Endnu en gang er der varslet voldsomt vejr rundtom i Danmark, og det betyder, at det danske beredskab igen skal være parat.

Watertubes skal udlægges, sandsækkes opfyldes, og både materiel og mandskab skal klargøres.

Men som det altid er, så er det kommunale beredskab, der har ansvaret for alle indsatserne, klar, fortæller sekretariatschef hos Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard:

”Vi har døgnet rundt og hele året omkring 1.800 brandfolk på vagt landet over, og de er altid klar til at gøre en forskel. Sådan er det også i dag, og selvom arbejdsmængden bliver stor, så ved vi, at vi kan klare opgaven”, siger han.

Når blæsten kommer og vandet stiger, så er det dog ikke bare en sædvanlig indsats for beredskaberne. Det kræver nemlig markant mere samtidigt materiel og mandskab, end ved de hændelser, man normalt betragter som beredskabets kerneopgave.

Derfor presser det beredskabet, når der i Danmark opstår stadig flere større klimahændelser. På blot to år er Danmark ramt flere gange af stormflod, og det kan mærkes i pengepungen hos beredskabet.

Alene ved stormflodhændelserne i januar 2017 blev det estimeret, at det kostede de kommunale beredskaber over ti millioner kroner.  

”Da beredskaberne blev lagt sammen i 2016 til de større og mere robuste beredskabsenheder, blev vi også pålagt at spare 175 millioner kroner. Siden da har vi blot fået endnu flere arbejdsopgaver, men vi opererer stadigvæk med samme budget, og det kan blive problematisk i længden”, siger Bjarne Nigaard, der frygter de langsigtede konsekvenser, hvis klimahændelserne bliver det nye normal:

”Beredskabet kan kun fungere som en fornuftig forsikringsordning for hele landet, hvis den har de nødvendige ressourcer bag sig. Derfor er det vigtigt, at man husker realiteterne, når beredskabets budget og opgaver diskuteres”.

Danske Beredskaber, der er de kommunale beredskabers fællesorganisation, forventer at have en opgørelse klar med antallet af hændelser, og hvor meget mandskab, der er blevet brugt, når denne omgang af klimahændelser er overstået.