Det er aldrig sjovt at skulle betale den samme regning to gange. Ikke desto mindre kan det meget vel gå hen at blive en realitet for kommunerne inden for kort tid.

Det skyldes, at der i den politiske aftale om det statslige beredskab, som regeringen indgik sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tilbage i marts måned, er kalkuleret med et effektiviseringspotentiale på ændrede regler om brandsyn. Et effektiviseringspotentiale, som allerede blev udnyttet i aftalen for 2015.

”Grundlaget for aftalen i 2015 om at kunne spare i alt 175 millioner kroner på det kommunale beredskab, er, at der kan findes 19 millioner kroner ved digitalisering og niveaudeling af brandsyn. Tilpassede regler for brandsyn indgår endda i aftalen som overordnede effektiviseringselementer – altså bærende forudsætninger for hele beregningen og aftalen,” siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

”Digitalisering er i øvrigt blevet indført via brandsynsprogrammet FRIDA. Men det er efter vores opfattelse helt klart, at niveaudeling af brandsyn allerede er indregnet i de i alt 175 millioner kroner, der er aftalt sparet i 2015.”

Nye regler for brandsyn

På baggrund af overvejelser og drøftelser, som blandt andet fremgik af rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg (2014), besluttede man at ændre på reglerne for brandsyn med virkning fra 2015.

Ændringerne betød, at brandsynene blev mere målrettede mod de bygninger og brandfarlige oplag, hvor brandsynene ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt. Dermed droppede man det hidtidige system med faste brandsynsterminer og indførte i stedet en praksis, hvor brandsynene udføres ud fra konkrete overvejelser og individuelt fastsatte terminer.

Med den nye rutine for brandsyn forventede man samtidig, at antallet af brandsyn ville falde og dermed give en besparelse. Besparelsen blev indregnet i den politiske aftale om beredskabet for 2015 – og nu igen i den politiske aftale for det statslige beredskab i 2016 og 2017. Dele af den kommunale besparelse bliver dermed brugt til at redde de statslige centre.

”Det er heldigvis – og forståeligt nok – ikke så tit, jeg bliver bedt om at betale for de samme varer både ved kassen og ved udgangen, når jeg handler hos købmanden. Men ikke desto mindre er det sådan en øvelse, Forsvarsministeriet er i gang med ved at indkassere samme besparelse to gange,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Jeg håber, vi kan vælge et andet sted at handle, hvis de holder fast i den metode.”

Uklart svar fra minister

Beregningerne i aftalen om det statslige beredskab fik ikke blot Danske Beredskaber, men også Enhedslistens Nikolaj Villumsen til at undre sig. Derfor valgte han at stille følgende spørgsmål til forsvarsminister Peter Christensen:

”Ministeren bedes uddybe, hvad der præcist menes med regulering af kommunernes økonomi, som led i de ændrede regler om brandsynsterminer samt hvad dette vil have af konsekvenser for kommunernes økonomi og borgernes sikkerhed og tryghed.”

I denne uge kom svaret fra forsvarsministeren så:

”I aftalen om redningsberedskabet i 2015 indgik, at reglerne for brandsyn skulle målrettes og forenkles. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet udkast til bekendtgørelse, som har været hørt ved relevante myndigheder. Bekendtgørelsen er baseret på en række anbefalinger fra en bredt funderet arbejdsgruppe under Redningsberedskabets Strukturudvalg.

Den nye bekendtgørelse kan træde i kraft når der er gennemført en DUT forhandling med KL. Forsvarsministeriet og KL er i dialog herom.”

Men det svar er ikke fyldestgørende nok, mener sekretariatschef Bjarne Nigaard, der savner afklaring på, hvorfor kommunerne skal betale samme regning to gange.

”Det siger sig selv, at vi ikke bare passivt kan stå og se på, at man overpresser citronen. For hvad kan vi så næste gang blive mødt med at skulle betale mere end én gang,” spørger Bjarne Nigaard.

”Derfor vil vi fra Danske Beredskaber selvfølgelig holde gang i dialogen med ministeriet, men også med de politiske ordførere og KL. For vi vil gerne have regnestykket for det kommunale beredskab til at gå op, uden at det går i minus.”