• Kampagner uden data er ikke mere end en holdning

    01. marts 2018
    Med data i kampagnerne er Rådet for Sikker Trafik en del af tandhjulet for at sikre færre trafikulykker i Danmark. Det fortalte dokumentationschefen fra Rådet for Sikker Trafik om, da han var inviteret til at være gæsteoplægsholder på Danske Beredskabers forebyggelseskonference, så de kommunale beredskaber kan søge inspiration til deres brug af data.

    Uden data er en kampagne bare en mening eller en holdning.

    Det var det gennemgående tema, da dokumentationschef for Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, afholdt sit oplæg foran 120 engagerede beredskabsfolk fra hele landet ved Danske Beredskabers årlige forebyggelseskonference.

    En konference, der igen i år afholdes i flotte omgivelser ved Vejle Fjord på Munkebjerg Hotel.

    Netop data er hovedtemaet ved Danske Beredskabers forebyggelseskonference, hvor håbet er, at med et endnu skarpere blik rettet mod den data, der bliver indsamlet i forbindelse med brande, vil det være muligt at kunne forebygge i højere grad.

    Dette har Netværk Forebyggelse i Danske Beredskab længe haft et ønske om at sætte et øget fokus på, og derfor var dokumentationschefen inviteret til konferencen som gæsteoplægsholder.

    Jesper Sølund har til daglig til opgave at sikre, at alt Rådets materiale bygger på retvisende og fyldestgørende data. For med brugbart datamateriale kan man sætte ind de steder, hvor der er behov for det.

    Ifølge ham er materiale uden data blot en simpel holdning- eller meningstilkendegivelse.

    ”Hvis man ikke har et datagrundlag, der viser nogle tendenser eller udsving, så er det svært at fortælle, hvorfor det er, man skal ændre noget. Så er det blot ens mening. Med data kan vi i langt højere grad vise politikere, interessenter og andre, hvordan og hvorledes det hele hænger sammen. Det skaber en større gennemslagskraft.”

    Rådet for Sikker Trafik arbejder for større trafiksikkerhed i Danmark, hvilket blandt andet sker ved hjælp af kampagnemateriale, undervisningsmateriale og rådgivning omkring sikkerhedsudstyr- og regler. Noget, de gør med succes, hvorfor Jesper Sølund var inviteret for at skabe inspiration og noget at diskutere i de efterfølgende workshops.

    En del af tandhjulet

    Rådet for Sikker Trafik, der blev etableret i 1939, består i dag af 48 medlemsforeninger og opstod som en reaktion på de mange trafikale ulykker, der fandt sted i hverdagen i Danmark.

    På trafikområdet er der sket en markant udvikling gennem tiden. I 1971 døde 1.213 personer i den danske trafik, hvor der i 2016 var 211 dræbte. Et fald på over 80 procent – og det, selvom der er kommet markant flere køretøjer gennem tiden.

    Men hvordan har man formået at vende den negative tendens?

    ”Der er naturligvis flere forklaringer på, hvorfor tallet er faldet så drastisk, som det er, for vores arbejde er blot en del af tandhjulet,” forklarede Jesper Sølund til de opmærksomme deltagere på konferencen, inden han fortsatte videre:

    ”Faldet i antallet af døde i trafikken hænger blandt andet sammen med, at der i forbindelse med Oliekrisen opstod en mangel på brændstof, som man så ville finde ved at sætte fartgrænserne ned og indføre bilfrie søndage.”

    De bilfrie søndage varede ikke ved, men det gjorde fartgrænserne, for man kunne se, hvilken effekt det havde. Farten gjorde en forskel på antallet af trafikdræbte, og derfor bevarede man dette.

    ”Det kunne man kun se, fordi man havde indsamlet data,” fortalte Jesper Sølund.

    Data gør forskellen

    Brugen af data er man dygtig til i Rådet for Sikker Trafik, hvor man bruger data meget aktivt. Dette skyldes blandt andet, at dataindsamlingen inden for trafikuheldsområdet foregår meget effektivt.

    Eksempelvis er det sådan, at for hver trafikulykke skal der nemlig laves en midlertidig rapport inden for 24 timer af politiet, og inden for 30 dage skal den endelige rapport ligge fast.

    Rapporterne laves ud fra faste rammer, ligegyldigt hvor i landet man befinder sig. Det skaber en ensartethed, der gør datagrundlaget endnu mere brugbart, fortalte Jesper Sølund.

    De kommunale beredskaber indsamler allerede i dag til en vis grad data gennem det nationale system ODIN. Men spørgsmålet er, om man indsamler de rette data, og om beredskaberne formår at foretage dataindsamlingen korrekt.

    ”Vi har data nok til at sige, hvor mange brande der forekommer. Men det bliver langt sværere, når vi snakker om årsagen til branden,” fortalte Steen Nonnemann fra Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse i et opfølgende oplæg på konferencen.

    En mulighed for at gøre en forskel

    Selvom Rådet for Sikker Trafik oplever en stor brugbarhed i datamængder, er der ingen garanti for, at man får dækket sine behov bedre.

    ”Jeg har ikke det endegyldige svar på, hvordan I som beredskaber kan mindske antallet af branddøde og -uheld. Men med data der kan måles før, under og efter kampagner, og så har man i hvert fald mulighed for at segmentere og sætte ind, hvor der er et øget behov for det”, afslutter Jesper Sølund.

    Danske Beredskabers forebyggelseskonference er dog langt fra slut endnu. Ud over at deltagerne i løbet af torsdagen deltager i forskellige workshops, hvor de blandt andet skal diskutere brugen af data, så venter der endnu flere oplæg og workshops fredag.

    Hele forebyggelseskonferencen slutter fredag klokken 12:00.