Et stort og udbredt stormvejr, der forventes langvarigt, har ramt Danmark over nytårsdagene, og det har skabt stor travlhed i beredskaberne.
Flere steder i landet har DMI i disse dage nemlig varslet om risiko for forhøjet vandstand og stormflod, og det betyder for mange beredskabers vedkommende, at man har været i fuld gang med forberedelserne af endnu en klimahændelse.
For når blæsten kommer, og vandstanden forhøjes, er det ikke bare en sædvanlig indsats, når beredskabet skal operere og forberede – store sandsække, der skal holde vandet ude, fyldes og klargøres, pumper fintunes, så de i døgndrift kan pumpe de store vandmængder og både frivilligt og betalt mandskab holdes klar, så udrykningen er klar, når borgerne for alvor mærker til vandstigningerne.
Men de store klimaopgaver, der normalt betragtes som hændelser, der går flere år i mellem, forekommer oftere og oftere, og det presser beredskaberne. Nok har beredskabet altid 1.800 brandfolk parat til at gøre en forskel over hele landet, men de mange klimahændelser stikker ud over det, som man normalvis har betragtet som beredskabets kerneopgaver.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings MOMENTUM tilbage i april 2018 viste, at hele 85 procent af beredskabscheferne rundtomkring i landet vurderer, at deres arbejdsopgaver i løbet af de seneste fem år er blevet større – og alle af disse mente, at dette blandt andet skyldes stadigt flere klimarelaterede hændelser.
Det fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.
”Hvis man kigger på vejrudsigten, vil man kunne se, at vi i Danmark oplever ganske vildt vejr. Hændelser, som vi tidligere ville kalde 20-års-hændelser, opstår nu med ganske få års mellemrum, og andre miljøhændelser kommer næsten hvert år”, fortæller han med henvisning til den stormflod, der ramte Danmark i januar for bare to år siden, og som nu igen har ramt Danmark.
Flere opgaver, færre midler
Alligevel er der ikke blevet tilført yderligere midler til de kommunale beredskaber, der efter sammenlægningen til de større og mere robuste beredskaber i 2016 også fik en samlet besparelse på 175 millioner med i hatten.
Ifølge Jarl Vagn Hansen er det en farlig cocktail.
”Det er ikke holdbart i længden, at vi bliver spændt så hårdt for vognen. Vi får det til at fungere, mens hvis de her hændelser bliver det nye normale, så kan jeg for alvor frygte, at vi kommer til at stå i en situation, hvor borgerens sikkerhed ikke kan prioriteres nok, hvis ikke vi får tilført beredskabet midler”.
Heller ikke i sidste års forsvarsforlig var der afsat ekstra midler til de kommunale beredskaber, der som primærberedskab er de første og ansvarlige ved et skadested, og først herefter skal vurdere, om der er behov for ekstra assistance fra det statslige beredskab eller andre aktører.
”Beredskabet er hele landets katastrofe- og ulykkesforsikring, men for at den har nogen effekt, skal der være de fornødne ressourcer bag. Derfor håber jeg, at man fra politisk hold vil være med til at forbedre mulighederne for de beredskaber, der altid står klar til at gøre en forskel”.