Torsdag indgik regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ny politisk aftale om det statslige beredskab.
Aftalen betyder, at man delvist tilbageruller besparelserne på det statslige beredskab, så besparelsen i 2016 reduceres fra 75 millioner kroner til 30 millioner kroner og i 2017 fra 125 millioner kroner til 45 millioner kroner.
På den måde vil alle landets beredskabscentre overleve, lyder det fra forsvarsminister Peter Christensen i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
“Aftalen sikrer et fortsat stærkt og robust redningsberedskab i hele Danmark. Det statslige redningsberedskab kommer alle til gode – også de kommunale redningsberedskaber – ikke mindst når der er behov for større og længerevarende indsatser. Det har vi i de seneste år set i forbindelse med storme, oversvømmelser og større ulykker, hvor et stærkt beredskab har været afgørende for vores allesammens sikkerhed og tryghed. Og derfor skal vi fortsat have centre i alle dele af landet.”
Aftale skaber ro
Den nye politiske aftale om det statslige beredskab har været længe undervejs. Tilbage i december 2015 besluttede forsvarsminister Peter Christensen, at der ikke skulle lukkes beredskabscentre, sådan som der ellers var lagt op til. På den baggrund var det ikke muligt at finde besparelser på 125 millioner kroner på det statslige beredskabsbudget.
Danske Beredskabers formand, Niels Christensen, er glad for, at der nu endelig foreligger en aftale.
“Det er en meget vanskelig situation, de statslige ansatte har været i. Den lange ventetid har skabt usikkerhed hos medarbejderne rundt i de statslige centre, og derfor er det nu en lettelse for alle parter, at der kommer ro på den front.”
I aftalen lægges der desuden op til at gennemføre en analyse af mulighederne for at effektivisere og sammenlægge vagtcentralerne i beredskabet. Ifølge aftalen skal analysen udarbejdes i samarbejde med Kommunernes Landsforening inden udgangen af 2016.
“Det er en sag, der desværre er blevet udsat mange gange, og den hænger jo nøje sammen med vores mulighed for at udnytte hele potentialet i fri disponering og de større enheder. Vi har brug for et større og bedre overblik, og det kan vi få gennem større vagtcentraler – meget gerne fælles, tværfaglige vagtcentraler, hvis det kan være en løsning, hvor politiet, sundhedsberedskabet, brandvæsnerne og – for min skyld også gerne – det statslige beredskab indgår,” siger Niels Christensen.
Finansieringsmodel undrer
Finansieringen til den nye aftale vil forligspartierne blandt andet finde ved fortsat at lave organisationstilpasninger af Beredskabsstyrelsen, anvende fælles administrative løsninger og kapaciteter inden for Forsvarsministeriets område og etablere et samordnet redningsberedskab på Bornholm.
Sidst, men ikke mindst, vil man regulere kommunernes økonomi som led i de ændrede regler om brandsynsterminer. Men den finansieringsmodel undrer Niels Christensen.
“Jeg forstår ikke, at man fortsat mener, der er et effektiviseringspotentiale i omdisponering af brandsyn. Det mener jeg, vi allerede har afklaret én gang i strukturreformen, hvor den effektiviseringsgevinst, der var, netop indgik. Derfor undrer det mig, hvis vi skal betale den regning to gange.”
