KL: Borgernær tryghed kommer ikke af sig selv

22. maj 2024

Samfundsudviklingen buldrer afsted, så i forbindelse med et kommende beredskabsforlig er det vigtigt, at beslutningstagerne kigger fremad, hvis den borgernære tryghed fortsat skal sikres.

Når beredskabet siger, at opgaverne vælter ind, så skal alle beslutningstagere lytte – for den borgernære tryghed kommer ikke af sig selv. Beskeden blevet leveret af Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg under høring om beredskab den 15. maj i Landstingssalen på Christiansborg.

Ifølge Beredskabsloven er det Danmarks 98 kommuner, der har til opgave at sikre borgernes tryghed tæt på, og for at sikre, at det sker, skal kommunalbestyrelserne nedsætte en beredskabskommission til at varetage forvaltningen af redningsberedskabet. I mange dele af landet har kommunerne valgt at samordne deres redningsberedskab, hvor man så nedsætter en fælles beredskabskommission bestående af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektører i dækningsområdet, og typisk indgår beredskabschefen eller beredskabsdirektøren som sekretær i beredskabskommissionen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er at kunne yde en borgernær indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ”ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”, og går det rigtig galt, skal redningsberedskabet også kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. En mangfoldig opgave, som Birgit S. Hansen fra talerstolen i Landstingssalen fortalte, at man i kommunerne både tager på sig og løser. Men det er også en opgave, der har ændret sig over tid, og derfor er det ifølge KL nu på høje tid, at man i et beredskabsforlig får kridtet banen op.

-Når beredskabet rækker hånden i vejret, og siger, at opgaverne vælter ind, så skal vi lytte, lød den klare opfordring fra Birgit S. Hansen (S) til folketingsmedlemmerne i salen, som i løbet af de næste måneder skal forhandle et beredskabsforlig på plads, som ifølge den nordjyske borgmester skal ruste landets 241 brandstationer til at kunne håndtere samfundssikkerheden i en verden i hastig forandring.

Kommunerne løser opgaven
Med mere end 40.000 udrykninger i 2022, inklusive kørsler til blinde alarmer og selvslukkede brande, er det altovervejende det kommunale beredskab, der står for den borgernære tryghed i Danmark. Til sammenligning assisterede det statslige og regionale specialredningsberedskab det kommunale beredskab 239 gange samme år, og det vidner ifølge Birgit S. Hansen om, at vi har et godt fundament til udviklingen af fremtidens beredskab.

-Kommunerne har opgaven – og vi løser den, sagde Birgit S. Hansen og bedyrede, at det kommunale beredskab er garanter for, at der er beredskabsmæssig dækning for borgere i hele landet.

Men der er forskal på, hvad beredskabet kan nu og på de udfordringer, der venter i de kommende år, og derfor er det ifølge KL vigtigt, at landspolitikerne tager stilling til, hvad forventningerne er til beredskabet i fremtiden – for den borgernære tryghed kommer ifølge Birgit S. Hansen ikke af sig selv.

-Hvad gør vi, hvis der ikke er kritisk infrastruktur? Så er det ikke gjort med en minister for forsyningssikkerhed – så vi skal se på, hvordan vi sammen får løst de tværgående kriser – og kommunerne vil rigtig gerne være med, sagde Birgit S. Hansen og uddybede, at både borgere og virksomheder i kommunerne er klar til at hjælpe samfundssikkerheden på vej, men at der skal laves en plan for borgernes tryghed, så staten skal på banen med en plan og midler til at gøre den til virkelighed.

-Der er nye trusler der skal italesættes og håndteres; der er behov for opgraderinger – og det koster penge, lød det kontant fra Birgit S. Hansen fulgt af en opfordring til staten om at opjustere investeringerne i samfundssikkerheden.

Brandfolk er vores vigtigste ressource
Beredskab er meget mere end blå blink – og specielt skal civilsamfundet også tænkes ind i det fremtidige beredskab politikerne bygger rammerne til de kommende uger og måneder, og vi skal ifølge Lene Sandberg, lektor på katastrofe- og risikomanagementuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, ikke være bange for at stille krav til både borgerne og virksomhederne, og så skal vi som samfund sørge for, at det bliver mere attraktivt at arbejde i de kommunale beredskaber.

-Brandfolk er vores vigtigste ressource, og de er altid klar til at rykke ud – men vi mangler brandfolk og det har vi gjort i mange år, sagde Lene Sandberg og uddybede, at over 80 procent af det danske beredskab består af deltidsansatte og frivillige brandfolk, som ofte trækker på store veksler i forhold til familien og arbejdsgiveren.

Det er ifølge Lene Sandberg også et billigt brandvæsen, vi har i Danmark, og det understøttes af nylige udregninger fra netop Københavns Professionshøjskole, der viser, at Danmark i 2022 brugte 2.2 mia. kr. på vores redningsberedskab. Danmark bruger ifølge Eurostats seneste opgørelse 0,077 procent af vores BNP på beredskabet og vi er dermed det land, som bruger færrest penge på vores beredskab i hele EU.

Ifølge Københavns Professionshøjskole bruger vi i Danmark 375 kroner pr. indbygger på beredskabet, hvor svenskerne bruger 1.009 danske kroner pr. indbygger og nordmændene 1.775 danske kroner, men fordelingen er ikke ligelig, for der er stor forskel på prisen på beredskabet i land og by, som det er i dag Men en stigende kompleksitet i beredskabets opgaver betyder, at vi også skal have udviklet vores udrykningsstyrker, og her mener Lene Sandberg ikke, at det er tidssvarende at have brandfolk ansat med 222 timers kursus som ballast.

-Vores hændelser bliver meget mere komplekse, og vi forventer mere af vores brandfolk. Vi har en udfordring her, og jeg vil gerne plædere for, at man bør kigge på at lave en mere erhvervsrettet uddannelse for at blive brandmand, så man rent faktisk har en profession, fortalte Lene Sandberg og slog fast, at det altså ikke bare handler om at opdatere brandstationernes materiel, men at det handler om at uddanne personalet til en fremtid med flere og mere komplekse hændelser.

Og det fordrer, at der vidensbasen opdateres og at vi i Danmark bliver bedre til at styrke beredskabet gennem, samarbejder og øvelser, så man kan få vished for, hvor sårbarhederne i samfundsberedskabet ligger, så de kan blive varetaget af det nære beredskab, når store hændelser opstår, og Lene Sandberg slog fast, at det er op til politikerne at lægge et serviceniveau for beredskabet, for der er enorm forskel på om civilsamfundet og samfundsbærende funktioner i en katastrofetilstand skal opretholdes og serviceres i timer, dage eller uger.

Et omstillingsparat kommunalt beredskab
De kommunale beredskaber har ifølge Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab altid sat en ære i at passe på borgerne og på virksomhederne, og der bliver landet over også sat en stor ære i at gøre det så kosteffektivt som muligt. Men tiden er nu kommet til at opprioritere beredskabet, da udviklingen er ved at tage pusten fra de 29 kommunale beredskabsenheder. Også i hovedstaden, hvor otte kommuner står sammen i beredskabskommissionen Hovedstadens Beredskab, oplever man, at man er ved at komme til kort.

-Der er rigtig mange lamper i mit instrumentbræt, der lyser lige nu. Vi omstiller os til de udfordringer, vi står overfor – og vi har forsøgt at være på forkant; vi bruger data for at optimere vores drift, vi indfører ny teknik, vi har indkøbt både og andet nyt udstyr, indført robotteknologi, har trænet med politiet – vi har gjort tiltag hele vejen igennem. Men krav og forventninger til beredskabet kommer til at overstige, hvad vi kan, fortalte Jakob Vedsted Andersen da visionerne for det danske beredskab og samfundssikkerheden blev italesat under høring om beredskabet.

Og de nye krav til beredskabet er skabt af mange nye forhold i samfundet. Lige fra formgivning og godkendelse af nye, unikke byggerier – som Jakob Vedsted Andersen til tider anser for at være et ”legeland for arkitekter”, til bygning i nye materialer, der de senere år både herhjemme og i udlandet har bevirket, at bygningsbrande er kommet ud af kontrol, med tab af menneskeliv til følge. Driveren er i byerne specielt fortætning af boligmassen, dybe parkeringskældre med elbiler – og højere huse, med træer omkring, der gør det svært for brandbilerne at komme frem.

I andre dele af landet er udbygningen af grønne energiløsninger, solceller og store batterier i virksomheder, offentlige bygninger og private hjem komplekse udfordringer, de lokale beredskaber skal kunne håndtere, og klimaændringerne betyder, at beredskabet langt oftere skal rykke ud over hele landet. I 2023 viser tal fra ODIN, der er redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem, at mandetimeforbruget i forbindelse med vejrligshændelser var 79 procent højere end året før med 7.552 registrerede mandetimer. Og ifølge oplægget fra DMU på høringen, vil havene omkring os stige i flere århundreder fremover, og på samme tid vil vi se flere samtidige og koblede vejrhændelser, hvilket vil give en højere kompleksitet i beredskabets opgaveløsning, samtidig med at beredskabet ”spredes tyndt” når der forekommer mange hændelser på samme tid.

Vi kan ikke vente
Mange af de nye udfordringer følges tillige på vej af et hav af nye regler, som de respektive beredskaber bruger en stadig større del af sin økonomi på at håndtere. Senest er nye EU-regler i forhold til arbejdstidsregistrering kommet til, som truer med at spænde ben for brugen af frivillige og deltids-brandmænd, der er nødvendige for at det borgernære beredskab i dag kan agere stærkt runde i landet.

-Vi skal forholde os til stadig flere regler, så pengene bruges til bureaukrati og ikke til det direkte beredskabsorienterede. Det giver et kompetencegab. Der er mange ting vi kan i dag, og vi har et godt beredskab, men vi skal forholde os til det kompetencegab, fortalte Jakob Vedsted Andersen.

Det borgernære beredskab bliver ifølge Jakob Vedsted Andersen ofte glemt, når man vælger at udvikle i andre dele af samfundet. Det gælder når man liberaliser byggeloven, når klimaforandringerne rammer Danmark og når den grønne omstilling statsstøttet farer afsted. Ifølge Jakob Vedsted Andersen skal ingen være i tvivl om, ”brandfolkene er her 24/7, om vi har opgaven eller ej”, men der er akut brug for en forventningsafstemning i forhold til, hvad der forventes af beredskabet i fremtiden, og derfor opfordrede han til, at der bliver igangsat en grundig analyse, der kigger fremad på beredskabsområdet.

-Samfundsudviklingen buldrer derudaf – vi kan ikke vente. Løsningen er en styrkelse af det borgernære beredskab – kompetencegabet skal lukkes, lød den afsluttende melding fra Jakob Vedsted Andersen.

Klik her for at læse Del I: Forsvarsministeren: Beredskabet fortjener større politisk opmærksomhed

Fakta:
Folketingets forsvarsudvalg havde til høring om beredskab indkaldt en bred vifte af eksperter som talere. Oplægsholderne var: Forsvarsakademiet, Myndigheten för Samhällsskydd og Beredskap (MSB), DMI, Forsikring og Pension, Københavns Professionshøjskole, KL, Hovedstadens Beredskab, Danske Beredskaber, DTU, John M. Foley, DMI, Beredskabsstyrelsen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Michael Zilmer-Johns.

 

Af Jakob Tilma

Relaterede nyheder

25. juni afholder et ekspertpanel nedsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, sit første møde i København. En hovedopgave for panelet, der har to deltagere fra de kommunale beredskaber, bliver at komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber.   Et ekspertpanel skal bruge resten af 2025 på […]

Sankthansaften er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som på en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til over dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. De […]

I kommunerne står man med en udfordring, man ikke kender omfanget af, så skal vi lykkes med at sikre borgerne til det aktuelle trusselsbillede, så er der ifølge KL brug for klare guidelines fra regeringen. På Folkemødet 2025 var Danske Beredskaber den 13. juni vært for en debat, hvor et panel bestående af minister for […]

Der blev kæmpet en brav kamp mellem Aksel fra Østjyllands Brandvæsen og Niels Oluf fra Hovedstadens Beredskab i finalen i single disciplinen for herrer i DM i FireFit under Danske Beredskabers Årsmøde 2025. Se hele finalen i videoen herunder samt medalje overrækkelsen.

Hos Danske Beredskaber er man efter årsmødet den 3. og 4. juni med stor tilslutning fra både deltagere, udstillere og udøvere nu klar med datoen for Årsmødet 2026. Efter to dage med fuld tryk på både udstillinger og scenerne på Årsmødet 2025, hvor blandt mange andre ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske […]

Magt uden kontrol er nyttesløs. Det oplevede brandfolkene i det oversvømmede Valencia, da de i oktober 2024 kæmpede en næsten umulig kamp mod enorme regnmængder. Forestil dig, at der på én dag falder stort set al den nedbør, som ellers falder i løbet af et helt år. Det var situationen i den spanske region Valencia […]

En 13-årig pige fra Grenaa viste stort heltemod og handlekraft, da hun med en snarrådig indsats reddede sin far fra at blive klemt ihjel under en bil. På Årsmødet i Danske Beredskaber blev det hyldet med tildelingen af foreningens hæderslegat på 10.000 kroner. D. 17. august 2024 kl. 16:52 bliver Beredskab & Sikkerhed tilkaldt til […]

Beredskabet fylder mere i den offentlige debat, end den har gjort i mange år, og ved Danske Beredskabers årsmøde i Odense deltog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i en paneldebat, som især kom til at handle om uklarhederne i sektoransvaret. Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, efterlyste den 3. juni under en debat med topfolkene […]

Der var opsang på programmet, da beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, tirsdag eftermiddag holdt oplæg om brand i parkeringsanlæg til Danske Beredskabers årsmøde. Opsangen var henvendt til lovgiverne, som efter Rasmus Storgaards mening slet ikke tager de risici alvorligt, som er forbundet med brande i p-huse og p-kældre. På trods af en grundig DBI-analyse […]

Målet helliger ikke nødvendigvis midlet – heller ikke i beredskabet. Når beredskaberne skal løse de samfundskritiske opgaver, vi er sat i verden for, har vi ofte travlt og handler hurtigt. Alligevel bør vi i høj grad være opmærksomme på de konsekvenser, vores arbejde har – ikke mindst når det gælder klimaet og vores CO₂-aftryk. I […]

Brandbiler, top-trænede brandfolk og politikere kæmper i Odense Congress Center om opmærksomeheden under Årsmødet i Danske Beredskaber, hvor arrangørerne forventer mere end 1000 deltagere den 3. og 4. juni. Rekordmange udstillere har meldt deres ankomst til Årsmødet i Danske Beredskaber, med nyeste viden, fineste teknologi, og innovation til beredskabets udvikling. Det bliver endnu en gang […]

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104