Ulykker, kriser og katastrofer kan være omfangsrige og kræve mange ressourcer. Derfor kan det være et stort aktiv for myndighederne, når borgere spontant ønsker at hjælpe til.

Men myndighederne skal være klædt på til at organisere de frivillige ressourcer rigtigt, hvis hjælpen skal have en gavnlig effekt. Det viser erfaringerne fra de nordiske landes brug af spontanfrivillige under beredskabsindsatser, der nu er samlet i et nyt fællesnordisk perspektiv.

”Jeg har stor respekt for den store rolle frivillige spiller, hvad enten de kommer fra Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, kommunalt regi eller er engagerede borgere. Alle hænder kan være relevante, når først uheldet er ude. Rigtig mange borgerne vil gerne hjælpe ved ulykker, kriser eller katastrofer. Derfor er det godt, at vi nu søger at finde en sikker og forsvarlig måde at gøre brug af de gode kræfter på,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Hensigten er, at det fællesnordiske perspektiv om spontanfrivillige skal kunne bruges som hjælpeværktøj i de nordiske landes beredskabsplanlægning. Det fortæller beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé, der på vegne af Danske Beredskaber og Kommunernes Landsforening har deltaget i arbejdet med at udforme perspektivet.

”De senere år har vi set flere eksempler – både herhjemme og i udlandet – på større hændelser, hvor borgere er mødt talstærkt op for at tilbyde deres hjælp. Den hjælp kan være en stor ressource, men det kræver, at vi ved, hvordan vi skal organisere den,” siger han.

Overblik er altafgørende

I det kommunale og statslige beredskab, Hjemmeværnet og hjælpeorganisationer spiller frivillige allerede en afgørende rolle. Her er der tale om organiserede frivillige, der er trænet i at håndtere ulykker, kriser og katastrofer.

I det fællesnordiske perspektiv karakteriseres spontanfrivillige som borgere, der ikke er tilknyttet beredskabsorganisationer, frivilligorganisationer eller nødhjælpsorganisationer, og som – uden struktureret forudgående træning – tilbyder deres hjælp i forbindelse med en beredskabshændelse.

”De spontanfrivillige kan være en utrolig vigtig ressource. Dels kan arbejdskraften være brugbar for os under længerevarende hændelser, hvor vi ikke selv kan mønstre folk nok. Dels kan de i mange situationer bidrage med værdifuld viden, som vi kan bruge i vores arbejde – for eksempel om det område, hændelsen er sket i,” siger Lars Robetjé.

Men der kan også være udfordringer ved at samarbejde med spontanfrivillige. Både med hensyn til eksempelvis forsikring og debriefing, men også i forhold til organisering og ledelse af de frivillige.

”De spontanfrivillige er ikke nødvendigvis vant til at arbejde under kommando, og vi kan ikke forvente, at de ved noget om det stykke arbejde, de skal udføre. For dem handler det helt grundlæggende om, at de gerne vil hjælpe til – men for os kan det hurtigt blive meget svært at få overblik over hjælpen, hvis man ikke har en fast struktur for håndteringen af spontanfrivillige,” siger Lars Robetjé.

Modtagecenter er en af løsningerne

Under skovbrandene i Sverige sidste år oplevede de svenske myndigheder, at tusindvis af borgere spontant mødte op og tilbød deres hjælp. Også herhjemme er borgere mødt talstærkt op under større hændelser med ønsket om at hjælpe, blandt andet i forbindelse med de massive oversvømmelser i Jyllinge Nordmark.

I Jyllinge Nordmark måtte Østsjællands Beredskab hurtigt sande, at der var behov for at sætte ressourcerne i system for at kunne bevare overblikket over de mange frivillige, der løbende dukkede op og ønskede at hjælpe til.

Derfor etablerede beredskabet et modtagecenter til registrering af de frivillige. I modtagecentret fik beredskabet overblik over ressourcerne og kunne løbende uddelegere opgaver til de frivillige.

”Det lettede arbejdet på så mange måder. Vi havde overblikket til at få hjælpen sendt det rigtige sted hen. Vores forplejningsenhed vidste, hvor mange der skulle laves mad til hver dag. Vores mandskab fik ro til at arbejde og kunne løbende kalde hjælpen ind, når der var behov for den,” siger Lars Robetjé.

Samler erfaringer fra hele Norden

Under drøftelserne om udfordringer og muligheder med spontanfrivillige har der været etableret arbejdsgrupper i henholdsvis Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Danmark har Beredskabsstyrelsen været tovholder på projektet, mens Beredskabsforbundet, Kommunernes Landsforening / Danske Beredskaber, Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Røde Kors Danmark og Københavns Professionshøjskole har deltaget i arbejdet.

Det fællesnordiske perspektiv samler op på udfordringer med spontanfrivillige og peger på løsninger, der er fælles for de nordiske lande.

”Også på det her punkt ligner de nordiske lande hinanden, og mange steder begynder mængden af eksempelvis klimarelaterede opgaver at overstige de ressourcer, man har til rådighed. Det betyder, at man forsøger at mobilisere frivillige til at hjælpe. Her kan det fællesnordiske perspektiv sætte nogle tanker i gang i planlægningsprocessen, og man kan drage nytte af de mange erfaringer fra arbejdet med spontanfrivillige rundt om i Norden,” siger Lars Robetjé.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at det på længere sigt er tanken, at det fællesnordiske perspektiv skal danne grundlag for en kort praktisk vejledning om håndtering af spontanfrivillige, der kan indgå som bilag til de fælles retningslinjer for indsatsledelse.