer som normalt.

Egenberedskap handler om å være forberedt på slike situasjoner.

Styrk din egenberedskap!  

God egenberedskap er en investering i trygghet for deg og dine nærmeste. I tillegg bidrar du til at myndighetene kan prioritere dem som trenger mest hjelp.

Ved å være forberedt i en uke blir du bedre i stand til å håndtere alt fra små forstyrrelser i hverdagen til større kriser. I tillegg har du bedre tid til å planlegge veien videre om krisen skulle bli langvarig.

Husk at noen forberedelser er mye bedre enn ingenting!

Egenberedskap for en uke

Her kommer eksempler på ting som er lurt å ha hjemme. Du bør gå gjennom dine behov, og vurdere hvilke løsninger som er mulig der du bor. Husk at familie, venner og naboer kan samarbeide om egenberedskap. Sjekk ditt lager med jevne mellomrom.

Gå til den norske hjemmeside: Sikkerhverdag.no

Fakta:

Ifølge Beredskabsloven skal beredskabet i Danmark ”forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger eller overhængende fare herfor«.

Af JTI