Nordisk studieuge var en øjenåbner

3. oktober 2018

Hvert år mødes en delegation af svenske, norske, finske og danske beredskabsmedarbejdere til den nordiske studieuge. Her mødes beredskabsmedarbejdere på tværs af nordiske landegrænser til erfaringsudveksling og relationsopbygning, der fører til forøget faglighed.

I år gik turen til Sverige, hvor de svenske beredskaber var værter for en uge med mange faglige input.

Her skulle den danske delegation, bestående af i alt fire deltagere fra Frederiksborg Brand & Redning, Beredskab Øst, Sydøstjyllands Brandvæsen og Trekantområdets Brandvæsen, blandt andet på besøg hos det svenske MSBs brandskole, til den svenske Redningsplats-konference og holde inspirations- og informationsoplæg om deres eget beredskab.

En øjenåbner for det danske beredskab, der trods økonomiske forskelle og deslige alligevel kan finde mange ligheder med de udfordringer, man møder i det daglige i de andre nordiske beredskaber.

”Jeg synes især, at studieugen har været givende på to parametre. For det første har det været givtigt i forhold til relationsopbygning de nordiske lande imellem, og så har det desuden givet nogle indspil i forhold til de teknisk-taktiske metoder, der bruges”, fortæller Mikkel Bøhm, der til daglig er beredskabsinspektør i Beredskab Øst.

Men selvom der er ligheder i forhold til de udfordringer man møder, så kan forskellene på, hvordan man håndterer udfordringerne, være meget forskellige, fortæller en af de øvrige deltagere på den nordiske studieuge, Johnny Rasmussen, der arbejder som beredskabsinspektør hos Trekantområdets Brandvæsen.

”Det har været utroligt interessant at få et indblik i, hvordan man håndterer de beredskabsmæssige opgaver i lande, vi har en vis forbindelse med. Helt konkret er det jo lidt tankevækkende, at man i Sverige har en toårig uddannelse for at blive brandmand, mens man i Danmark skal bruge seks uger”, lyder det.

Inspiration til gavn for beredskaberne

Men det er ikke kun en uddannelsesmæssigt, hvor man kan se visse forskelle på de nordiske lande. I forhold til det indsatstekniske område, så benytter man sig af forskelligt materiel, og det betyder også, at de forskellige lande kan hente inspiration fra hinanden.

”Noget af det, jeg var imponeret over, det var, at svenskerne har fået lavet en lansepulverslukker, så man kan slukke brandene udefra. På den måde har man skabt en billig og hurtig metode til at sikre bedre forhold for røgdykkerne, når de skal gå ind i en bygning”, fortæller Johnny Rasmussen, der da også lægger vægt på, at de danske beredskaber også giver deres erfaringer videre til de nordiske beredskaber:

”At vi har beskrevet vores indsatsledelse, som vi har gjort i Danmark, det er meget unikt, og det synes jeg ikke rigtig, jeg kunne høre, at de benyttede sig så meget af i de andre nordiske lande”, fortæller han med henvisning til den REFIL, der i april blev revideret.

Stærke relationer danner grundlag for udveksling 

Studieugen har da også ført til stærke relationer mellem deltagerne fra de forskellige lande, der allerede har aftalt udvekslingsaftaler, så både deltagerens og beredskabets kompetencer og videnbank kan styrkes.

Men det var også en udmattet dansk delegation, der torsdag eftermiddag kunne drage tilbage mod Danmark efter fire dages faglig festival. Med inspiration i rygsækken, der forhåbentlig kan inddrages i det danske beredskab, og med en større lyst til det nordiske samarbejde.

”Allermest har jeg ikke lyst til at anbefale folk om at ansøge om at tage af sted – men det er udelukkende af egoistiske årsager, fordi jeg selv vil afsted igen”, kommer det grinende fra Johnny Rasmussen, der giver den nordiske studieuge sine varmeste anbefalinger:

”Hvis man har mod på at lære af andre og synes, at netop det er spændende, så er den nordiske studieuge en fantastisk mulighed for inspiration til hverdagen”, fortæller han og bliver bakket op af Mikkel Bøhm:

”Har man noget, man for alvor vil have tryktestet, så er det et forum, der giver mulighed for det, og så har man altså muligheden for at få noget værdifuldt med hjem i kufferten.”

Du kan se billeder fra den nordiske studieuge på Danske Beredskabers Instagramside.

Relaterede nyheder

Den danske samfundsudvikling bevæger sig med en hastighed, der for få år siden var utænkelig. Den grønne omstilling, digitalisering og nye byggemetoder skaber et samfund, hvor energi, teknologisk udvikling, transport og infrastruktur kobles sammen på tværs af sektorer. Det er en udvikling, der gavner samfundet som helhed – men som samtidig udfordrer et af vores […]

Kurset Leder i beredskabet udvikler handlekraftige brandmænd til gavn for både beredskabet og hovedarbejdsgiveren. I Helsingør Kommunes Beredskab har beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen i 2025 indtil nu haft tre ud af sine cirka 70 deltidsbrandfolk tilmeldt kurset Leder i beredskabet, og han selv har også været med på sidelinjen i pilotprojektet, der i slutningen af september […]

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet afsættes 500 mio. kroner årligt i årene 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Den 23. oktober har Regeringen og Det Konservative Folkeparti præsenteret en aftale om Finansloven for 2026, og her vil der ifølge aftaleteksten blive afsat penge, “så der […]

En dansk beredskabsuge efter svensk forbillede er målet i Danmark. Det var udmeldingen fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han deltog i Brandforebyggelsesugen på Kokkedal Skole i uge 40. Hos Danske Beredskaber medvirker man ifølge sekretariatschef Bjarne Nigaard gerne til at øge samfundets robusthed med udgangspunkt i erfaringerne fra Brandforebyggelsesugen, hvor […]

Netværk Forebyggelses efterårsmøde 2025 gav svar på hvordan den brandtekniske uddannelse kommer til at fungere, og så blev det tydeligt, at både den grønne omstilling og nye arrangementsregler også fremover kræver en stærk forebyggende indsats. Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse var den 7. og 8. oktober samlet i Middelfart, hvor Beredskabsstyrelsen gav deltagerne en opdatering på […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket er det laveste antal i fem år. Den faldende tendens skyldes formentligt flere faktorer, herunder at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Det går den rigtige vej i antallet af skorstensbrande. I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande. Det er næsten 40 procent […]

Afgangstidskravet er blevet afskaffet via en ændring i bekendtgørelsen. Det bebuder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse den 15. oktober.  Trygheden tæt på danskerne ydes af den lokale brandstation, der som første instans kan rykke ud med en sprøjte med fire mand – og det er ifølge ofte det første køretøj, der kører […]

Danmark og danskerne har i de sidste uger af september oplevet, hvordan hybridangreb på dansk infrastruktur har lammet danske lufthavne og ført til, at Den Nationale Operative Stab har været kaldt sammen for at finde svar på de forhold, der lægger pres på Danmark. Danske Beredskaber har den 26. september medvirket i en workshop med […]

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Krig slider på redningsberedskabet, så hos Danske Beredskaber har man for tredje gang sendt redningsudstyr til Ukraine, og nu tilbydes de hårdt prøvede brandfolk også et afbræk fra krigen. Mere end 100 brandfolk har siden fuld-skalakrigen i Ukraine begyndte den 25. februar 2022 mistet livet, og mere end 430 brandfolk er kommet til skade under […]

Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.   Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og […]

”Engang kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand”. Sådan fortæller Michael Nielsen om sine første år som brandmand. Siden er der heldigvis sket en stor udvikling i brandvæsnet, og der er kommet øget fokus på den ”rene brandmand” […]

En ny analyse fra Beredskab Øst viser, at halvdelen af parkeringsanlæggene i dækningsområdet mangler sprinkling. Ifølge DBI understreger det behovet for strengere krav om sprinkling, som har været anbefalingen siden 2022. Sidste år oplevede Beredskab Øst en voldsom brand i et parkeringsanlæg i Ballerup. Beredskabet var hurtigt fremme og begyndte slukningsindsatsen – alligevel udbrændte fem […]

Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold. Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers […]

Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen. Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af […]

300 unge, instruktører og frivillige deltog i juli måned til Unge i Beredskabets sommertræf i Tinglev på Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse ’Én passion – 1000 muligheder’ var teamet for sommertræffet 2025, der både bød på forskellige beredskabsfaglige workshops og et døgn med en feltration. Et tema, der fungerede godt for de unge, og en dagsorden […]

Med finanslovforslaget for 2026 vil regeringen skabe “en bedre og tryggere hverdag for danskerne”. Ifølge Regeringens finanslovsudspil præsenteret den 29. august er Danmark et “robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer. ” Men risici og truslerne er alvorlige og komplekse, med baggrund i den den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa og […]

En ny opgørelse fra Eurostat efterlader igen Danmark på sidstepladsen som det billigste redningsberedskab i Europa. Eurostat har den 26. august udgivet sin årlige rapport om hvor mange penge de medlemslandene bruger på civile redningstjenester på tværs af EU, og her er Danmark med et budget til civilt beredskab på 219 mio Euro, eller godt […]

Hos Naturstyrelsen Nordsjælland har man i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladserne ved shelters i skovene for at mindske brandfaren. Løvblæsere, river og græstrimmere er siden forårets første varme dage brugt flittigt på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer, hvor henkastede cigaretskod og bål havde startet små naturbrande i blade og græs, og den forebyggende indsats har […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104