Søg
Close this search box.

Ny arbejdsgruppe vil gøre beredskabet attraktivt for flere befolkningsgrupper

8. februar 2019

Når man lukker øjnene og forestiller sig en brandmand, vil der for de flestes vedkommende tegne sig et billede af en stor og stærk – ofte hvid – mand. Men den stereotyp vil en netop søsat arbejdsgruppe meget gerne gøre op med, for beredskabet skal være attraktivt for alle typer af befolkningsgrupper.

Det fortæller Muneeza Rosendahl, der til daglig arbejder hos Frederiksborg Brand & Redning. Hun er projektansvarlig for den diversitetsgruppe, som i den kommende tid vil arbejde målrettet på at tiltrække flere forskellige befolkningsgrupper til arbejdet som deltidsbrandmand i det danske beredskab.

”Vi har behov for en langt større mangfoldighed i det danske beredskab. Det skal være attraktivt for både kvinder og mænd, minoritetsetniske borgere og LGBT+ personer at arbejde i beredskabet, så vi sikrer, at vi også i fremtiden kan tiltrække den arbejdsstyrke, vi har brug for,” siger hun.

En mandsdomineret verden

At være brandmand har alle dage været et særdeles mandsdomineret erhverv. I 2017 var blot fire procent af landets brandmænd kvinder, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), hvor antallet af frivillige ikke er inkluderet.

Og selv om antallet af kvinder, der trækker i branddragten, har været stigende gennem de seneste 10 år, er der fortsat en klar overvægt af mænd i beredskabet.

”I princippet er døren jo åben for alle i beredskabet, uanset hvilket køn, seksualitet eller hvilken etnicitet, du har. Men udfordringen er, at fortællingen om brandmænd som store og stærke mænd ligger meget dybt i os, og det betyder ofte, at kvinder ikke ser brandmandsfaget som en reel mulighed for dem,” siger Muneeza Rosendahl og fortsætter:

”Vi skal skabe en ny fortælling om beredskabet og gøre befolkningen opmærksom på, at der er behov for mange forskellige kompetencer i brandmandsfaget. Der er også brug for mennesker, som kan drage omsorg for tilskadekomne eller er dygtige til at bevare overblikket og har evnen til at koordinere indsatser på tværs af mange aktører. For jo flere kompetencer vi har, des bedre vil vi kunne løse en opgave.”

Mange gode grunde til mangfoldighed

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra en bred vifte af beredskabets organisationer, heriblandt Danske Beredskaber, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Falck, FOA, 3F, Foreningen af Sønderjyske Frivillige Brandværn og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Gruppen mødes cirka fire gange om året, og deltagerne har forpligtet sig til at bruge 20 timer på arbejde i relation til arbejdsgruppen mellem hvert møde.

En af dem, der har sagt ja til at iføre sig arbejdshandsker og gøre en indsats for at skabe større mangfoldighed i det danske beredskab, er Jørgen Kristensen, der er faglig sekretær i Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk.

Han ser arbejdet som en unik mulighed for at skabe et større og endnu bedre grundlag at rekruttere deltidsbrandfolk på. Samtidig understreger han, at en øget mangfoldighed i beredskabet også vil være med til at give et andet miljø på de enkelte arbejdspladser.

”Vi har kun noget at vinde ved at gøre beredskabet mere mangfoldigt. For eksempel ser vi i dag, at der på stationer med kvindelige brandmænd ofte bliver talt pænere mellem kollegerne, og at der generelt er et godt arbejdsmiljø,” siger Jørgen Kristensen.

Beredskabet skal være for alle

Det er ikke alene arbejdsgruppens vision at få flere kvinder til at trække i branddragten. Gruppen ønsker også at skabe en større etnisk diversitet i beredskabet, fortæller Muneeza Rosendahl.

Der er nemlig stor interesse for brandmandsfaget blandt landets minoritetsborgere, men ofte ved de ikke, at det er muligt for dem at blive en del af beredskabet.

”Vi oplever, at når vi selv tager kontakt til en gruppe minoritetsborgere, er de ofte rigtig interesseret i at blive brandfolk. For kort tid siden præsenterede vi muligheden for at blive brandmand hos Frederiksborg Brand & Redning for en gruppe på 20 personer med anden etnisk baggrund. Af dem var der hele 11, som viste interesse for arbejdet. Der ligger altså et stort uudnyttet potentiale her, som kan give os helt nye rekrutteringsmuligheder på sigt,” siger Muneeza Rosendahl.

Det første møde i arbejdsgruppen blev afholdt i slutningen af januar. Her fastlagde gruppens medlemmer prioriteringerne for det fremtidige arbejde og inddelte medlemmerne i tre underarbejdsgrupper, der skal arbejde videre med hver deres specifikke opgaver.

En gruppe skal koncentrere sig om at afsøge mulighederne for at få pulje- eller fondsstøtte til et særskilt projekt, der handler om at få flere kvinder og minoriteter i beredskabet. En anden gruppe har fokus på at udarbejde et katalog med anbefalinger til at styrke rekrutteringspuljen i det samlede beredskab. Den tredje og sidste gruppe skal arbejde på en ny fortælling om beredskabet, der kan nedbryde interne og eksterne barrierer for at blive brandmand.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at tage hul på arbejdet for alvor. Det er jo altafgørende for os at sikre, at vi i fremtiden kan rekruttere de rigtige mennesker til beredskabet, så alle typer af beredskabsopgaver kan blive løst,” siger Jørgen Kristensen.

Relaterede nyheder

Tårnby Kommunes grønne ambitioner føres an af en eldrevet rød Mercedes, der lynhurtigt kan omdannes til et kommandostade for brandvæsen, politiet og sundhedsmyndighederne. Optrækket er ikke til at tage fejl af men brølet fra motoren mangler, når indsatsleder Ole Mebus svinger sin røde Mercedes ud fra Tårnby Brandstation i Kastrup for som første mand på […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det viser den netop offentliggjorte rapport ”Redningsberedskabet i tal 2023” at det kommunale beredskab gjorde 39.921 gange i 2023. Til […]

Gnister fra mejetærskere og andre maskiner er blandt de hyppigste årsager til markbrande i høstmånederne. SEGES Innovation, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber opfordrer til jævnlig rengøring af høstmaskinerne.  Mange markbrande startes af en gnist fra høstmaskinerne, eller når maskinerne bliver for varme og antænder støv eller andet tørt materiale. Med en ny høstsæson for døren opfordrer […]

Få nyhedsbrev i indbakken