Historisk stort forebyggelsesprojekt skal skabe et tryggere Norge

De fleste brandforebyggere ville formentlig knibe sig selv en ekstra gang i armen, hvis de blev præsenteret for en check på 350 millioner norske kroner til forebyggelsesinitiativer efter eget valg.

Ikke desto mindre var det scenariet, da Gjensidigestiftelsen skænkede det norske beredskab en 200 års jubilæumsgave på netop det beløb tilbage i 2016. Gjensidigestiftelsen ejer godt 62 procent af Norges største forsikringsselskab, Gjensidige. Hvert år giver stiftelsen gaver for 215 millioner kroner til formål, der er med til at skabe et tryggere samfund i Norge.

”Men hvor starter man? Hvad bruger man pengene på,” spurgte Dag Botnen ud i salen til årets forebyggelseskonference med flere end 125 danske forebyggere på tilhørerrækkerne.  De sidste tre år har det været hans opgave at lede det imponerende forebyggelsesprojekt, der har fået navnet Det Store Brannløftet. Dag Botnen er uddannet brandingeniør og arbejder til daglig som brandchef i Hallingdal Brann- og Redningstjeneste.

”Vores første tanke var at købe 100 nye brandbiler. I mange år har materiellet i det norske beredskab været i dårlig forfatning, så der var brug for nyt udstyr. Men vi kunne også godt se, at 100 nye brandbiler ikke ville være en holdbar løsning på sigt, for om 10-15 år er de slidt ned, og pengene er brugt. Der var altså behov for, at vi tænkte anderledes,” sagde Dag Botnen.

Fokus på udsatte grupper

Sammen med forebyggelsesprojektets styregruppe fik Dag Botnen tegnet en mere langsigtet plan for brugen af de 350 millioner norske kroner. For ganske vist var der behov for en opdatering af materiel i det norske beredskab, men nyt materiel ville ikke løse den grundlæggende udfordring med at nedbringe antallet af brande og branddøde i Norge.

”Det var vigtigt for os at give det norske beredskab et løft på alle områder. Derfor blev det besluttet at inddele projektet i fire indsatsområder; materiel, brandforebyggende tiltag, kompetenceløft samt forskning og udvikling,” forklarede Dag Botnen under sit oplæg.

På det brandforebyggende område blev der søsat to overordnede projekter – et med fokus på at øge børn og unges kendskab til brandsikkerhed for at øge brandsikkerheden i deres omgivelser og et med fokus på at øge brandsikkerheden blandt udsatte grupper som hjemmeboende ældre og andre med nedsat fysisk funktionsevne eller kognitiv evne.

Præcis som i Danmark er hjemmeboende ældre og handicappede nemlig overrepræsenteret i branddødestatikkerne i Norge.

”Mange ældre over 75 år har brug for hjælp til at brandsikre deres hjem. I Norge er der et politisk ønske om at have så mange hjemmeboende ældre som overhovedet muligt. Problemet er bare, at hvis hjemmet ikke er brandsikret, er der en stor risiko for, at de ældre dør, hvis der opstår brand,” sagde Dag Botnen.

I arbejdet med at brandsikre de ældres hjem blev der blandt andet indkøbt 2000 komfurvagter til montering på ældre komfurer. I Norge er det et lovkrav, at nye komfurer skal have komfurvagt. Det skyldes, at komfurvagterne har vist sig at have en særdeles gavnlig effekt på at nedbringe antallet af brande forårsaget af madlavning.

”I Norge har vi fem komfurbrande hver dag, så det er et reelt problem. Derfor er komfurvagter blevet et satsningsområde i Norge, som vi også har tænkt ind i Brannløftet. Vi lavede en komfurvagtkampagne, hvor vi blandt andet inviterede folk ind i en lejlighed, hvor der havde været komfurbrand, for at vise dem, hvordan køkkenet ser ud efterfølgende,” sagde Dag Botnen og viste en film, som var optaget fra rundvisningen i lejligheden.

Brandbamse får børnenes opmærksomhed

Som led i projektets andet overordnede forebyggelsestiltag, børn og unges brandsikkerhed, har Brannløftet fået sin helt egen maskot; Bjørnis. En kæmpestor, brun bamse iklædt branddragt og brandhjelm.

”Jeg skal gerne indrømme, at jeg var noget skeptisk over ideen med Bjørnis til at begynde med. Men det har vist sig at være en af de allerstørste succeser, vi har haft undervejs. Børnene er vilde med Bjørnis, og vi bruger ham i rigtig mange sammenhænge,” fortalte Dag Botnen.

Ud over den store udgave af Bjørnis har Brannløftet også fået produceret miniudgaver af ham, som brandmændene har med ud til trafikuheld eller brand. Her bliver de uddelt, hvis der har været børn involveret i ulykken.

”Bjørnis skaber tryghed og giver os et rigtig godt afsæt til at tale med børnene om, hvad der er sket.”

Brandbamsen Bjørnis er blot et af flere tiltag, som Det Store Brannløftet har lavet for at sætte brandsikkerhed på skoleskemaet hos børn og unge. Det er også blevet til en brandskole for børn og en digital læringsplatform med brandøvelser, film og spil.

”Noget af det, der har overrasket mig mest, er faktisk, hvor mange dygtige mennesker der er ude i beredskaberne. Der er så mange gode ideer og så mange ildsjæle, som har lyst til at gøre en forskel for børn og unge. Det har gjort rigtig stort indtryk på mig,” sagde Dag Botnen.

Samarbejde er vejen til succes

Selv om Det Store Branløftet er et nationalt forebyggelsesprojekt, har det ikke været obligatorisk for Norges over 300 beredskaber at være en del af arbejdet. De enkelte beredskaber har kunnet søge om at få tildelt midler til køb af nyt materiel og løft af kompetencer, mens forskningen og de forebyggende tiltag har været et tilbud, som beredskaberne frit har kunnet tage imod eller frabede sig.

Det har dog vist sig, at beredskaberne i stor stil har bakket op om de forebyggelsestiltag, som Brannløftet har sat i verden.

”Det var vigtigt for os, at ingen følte, de var tvunget til at være med. Når det er sagt, så har der været en utrolig positiv tilgang til projektet fra stort set alle sider, og beredskaberne kan sagtens se værdien af at være med og på den måde løfte i flok,” sagde Dag Botnen under oplægget på forebyggelseskonferencen.

Ligesom beredskaberne har andre – både offentlige og private – organisationer og myndigheder også bakket op om Det Store Brannløftet. Det har været en af Dag Botnens mærkesager, at samarbejdet på tværs af sektorer ikke bliver såkaldte ”parallelsamarbejder”, men at man i stedet udnytter hinandens kompetencer til at skabe fælles fodslag.

”Vi rykker ikke ved noget for alvor, hvis vi samarbejder ved at arbejde i samme retning hver for sig. Så ender vi blot ud med to, tre eller flere bud på den samme opgave frem for at finde en samlet løsning. Vi er nødt til at sætte os ned og tale sammen for at blive klogere på, hvad vi hver især kan bidrage med til at skabe en fælles løsning.”

Arbejdet med Det Store Brannløftet har ingen slutdato. Tanken er, at de 350 millioner norske kroner skal danne grundlag for en bred pallette af forebyggelsestiltag og forskningsprojekter. Herefter skal hvert projekt finde finansiering til fortsat drift andre steder.

”Vi skal ikke holde liv i projekterne til evig tid. Det er vores opgave at lave et solidt fundament for de aktiviteter, vi sætter i gang, men de skal kunne drifte sig selv med tiden. På den måde sikrer vi, at Det Store Brannløftet sætter et stort aftryk på brandforebyggelsen, som man vil have gavn af i mange år fremover,” sagde Dag Botnen.