Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg

Fjernstyret vandkanon, droner med termiske kameraer og et el-drevent slukningskøretøj. Det skorter ikke på eksempler på teknologiske landvindinger på Danske Beredskabers Årsmøde, hvor perspektiverne i innovative løsninger for beredskaberne i år står højt på dagsordenen.

En del af udendørsarealerne omkring Odense Congress Center er omdannet til såkaldt demoområde, Her er blandt andet et fjernstyret køretøj, en undervogn, der eksempelvis kan få påmonteret en vandkanon eller et termisk kamera, som sender billeder tilbage til den medarbejder, som betjener køretøjet.

– Hvis vi har en brand i eksempelvis en p-kælder eller et kemikalieuheld, hvor vi nødigt vil sende folk ind på grund af giftig røg eller andre forhold, som gør det arbejdsmiljømæssigt uforsvarligt, så er her en løsning. Vi sætter det fjernstyrede køretøj ind og kobler slanger på, der kan sprøjte op til 2.000 liter vand i minuttet, siger Allan Skovlund, ingeniør, Hovedstadens Beredskab.

Skræmmeeksemplet fra Stavanger

Han fremhæver storbranden i parkeringsanlægget i Stavanger Lufthavn i Norge som et andet eksempel, hvor det fjernstyrede køretøj kan komme til sin ret.

– Under branden i Stavanger havde man arbejdsmiljømæssige bekymringer, som gik på, om der var giftstoffer i luften, sammenstyrtningsfare osv. Derudover tog det lang tid at få mange af bilerne i parkeringsanlægget ud, fordi man var bekymret for de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Her er vores fjernstyrede køretøj i stand til at støtte en sådan opgave, idet den kan trække bilerne ud med et fåtal af mandskab i anlægget, siger Allan Skovlund og tilføjer:

– Dét, som et sådant køretøj kan, er, at løse nogle af de opgaver, som beredskaberne måske ikke blive kaldt ud til så tit, men som kan være forbundet med store risici for det almindelige beredskab. Og det her er kun startskuddet på en rivende udvikling.

Indsatsleder på vingerne

Ved siden af Allan Skovlund står Andreas Guldbæk Olsen, beredskabsspecialist, Hovedstadens Beredskab, og tager bestik af de droner, som er endnu en af de teknologier, der vinder frem i disse år.

– Droner er fantastiske, fordi man lynhurtigt kan danne sig et overblik over et skadessted. Ikke mindst i bygninger, hvor der er behov for, at man kommer op i højden, er dronerne eminente til at vise, hvad vi har med at gøre, siger Andreas Guldbæk Olsen og peger på de termiske kameraer, der sidder på to af dronerne.

– Har vi en brand oppe under en tagkonstruktion, kan vi se, hvordan branden udvikler sig, siger Andreas Guldbæk Olsen, der så sent som for tre uger siden havde gavn af dronen.

– Det har en tydelig effekt, og for vores indsatsleder har det enorm betydning at kunne følge med via en skærm, ligesom også vagtcentralen og politiet kan tilgå vores streaming, Andreas Guldbæk Olsen.

Vi bygger en brandbil

Nysgerrigheden på de nye teknologier er også stor hos firmaet RK Brand & Teknik A/S, som på årsmødet stiller med en af verdens første eldrevne brandbiler.

– Sagt meget firkantet så har vi bygget en brandbil fra bunden i stedet for en lastbil, som vi har sat en kasse på og udnævnt til brandbil. Vi er simpelthen startet fra nul og har spurgt os selv, hvordan vi kan lave en helt ny brandbil, der kan køre hurtigt og sikkert, har høj pumpekapacitet, og hvor betingelserne for kommunikation er optimale, fortæller Martin H. Pedersen, general manager, som til trods for, at flere beredskaber endnu køber ’gamle’ brandbiler, nu står med noget, som kan ændre arbejdsvilkårene for brandfolk.

Han viser samtidig begejstret en ny brosprøjte, der skal tages i anvendelse på storebæltsforbindelsen.

– Den største risiko på broen er, hvis der opstår en brand i en lastbil tæt på tre af de wirer, som broen hænger i, for så lukker broen, siger Martin H. Pedersen og forklarer, hvordan en speciel slukningsarm nu kan nå ud over broen og slukke branden fra ydersiden af broen.

– Vi står i dag et sted, hvor beredskaberne er blevet ekstremt dygtige til at identificere risici og på den baggrund tænke i nye, tekniske løsninger, slutter Martin H. Pedersen.