Nordiske kolleger udvekslede erfaringer under Skadeplats 2019

Der var lagt op til endnu en spændende studietur i regi af Danske Beredskaber, da 18 deltagere fra de kommunale beredskaber og Falck rejste til Uppsala i Sverige i slutningen af september for at deltage i den svenske beredskabskonference Skadeplats.

Konferencen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der primært henvender sig til operativt personale, som arbejder på et skadested. I år var det overordnede tema erfaringsudveksling ud fra skarpe hændelser.

En af dem, der deltog i studieturen til Uppsala, var Morten Andersen, der er afdelingschef i Lolland-Falster Brandvæsen. Han så studieturen til den svenske beredskabskonference som et oplagt sted at hente ny inspiration til måder at løse beredskabsopgaver på.

”For mig var studieturen en rigtig god mulighed for at få nye perspektiver på den måde, vi gør tingene hjemme i beredskabet. Det var en spændende tur, hvor jeg fik nogle nye ideer med hjem og havde tid til at netværke med både danske og svenske kolleger,” siger han.

Mindre politik og mere hands-on

Konferencen forløb over tre dage, hvoraf de første to dage foregik i Uppsala Koncert- og Kongrescenter. Her var der en mindre beredskabsudstilling, som deltagerne blandt andet havde lejlighed til at besøge under frokosten, der blev serveret i udstillingsområdet. I løbet af dagen blev der afholdt en række faglige oplæg i en tilstødende konferencesal.

På tredjedagen rykkede både deltagere og udstillere teltpælene op og kørte ud til et øvelsesterræn lidt udenfor Uppsala. Her var der rig mulighed for, at udstillere og andre beredskabsaktører blandt andet kunne demonstrere udstyr for de fremmødte deltagere.

Og netop det at få demonstreret udstyret og ved selvsyn kunne studere de forskellige funktioner gav rigtig god mening, fortæller beredskabschef i Bornholms Brandvæsen, Palle Kreutzberg Tourell, som ligeledes deltog på studieturen.

”Det var et rigtig godt supplement til de mange brochurer, man får udleveret på sådan en beredskabsmesse. Beredskabsudstillingen var meget lille, set i forhold til den, vi har på Danske Beredskabers årsmøde, men den synede af mere, da vi kom ud på øvelsesterrænnet, og der var plads til, at udstillerne kunne demonstrere udstyret i virkeligheden,” siger han.

Under konferencens faglige oplæg var der et stort fokus på at videregive hands on-erfaringer til deltagerne. Det var både en fordel og en ulempe, mener Morten Andersen, der også gerne ville have hørt mere om de overordnede strategiske og politiske overvejelser.

”Det er jo helt klart en styrke, at man som operativt personale kan komme på en konference som Skadeplats og få mulighed for virkelig at nørde betydningen af vindforhold eller gå i dybden med, hvordan man bedst slukker en skovbrand. Men indimellem savnede jeg, at emnerne blev løftet lidt op og også kigget på med politiske briller, som vi har tradition for at gøre på vores eget årsmøde,” siger han.

Svenskere og danskere kan lære af hinanden

I Sverige har man de senere år arbejdet intensivt med et nyt koncept for indsatsledelse, der tager udgangspunkt i den svenske ’Taktikboken’. Ideen bag konceptet er at give indsatslederne et konkret værktøj til at definere et eller flere mål for den pågældende indsats. For selv om det overordnede mål under en brand altid er at redde eventuelle skadelidte ud og få slukket flammerne, kan der med fordel laves sekundære mål som eksempelvis at forhindre vandskade i den resterende del af en bygning – til gavn for både beboere og samfundet som helhed.

I Danmark er flere beredskaber også begyndt at indføre konceptet – heriblandt Lolland-Falster Brandvæsen. Derfor var beredskabet også talstærkt repræsenteret med fem medarbejdere på konferencen i Uppsala i håbet om at hente erfaringer og inspiration fra Sverige.

”Der er ingen tvivl om, at man i Sverige har helt styr på organiseringen af selve skadesstedet, og vi kan lære meget af deres måde at strukturere skadestedet på. Til gengæld var det min oplevelse, at svenskerne kan lære noget af den måde, vi organiserer os uden for skadestedet. Det nytter ikke noget at køre alle brandbiler til en skovbrand, der varer fire dage, for så har man et problem, når der opstår en brand et andet sted,” siger Morten Andersen.

Også Palle Kreutzberg Tourell havde en oplevelse af, at det ikke kun er danskerne, der kan lære af svenskerne. For selv om de svenske brandmænd er rigtig godt uddannet og på en del områder er meget nytænkende, er danskerne langt bedre til blandt andet at samarbejde på tværs af sektorer.

”Vi kan bestemt lære en del af svenskerne. De har stort fokus på at gøre slukningsarbejdet mere miljørigtigt, så der kommer mindre forurenet slukningsvand i grundvandet. Samtidig gør svenskerne sig nogle spændende overvejelser omkring brande i batteribanker, som jo i den grad er relevant i takt med, at der kommer flere elbiler på vejene. Men i Danmark er vi lysår foran svenskerne, når det handler om at få sektorerne til at arbejde sammen. I Sverige har man intet sektoransvarsprincip, som vi kender det fra Danmark,” siger han.

Nye relationer og gamle bekendtskaber

Ud over de faglige input og ny inspiration er formålet med Danske Beredskabers årlige studieture at bidrage til netværk på tværs af beredskaber og landegrænser.

Og netværk har der været masser af, mener både Morten Andersen og Palle Kreutzberg Tourell.

”Både det sociale samvær og netværk med nye som gamle kolleger har været helt i top. Det betyder rigtig meget at få nye bekendtskaber og lære de eksisterende bekendtskaber bedre at kende. Det gør det alt andet lige noget lettere at gribe telefonen og ringe, næste gang man har brug for input eller måske gerne vil høre mere om et emne, man havde en god snak om på studieturen,” siger Palle Kreutzberg Tourell.

Det er Morten Andersen enig i.

”Studieturen bidrog helt sikkert til, at vi lærte hinanden bedre at kende på tværs af beredskaberne, og det gør det meget nemmere at tage kontakt i fremtiden, hvis man har brug for hjælp. Vi står jo ofte i de samme problemstillinger og kan hjælpe hinanden med løsninger.”