Mange drukneulykker i sidste kvartal af 2017

7. marts 2018

Selvom en dårlig sommer med lave temperaturer og få solskinstimer forårsagede et rekordlavt antal drukneulykker, så har niveauet af drukneulykker for 2017 i Danmark og danskere i udlandet alligevel indfundet sig på det samme niveau som tidligere år.

Det skyldes blandt andet, at både antallet af druknede i udlandet og druknede ved havnene er steget markant gennem de sidste tre måneder af 2017. Det forklarer formand for Rådet for Større Badesikkerhed, Sven Hedegaard.

”Selvom det langt hen ad vejen i 2017 så ud, som om vi ville få et rekordlavt antal af drukneulykker, så kan vi se på statistikkerne, at i det sidste kvartal af 2017 har der været en procentuel stigning på 50 procent for druknede danskere uden for de danske grænser og for druknede i havneområder.”

Drukning defineres som en proces, der resulterer i livstruende iltmangel efter neddykning eller nedsænkning. Denne definition betyder, at der ikke skelnes mellem drukneulykker, hvor den forulykkede er blevet genoplivet eller er afgået ved døden.

Behov for ændringer

I hele 2017 blev der, ifølge Rådet for Større Badesikkerheds optælling, registreret 52 drukneulykker i Danmark og for danskere i udlandet. Et tal, der er på niveau med de tidligere års registrerede drukneulykker, der alle har det tilfælles, at det er drukneulykker på havet og ved havneområder, der har været de største katalysatorer.

Ifølge Sven Hedegaard skyldes det, at man simpelthen ikke kan komme op, hvis man falder i havnen. Derfor håber han og Rådet for Større Badesikkerhed, at der vil blive gjort noget ved problemet.

”En af de ting, man kan gøre for at gøre det mere sikkert at færdes nær havneområder, er, at man kan installere en masse reb langs kajen. Når man falder i havnen – især i vinter- og forårsmånederne – så er det meget svært at komme op igen, hvis man er alene. Kroppen bliver udmattet af at svømme rundt, kulden forværrer udmattelsen, og det kan være svært at komme hen til en stige, der kan hjælpe dig op,” forklarer han og fortsætter:

”Med reb langs kajen vil man kunne hægte sig fast og dermed kunne råbe om hjælp i længere tid, end hvis man skal bruge en masse kræfter på at svømme rundt efter en stige, man måske ikke kan se.”

Fordi det kan være svært at se stigerne, er der flere stiger ved havnekajer rundt om i landet, der er blevet malet i en selvlysende farve, så disse også kan ses i mørket.

Det farlige udland

I 2017 har der været ni drukneulykker for danskere uden for landets grænser, hvilket overstiger det niveau, der normalvis registreres. I perioden 2013-2016 er der gennemsnitligt registreret 2-3 drukneulykker for danskere i udlandet, hvor der i 2017 blev registreret ni drukneulykker.

Noget, der skaber en vis undren hos Rådet for Større Badesikkerhed.

”Ni druknede i udlandet er et meget højt tal, der kræver en vis opmærksomhed. Det er svært sådan lige at sætte en finger på, hvad der helt præcist er årsagen til, at der er så forholdsvis mange drukneulykker i udlandet i forhold til tidligere, men vi kan se, at de her hændelser primært er ved badning. Og der er da heller ingen tvivl om, at hvis man som dansk turist tror, at bølgerne i udlandet er det samme som i Danmark, så kan det gå grueligt galt,” forklarer Sven Hedegaard.

Mænd fylder i statistikkerne

Generelt er der i statistikkerne den kedelige tendens til, at det i særdeleshed er mænd, der kommer ud for drukneulykker. Næsten 80 procent af alle drukneulykker i Danmark og af danskere i udlandet er mænd. Noget, der ikke kommer som den store overraskelse for Sven Hedegaard:

”At mænd, og især mænd over 40 år, udsættes for drukneulykker i højere grad end kvinder, er noget, vi næsten altid har været klar over. Men det er selvfølgelig en ærgerlig tendens, og det hænger nok sammen med, at mænd ofte tror, at de kan mere, end de egentligt kan. De behøves ikke redningsvest, når de sejler, de kan sagtens klare de store bølger, og de mener måske selv, at fysikken svarer til en 25-årig. Men det kan de altså ikke, og det overmod kan føre til nogle farlige situationer.”

For at sikre, at færrest muligt kommer ud for en drukneulykke, anbefaler Rådet for Større Badesikkerhed, at man følger otte baderåd, som lyder:

  1. Lær at svømme og springe rigtigt
  2. Bad aldrig alene
  3. Bad kun hvor det er tilladt
  4. Gå kun ud til navlen
  5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
  6. Svøm langs kysten
  7. Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
  8. Gå op, når du begynder at frys

Relaterede nyheder

Hos Beredskab Øst har man indsat kraner for at få bilisterne frem til arbejdspladsen i rette tid, for uheld på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser. Hos Beredskab Øst, der betjener borgerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner er man meget bevidste om, at uheld – og dermed spærringer – […]

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Få nyhedsbrev i indbakken