I krig og krise skal alle sektorer kunne løse deres egne sektoropgaver, men det kræver sammenhængende opgaveløsning, hvis samfundet skal kunne fungere. Men den sammenhæng findes ikke i Danmark i 2024, lød budskabet fra chef for forsvarsakademiet, generalmajor Flemming Mathiasen i indledningen til KL’s temadag om samfundssikkerhed den 21. februar på Forsvarsakademiet. 

-Hvis man går 40 år tilbage, havde vi et totalforsvar, som var ned til mindste detalje. Meget er sket siden, og ting er enten gledet ud eller erstattet af ny tænkning, sagde generalmajor Flemming Mathiasen i sin indledning til temadagen. 

Og der er ifølge generalmajoren et stort behov for at der tages politisk stilling til niveauet for katastrofedækningen, for i krig og krise skal alle sektorer kunne løse deres egne sektoropgaver, og det kræver sammenhængende opgaveløsning i stor skala, hvilket ifølge generalmajoren ikke findes i dag. 

-Vi er vant til at arbejde sammen, men ikke i rammen af en krig, og ikke i rammen af en krise, der kan ramme samfundet meget, konkluderede Flemming Mathiasen. 

Samfundssikkerheden halter 

Det kan være meget svært at forudse de sikkerhedspolitiske rammer for det danske forsvar frem mod 2035, hvilket har været opgaven for den sikkerhedspolitiske analysegruppe Michael Zilmer-Johns har stået i spidsen for, men også på den civile front hersker usikkerheden.

”Der kan dog ikke være tvivl om, at Kongeriget Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve omfattende investeringer i forsvaret og et større fokus på vores civile samfundssikkerhed.”   

Sådan lød det i indledningen på den sikkerhedspolitiske rapport ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, der blev offentliggjort i 2022 under ledelse af Michael Zilmer-Johns som formand for analysegruppen, og på temadagen om samfundssikkerhed, gjorde den tidligere ambassadør det meget klart, at truslen mod det civile Danmark bestemt ikke er blevet mindre siden regeringen bestilte rapporten om forsvarets aktuelle tilstand tilbage i 2020. 

-Vi står i dag med samfund, som er meget sårbare, hvor vi dels har en stigende militær trussel og en stigende mulighed for en reel militær konfrontation, fortalte Michael Zilmer-Johns.

Sårbart samfund
Men selvom fjendebilledet kan ligne en tilbagevenden til Den kolde krig, så mener Michael Zilmer-Johns ikke at vejen frem er en tilbagevenden til tilstande med etablering af beskyttelsesrum og udlevering af jodtabletter, for krigsførelsen i dag er i langt højere grad målrettet den digitale infrastruktur, og vi har ikke lang tid at forberede os i, for den hybride krig er begyndt. 

– Vores digitale samfund er skrøbelige i forhold til angreb på vores strømforsyning – og vi kan ikke tage strømmen for givet, forklarede Michael Zilmer-Johns som et eksempel på dansk sårbarhed. 

Men planlægningen for at imødegå det aktuelle nye og skræmmende trusselsbillede går ifølge Michael Zilmer-Johns alt, alt for langsomt, og han mener, der bør være særlig fokus på digital og fysisk infrastruktur, for uden strøm og mobilnetværk har et moderne samfund det svært.  

-Vi skal se på, hvordan vi får samfundet til at fungere, hvis nogle af de centrale værktøjer ikke længere virker. Brandvæsnet har en plan i forhold til hvis mobilnettet falder sammen, men det har man bestemt ikke alle vegne. Vi skal have et så retvisende trusselsbillede som muligt; en analyse af sårbarheden i samfundet på tværs af alle sektorer, og en strategi for samfundssikkerhed.  

Vi har i Danmark, ifølge Michael Zilmer-Johns, et godt overblik over truslen, men vi har slet ikke overblik over vores sårbarheder, og han kaldte det for absurd, at vi ikke allerede har en strategi for samfundssikkerhed, som går på tværs af sektorerne i Danmark.  

På det politiske niveau efterlyser Michael Zilmer-Johns en reorganisering af regeringens sikkerhedsudvalg, og det skal gå hurtigt, for mens ministerierne, ifølge Michael Zilmer-Johns, kæmper fra hus til hus for ikke at afgive noget fra sit ressortområde, så er andre i fuld gang med at analysere, hvor et angreb på det danske civilsamfund kan gøre mest skade.  

-Vores modstandere, de store statslige modstandere, har et større overblik over vores sårbarheder, end vi selv har, lød den dystre melding fra Michael Zilmer Johns, som mener, det er vigtigt med en central styring af, hvordan en sårbarhedsanalyse skal se ud.  

Og for hans skyld kan langt det meste af kriseberedskabet gøres offentligt, for i de enkelte sektorer er man fuldt klar over, hvor sårbarhederne er. Men det går for langsomt, for med den nuværende sektoropdeling er problemet ifølge Michael Zilmer-Johns ”hjemløst”, og vi er i Danmark ikke gode til at planlægge forberedelse og forebyggelse, og det er et problem, når katastrofen en dag rammer.  

-Du kan ikke forberede enhver krise, men jo bedre du forbereder, jo bedre kan man håndtere en krise. 

Fra brandvæsen til beredskab 

I Hovedstadens Beredskab er beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen ansvarlig for at beredskabet kan levere civil sikkerhed til samlet 1 mio. borgere i København, Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, og han er fuldt bevidst om, at der er behov for en central funktion, der kan tage et overordnet ansvar, hvis katastrofen rammer. 

Bliver han i dag spurgt om, hvad Hovedstadens Beredskab har behov for, for at kunne håndtere katastrofer, der rammer på tværs af sektorer, så må han melde pas. Derfor mener han, at det er på høje tid, at det bliver analyseret, hvad beredskabet kan og skal udføre af opgaver i krisetid. 

– Hvad gør man, hvis der går 14 dage før strømmen, kommer tilbage? Alle mine advarselslamper er tændte, fortalte Jakob Vedsted Andersen som uddybede, at Hovedstadens Beredskab har samlet alle Hovedstadens Beredskabs borgmestre og beredskaber for at tale planlægning af fremtidige opgaver for beredskabet, ikke bare i morgen, men måske i forhold til scenarier, der kan opstå om ti år. 

Ifølge Jakob Vedsted Andersen bliver vi nødt til at se de borgernære beredskaber i sammenhæng med det, der sker, når der sker noget uventet i vores samfund. For under normale omstændigheder har vi en god funktionskapacitet, men på et tidspunkt rammer noget vores samfund, som kommer til at påvirke det kommunale beredskabs funktionskapacitet.  

-Når vi bliver ramt af en hændelse, så falder vores evne til at levere de planlagte ydelser. Medmindre vi har beredskabet på plads. Når jeg sidder ude lokalt og kigger på det her, så er det ikke lokalt initieret. Men vi skal forholde os til det lokalt, og derfor kræves der et samspil mellem staten og kommunerne. Vi bliver nødt til at handle nu, vi bliver nødt til at se på, hvem der fastsætter forsikringspræmien.
 lød budskabet til især statens repræsentanter på temadagen fra Jakob Vedsted Andersen.  

Vigtig forventningsafstemning 

Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Miljø- og Klima-udvalg erklærede sig helt enig i, at der er nogen i staten, der skal tage styringen af hele landet, når katastrofen rammer, eller hvis infrastrukturen bryder sammen.

Birgit S. Hansen bedyrede, at kommunerne, der har den borgernære kontakt, ikke vil stå uforberedte, når borgerne ringer i en katastrofesituation, og derfor efterspurgte borgmesteren på mødet en forventningsafstemning i forhold til, hvad det er for et niveau der forventes af kommunerne og de kommunale beredskaber i forbindelse med sikringen af den nationale samfundssikkerhed. 

-Der er nye trusler og opgaver, der skal italesættes og håndteres af det borgernære beredskab. Det skal staten komme ud af busken og erkende. Vi vil i kommunerne gerne i dialog med Christiansborg, så vi ved, hvad der fra politisk hold forventes af kommuner og beredskaber, lød det fra Birgit S. Hansen, der som borgmester selv er næstformand i bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab, der opretholder det civile beredskab i 11 nordjyske kommuner. 

Kompleks udfordring
Som repræsentant for politikerne på Christiansborg svarede Christian Friis Bach, folketingsmedlem og forsvarsordfører for Det Radikale Venstre, at det er en kompleks udfordring de kommunale beredskaber står overfor, og at det er en udfordring der er fuld fokus på i forligskredsen bag forsvarsforliget. 

Christian Friis Bach medgav, at der i dag mangler en plan for den samlede samfundssikkerhed, og selv foreslog han, at der med fordel kan udpeges et nationalt sikkerhedsråd under ledelse af Statsministeren.  

-Som kan samle trådene. Som kan sikre den sammenhæng, som vi har hørt om. Som kan skabe den sammenhæng mellem stat og kommuner, som skal til, lød det fra Christian Friis Bach. 

Men selvom deltagerne på temadagen om samfundssikkerhed gerne så der kom politisk handling på Christiansborg med det samme, så lød meldingen fra Christian Friis Bach, at det først var planen at forligskredsen skal behandle beredskabsområdet til efteråret, når en ny aftale på forsvarsområdet formentlig er faldet på plads. 

Mangler politikerne et stærkt fundament at træffe sine beslutninger på i forhold til opretholdelsen af samfundssikkerheden, så meldte Michael Zilmer-Johns på mødet klart ud til Christian Friis Bach, at han er klar til at forestå opgaven, hvis regeringen ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på samfundssikkerheden og dermed det civile beredskabs rolle frem mod 2035.

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber