Søg
Close this search box.

KL: Borgernær tryghed kommer ikke af sig selv

22. maj 2024

Samfundsudviklingen buldrer afsted, så i forbindelse med et kommende beredskabsforlig er det vigtigt, at beslutningstagerne kigger fremad, hvis den borgernære tryghed fortsat skal sikres.

Når beredskabet siger, at opgaverne vælter ind, så skal alle beslutningstagere lytte – for den borgernære tryghed kommer ikke af sig selv. Beskeden blevet leveret af Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg under høring om beredskab den 15. maj i Landstingssalen på Christiansborg.

Ifølge Beredskabsloven er det Danmarks 98 kommuner, der har til opgave at sikre borgernes tryghed tæt på, og for at sikre, at det sker, skal kommunalbestyrelserne nedsætte en beredskabskommission til at varetage forvaltningen af redningsberedskabet. I mange dele af landet har kommunerne valgt at samordne deres redningsberedskab, hvor man så nedsætter en fælles beredskabskommission bestående af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektører i dækningsområdet, og typisk indgår beredskabschefen eller beredskabsdirektøren som sekretær i beredskabskommissionen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er at kunne yde en borgernær indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ”ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”, og går det rigtig galt, skal redningsberedskabet også kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. En mangfoldig opgave, som Birgit S. Hansen fra talerstolen i Landstingssalen fortalte, at man i kommunerne både tager på sig og løser. Men det er også en opgave, der har ændret sig over tid, og derfor er det ifølge KL nu på høje tid, at man i et beredskabsforlig får kridtet banen op.

-Når beredskabet rækker hånden i vejret, og siger, at opgaverne vælter ind, så skal vi lytte, lød den klare opfordring fra Birgit S. Hansen (S) til folketingsmedlemmerne i salen, som i løbet af de næste måneder skal forhandle et beredskabsforlig på plads, som ifølge den nordjyske borgmester skal ruste landets 241 brandstationer til at kunne håndtere samfundssikkerheden i en verden i hastig forandring.

Kommunerne løser opgaven
Med mere end 40.000 udrykninger i 2022, inklusive kørsler til blinde alarmer og selvslukkede brande, er det altovervejende det kommunale beredskab, der står for den borgernære tryghed i Danmark. Til sammenligning assisterede det statslige og regionale specialredningsberedskab det kommunale beredskab 239 gange samme år, og det vidner ifølge Birgit S. Hansen om, at vi har et godt fundament til udviklingen af fremtidens beredskab.

-Kommunerne har opgaven – og vi løser den, sagde Birgit S. Hansen og bedyrede, at det kommunale beredskab er garanter for, at der er beredskabsmæssig dækning for borgere i hele landet.

Men der er forskal på, hvad beredskabet kan nu og på de udfordringer, der venter i de kommende år, og derfor er det ifølge KL vigtigt, at landspolitikerne tager stilling til, hvad forventningerne er til beredskabet i fremtiden – for den borgernære tryghed kommer ifølge Birgit S. Hansen ikke af sig selv.

-Hvad gør vi, hvis der ikke er kritisk infrastruktur? Så er det ikke gjort med en minister for forsyningssikkerhed – så vi skal se på, hvordan vi sammen får løst de tværgående kriser – og kommunerne vil rigtig gerne være med, sagde Birgit S. Hansen og uddybede, at både borgere og virksomheder i kommunerne er klar til at hjælpe samfundssikkerheden på vej, men at der skal laves en plan for borgernes tryghed, så staten skal på banen med en plan og midler til at gøre den til virkelighed.

-Der er nye trusler der skal italesættes og håndteres; der er behov for opgraderinger – og det koster penge, lød det kontant fra Birgit S. Hansen fulgt af en opfordring til staten om at opjustere investeringerne i samfundssikkerheden.

Brandfolk er vores vigtigste ressource
Beredskab er meget mere end blå blink – og specielt skal civilsamfundet også tænkes ind i det fremtidige beredskab politikerne bygger rammerne til de kommende uger og måneder, og vi skal ifølge Lene Sandberg, lektor på katastrofe- og risikomanagementuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, ikke være bange for at stille krav til både borgerne og virksomhederne, og så skal vi som samfund sørge for, at det bliver mere attraktivt at arbejde i de kommunale beredskaber.

-Brandfolk er vores vigtigste ressource, og de er altid klar til at rykke ud – men vi mangler brandfolk og det har vi gjort i mange år, sagde Lene Sandberg og uddybede, at over 80 procent af det danske beredskab består af deltidsansatte og frivillige brandfolk, som ofte trækker på store veksler i forhold til familien og arbejdsgiveren.

Det er ifølge Lene Sandberg også et billigt brandvæsen, vi har i Danmark, og det understøttes af nylige udregninger fra netop Københavns Professionshøjskole, der viser, at Danmark i 2022 brugte 2.2 mia. kr. på vores redningsberedskab. Danmark bruger ifølge Eurostats seneste opgørelse 0,077 procent af vores BNP på beredskabet og vi er dermed det land, som bruger færrest penge på vores beredskab i hele EU.

Ifølge Københavns Professionshøjskole bruger vi i Danmark 375 kroner pr. indbygger på beredskabet, hvor svenskerne bruger 1.009 danske kroner pr. indbygger og nordmændene 1.775 danske kroner, men fordelingen er ikke ligelig, for der er stor forskel på prisen på beredskabet i land og by, som det er i dag Men en stigende kompleksitet i beredskabets opgaver betyder, at vi også skal have udviklet vores udrykningsstyrker, og her mener Lene Sandberg ikke, at det er tidssvarende at have brandfolk ansat med 222 timers kursus som ballast.

-Vores hændelser bliver meget mere komplekse, og vi forventer mere af vores brandfolk. Vi har en udfordring her, og jeg vil gerne plædere for, at man bør kigge på at lave en mere erhvervsrettet uddannelse for at blive brandmand, så man rent faktisk har en profession, fortalte Lene Sandberg og slog fast, at det altså ikke bare handler om at opdatere brandstationernes materiel, men at det handler om at uddanne personalet til en fremtid med flere og mere komplekse hændelser.

Og det fordrer, at der vidensbasen opdateres og at vi i Danmark bliver bedre til at styrke beredskabet gennem, samarbejder og øvelser, så man kan få vished for, hvor sårbarhederne i samfundsberedskabet ligger, så de kan blive varetaget af det nære beredskab, når store hændelser opstår, og Lene Sandberg slog fast, at det er op til politikerne at lægge et serviceniveau for beredskabet, for der er enorm forskel på om civilsamfundet og samfundsbærende funktioner i en katastrofetilstand skal opretholdes og serviceres i timer, dage eller uger.

Et omstillingsparat kommunalt beredskab
De kommunale beredskaber har ifølge Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab altid sat en ære i at passe på borgerne og på virksomhederne, og der bliver landet over også sat en stor ære i at gøre det så kosteffektivt som muligt. Men tiden er nu kommet til at opprioritere beredskabet, da udviklingen er ved at tage pusten fra de 29 kommunale beredskabsenheder. Også i hovedstaden, hvor otte kommuner står sammen i beredskabskommissionen Hovedstadens Beredskab, oplever man, at man er ved at komme til kort.

-Der er rigtig mange lamper i mit instrumentbræt, der lyser lige nu. Vi omstiller os til de udfordringer, vi står overfor – og vi har forsøgt at være på forkant; vi bruger data for at optimere vores drift, vi indfører ny teknik, vi har indkøbt både og andet nyt udstyr, indført robotteknologi, har trænet med politiet – vi har gjort tiltag hele vejen igennem. Men krav og forventninger til beredskabet kommer til at overstige, hvad vi kan, fortalte Jakob Vedsted Andersen da visionerne for det danske beredskab og samfundssikkerheden blev italesat under høring om beredskabet.

Og de nye krav til beredskabet er skabt af mange nye forhold i samfundet. Lige fra formgivning og godkendelse af nye, unikke byggerier – som Jakob Vedsted Andersen til tider anser for at være et ”legeland for arkitekter”, til bygning i nye materialer, der de senere år både herhjemme og i udlandet har bevirket, at bygningsbrande er kommet ud af kontrol, med tab af menneskeliv til følge. Driveren er i byerne specielt fortætning af boligmassen, dybe parkeringskældre med elbiler – og højere huse, med træer omkring, der gør det svært for brandbilerne at komme frem.

I andre dele af landet er udbygningen af grønne energiløsninger, solceller og store batterier i virksomheder, offentlige bygninger og private hjem komplekse udfordringer, de lokale beredskaber skal kunne håndtere, og klimaændringerne betyder, at beredskabet langt oftere skal rykke ud over hele landet. I 2023 viser tal fra ODIN, der er redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem, at mandetimeforbruget i forbindelse med vejrligshændelser var 79 procent højere end året før med 7.552 registrerede mandetimer. Og ifølge oplægget fra DMU på høringen, vil havene omkring os stige i flere århundreder fremover, og på samme tid vil vi se flere samtidige og koblede vejrhændelser, hvilket vil give en højere kompleksitet i beredskabets opgaveløsning, samtidig med at beredskabet ”spredes tyndt” når der forekommer mange hændelser på samme tid.

Vi kan ikke vente
Mange af de nye udfordringer følges tillige på vej af et hav af nye regler, som de respektive beredskaber bruger en stadig større del af sin økonomi på at håndtere. Senest er nye EU-regler i forhold til arbejdstidsregistrering kommet til, som truer med at spænde ben for brugen af frivillige og deltids-brandmænd, der er nødvendige for at det borgernære beredskab i dag kan agere stærkt runde i landet.

-Vi skal forholde os til stadig flere regler, så pengene bruges til bureaukrati og ikke til det direkte beredskabsorienterede. Det giver et kompetencegab. Der er mange ting vi kan i dag, og vi har et godt beredskab, men vi skal forholde os til det kompetencegab, fortalte Jakob Vedsted Andersen.

Det borgernære beredskab bliver ifølge Jakob Vedsted Andersen ofte glemt, når man vælger at udvikle i andre dele af samfundet. Det gælder når man liberaliser byggeloven, når klimaforandringerne rammer Danmark og når den grønne omstilling statsstøttet farer afsted. Ifølge Jakob Vedsted Andersen skal ingen være i tvivl om, ”brandfolkene er her 24/7, om vi har opgaven eller ej”, men der er akut brug for en forventningsafstemning i forhold til, hvad der forventes af beredskabet i fremtiden, og derfor opfordrede han til, at der bliver igangsat en grundig analyse, der kigger fremad på beredskabsområdet.

-Samfundsudviklingen buldrer derudaf – vi kan ikke vente. Løsningen er en styrkelse af det borgernære beredskab – kompetencegabet skal lukkes, lød den afsluttende melding fra Jakob Vedsted Andersen.

Klik her for at læse Del I: Forsvarsministeren: Beredskabet fortjener større politisk opmærksomhed

Fakta:
Folketingets forsvarsudvalg havde til høring om beredskab indkaldt en bred vifte af eksperter som talere. Oplægsholderne var: Forsvarsakademiet, Myndigheten för Samhällsskydd og Beredskap (MSB), DMI, Forsikring og Pension, Københavns Professionshøjskole, KL, Hovedstadens Beredskab, Danske Beredskaber, DTU, John M. Foley, DMI, Beredskabsstyrelsen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Michael Zilmer-Johns.

 

Af Jakob Tilma

Relaterede nyheder

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen proklamerede lørdag på Folkemødet, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn i forbindelse med en krise. Hos Danske Beredskaber er man tilfredse med, at samfundet har konkrete anvisninger at rette sig efter. Lørdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra den store scene ud, […]

Den 18. juni skal en delegation fra Danske Beredskabers bestyrelse have foretræde for Folketingets forsvarsudvalg for sammen med udvalgets medlemmer at afklare, hvad konsekvenserne vil blive af afskaffe den danske deltidsmodel. Debatten omkring afgangstider – og omkring deltidsmodellen – er opstået efter løsgængeren Mike Fonseca i Folketingssalen har hentet opbakning til, at der politisk arbejdes […]

Den 12. og 13. juni afholder Danske Beredskaber netværksmøde omkring operative forhold. På førstedagen fortalte delegerede fra Hovedstadens Beredskab omkring kompleksiteten i nutidens byggerier og de udfordringer som Beredskabet møder i forbindelse med indsatser i bygninger, der ofte har helt sin egen risikoprofil. Oplægget følges torsdag op af et oplæg omkring fremtidens byggematerialer fra DTU. […]

Få nyhedsbrev i indbakken