• Krisestyringskonference gav deltagere konkrete værktøjer og ny inspiration

    16. oktober 2019
    Programmet på Danske Beredskabers krisestyringskonference var både spændende og meget brugbart. Sådan lyder det fra to af deltagerne, som kunne tage konkrete værktøjer og et udbygget krisestyringsnetværk med hjem.

    Fremtidens beredskab skal ikke blot kunne håndtere de såkaldte blå blink-kriser. De senere år er kommunernes efterspørgsel på at få beredskabernes hjælp til også at håndtere kommunale kriser steget stødt.

    I begyndelsen af oktober afholdte Danske Beredskaber sin første krisestyringskonference. Formålet med konferencen var at gøre deltagerne klogere på velafprøvede krisestyringskoncepter og skabe rammerne om erfaringsudveksling på tværs af beredskaber.

    Og det lykkedes til fulde, fortæller Casper Bøge Christensen, der deltog i krisestyringskonferencen på Hotel Munkebjerg i Vejle. Til daglig arbejder han som operativ chef i Trekantområdets Brandvæsen.

    ”Jeg synes, det var en rigtig god konference. Det var hamrende spændende at høre nogle af de beredskaber, der er virkelig langt fremme med krisestyring, fortælle om deres erfaringer. Samtidig var der tid til, at vi kunne tale sammen på kryds og tværs og skabe nye kontakter. Det fungerede virkelig godt,” siger han.

    Et højt fagligt niveau

    Tilbage i september var Trekantområdets Brandvæsen en del af den nationale kriseøvelse, KRISØV. I år tog øvelsen udgangspunkt i kemiske hændelser i Sydøstjylland.

    Beredskabet afprøvede en ny type krisestyringsorganisation med én beredskabsfaglig stab, der var placeret i operationscentret. Under øvelsen udpegede man nogle forbindelsesofficerer til at holde kontakt mellem den beredskabsfaglige stab og de øvrige stabe.

    Og det viste sig at være utrolig effektivt, fortæller Casper Bøge Christensen, der holdt oplæg på krisestyringskonferencen om Trekantområdets Brandvæsens erfaringer med blandt andet et nyindkøbt IT-støtteværktøj.

    ”Under KRISØV 2019 testede vi for første gang vores nye krisestyringsværktøj, Assign Krisestyring. Det er udviklet til at kunne give et langt bedre overblik og til at dele informationer på tværs af stabe, så man altid er fuldt opdateret, uanset hvor man befinder sig. Systemet var en af hovedårsagerne til, at det gik så godt for vores vedkommende i KRISØV. Det var en kæmpe succes,” siger han.

    Casper Bøge Christensens oplæg fik flere roser med på vejen af de øvrige deltagere. Det samme gjorde oplægget fra Østjyllands Brandvæsens direktør, Kasper Sønderdahl. Med sin store erfaring i krisestyring holdt han et oplæg om rollebaseret krisestyring, hvor deltagerne også selv kom i spil.

    Det fortæller Morten Sønderby Sørensen, der er beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed.

    ”Kasper Sønderdahl har en enorm stor viden om krisestyring, som han er rigtig dygtig til at videreformidle. Rollebaseret krisestyring er noget, vi også arbejder med i Beredskab & Sikkerhed, så derfor var det rigtig fedt at træne det og ikke mindst få nye perspektiver på det. I det hele taget synes jeg, oplæggene var meget anvendelsesorienterede, og det tror jeg også, det skal være, når man sætter så meget tid af til det. Det skal være forholdsvis konkret, så man føler, man har noget med hjem og kan arbejde videre med,” siger han.

    Krisestyring kan bruges i flere sammenhænge

    Det er forskelligt fra beredskab til beredskab, hvor langt man er i arbejdet med krisestyring. Nogen beredskaber er langt fremme og har stor viden om blandt andet IT-støtteværktøjer og krisestyringskoncepter, mens andre først lige har taget hul på arbejdet med at sætte krisestyringen i system.

    I Beredskab & Sikkerhed mærker Morten Sønderby Sørensen, at beredskabets ejerkommuner meget gerne vil inddrage beredskabet i krisestyringen af kommunale hændelser.

    ”Krisestyring fylder faktisk meget i vores dagligdag. Ikke så meget i forhold til vores blå blink-opgaver, som jo ofte er i en størrelse, hvor der ikke er behov for krisestyring. Men for vores ejerkommuner betyder det rigtig meget, at vi kan levere krisestyring på de kommunale hændelser, hvor der er så meget på spil omkring presse, intern håndtering, personale og pårørende. Derfor er det helt afgørende for dem, at vi kan levere et system og nogle processer, som kan understøtte dem, når de står i en krise, og vi mærker, at vi i endnu større grad end tidligere bliver involveret i den type hændelser og høster stor anerkendelse for vores hjælp i den forbindelse,” siger han.

    Hos Trekantområdets Brandvæsen er det Casper Bøge Christensens ønske at anvende delelementer fra krisestyringen oftere til at løfte kvaliteten af opgaveløsningen – for eksempel i større hverdagshændelser.

    ”Der ligger mange gode ting og tankesæt i krisestyring, som vi sagtens kunne anvende noget oftere. I fredags havde vi en skarp hændelse med oversvømmelse i store dele af vores dækningsområde, hvor jeg var operationschef, og der brugte jeg blandt andet delelementer fra krisestyring i forhold til at samarbejde med kommunerne. Så kan det godt være, at der ikke var nedsat klimastab, og at LBS’en ikke var aktiveret, men det ændrer ikke ved, at samarbejdsmekanismerne og IT-støttesystemerne var præcis de samme som under en krise,” siger han og fortsætter:

    ”Jeg tror, vi overser mange ting i hverdagen, fordi der ofte er flere interessenter i en hændelse end bare os og borgeren. Og hvis man kigger på, hvor mange større hverdagshændelser, der er, så er der et rigtig stort potentiale til at træne det grundlag i hverdagen. Når den store krise så indtræffer, er vi lige dét mere skarpe.”

    Masser af viden samlet på ét sted

    Under krisestyringskonferencen deltog 36 medarbejdere fra de kommunale beredskaber. Deltagerne var en god blanding af beredskabsdirektører og medarbejdere, der arbejder med krisestyring og Plan for Fortsat Drift i de enkelte beredskabsenheder.

    ”Vi kom lige et spadestik dybere, fordi mange af deltagerne havde stor ekspertise omkring krisestyring og kunne bidrage med utrolig meget viden. Det gav en god dynamik, at deltagerkredsen både var direktører og medarbejdere, som arbejder med krisestyring. For selvfølgelig er det os som direktører, der har det overordnede ansvar, men det er jo mange gange de enkelte medarbejdere, som rent faktisk har fingrene nede i systemerne,” siger Morten Sønderby Sørensen.

    Både han og Casper Bøge Christensen peger på, at krisestyringskonferencen satte en god ramme for netværk på tværs af beredskabsenhederne. Og det blev udnyttet til fulde i pauserne mellem oplæggene.

    ”Generelt synes jeg, det fede ved konferencen var, at der sad så mange mennesker, som virkelig brænder for krisestyring, og der er så meget viden i de her folk. Næste gang, jeg står med en problemstilling på det her område, ved jeg præcis, hvem jeg skal ringe til for at få input og sparring. Det netværk har jeg ikke haft før,” siger Casper Bøge Christensen.

    Det fagligt høje niveau og de gode muligheder for videndeling og erfaringsudveksling har givet dem begge blod på tanden til at deltage i krisestyringskonferencen igen, såfremt det nye tiltag bliver en fast del af Danske Beredskabers konferencekatalog.

    ”På sigt kunne man måske overveje at have ét element i løbet af konferencen med inspiration udefra. Det kunne godt være fra udlandet, men jeg tror faktisk også, der kunne være rigtig meget at hente ved at bringe andre aktører inden for Danmarks grænser i spil, så det heller ikke bevæger sig for langt væk fra den verden, vi er en del af. Det kunne være, man kunne få ny inspiration ved at høre, hvordan sundhedsvæsnet arbejder med kriser eller måske en privat virksomhed,” siger Morten Sønderby Sørensen.