Områdekoordinatorer bidrager til flad struktur i Beredskab & Sikkerhed

28. september 2017

For mange kan det lyde som en stor mundfuld at have ansvaret for både det operative og forebyggende arbejde i en af landets beredskabsenheder.

Men for medarbejderne i Beredskab & Sikkerhed har de nyoprettede stillinger som områdekoordinatorer været den helt rigtige løsning efter sammenlægningen af beredskabet i de fire kommuner – Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov.

”Da jeg holdt de første møder med medarbejderne og spurgte dem, hvad de gerne ville, var der bred enighed om, at de ønskede at have berøring med alle dele af organisationen og ikke være låst til eksempelvis forebyggende eller operative opgaver,” siger beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed, Kaper Sønderdahl.

På den baggrund opstod ideen om at oprette stillingen som områdekoordinator. En stilling med ansvaret for de forebyggende og operative opgaver i en del af beredskabets dækningsområde. Og den idé har vist sig at være en stor succes, fortæller Kirsten Dyrvig, der i dag er beredskabets områdekoordinator i Norddjurs Kommune.

”Det er et meget spændende job, netop fordi jeg ikke kun beskæftiger mig med et område. Jeg kan godt lide, at dagene ikke er ens, og jeg tror også, det var det, Kasper (Sønderdahl, red.) bemærkede, da vi havde de indledende samtaler. Vi vil alle sammen gerne have føling med alt, hvad der sker,” siger hun.

Et naturligt bindeled

Områdekoordinatorerne i Beredskab & Sikkerhed har ikke det formelle personaleansvar. Det ligger hos beredskabsdirektøren, der ligeledes har kontakten til beredskabskommissionen. Samtidig har hver brandstation i beredskabet en såkaldt treenighed, der består af en stationskoordinator, en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant, som varetager den daglige drift af stationerne.

Det betyder, at områdekoordinatorernes fornemmeste opgave er at være bindeled – både på det operative område mellem beredskabsdirektøren og brandstationerne og på det forebyggende område mellem beredskabet og kommunerne.

”Det er rigtigt, at vi har mange bolde i luften som områdekoordinatorer, men jeg tror netop, at det fungerer så godt, fordi den personalemæssige og politiske del bliver varetaget af beredskabsdirektøren. Når jeg kommer rundt, kan jeg gå i gang med opgaverne med det samme, fordi aftalerne er clearet på forhånd, og alle ved, hvad der skal ske. Det giver den arbejdsro, som gør, at jeg kan nå alle opgaverne, selv om der er mange af dem,” siger Niels Henrik Nielsen, der er områdekoordinator i beredskabet for Syddjurs Kommune.

En almindelig uge for områdekoordinatorerne består typisk af en mødedag, en brandsynsdag, en dag til øvelsesplanlægning eller andre projekter, en dag på kommunekontoret med byggesagsbehandling og rådgivning og en opsamlingsdag. Derudover har de løbende indsatsledervagter.

Denne struktur har vist sig at fungere rigtig godt for beredskabet, men også for beredskabets samarbejdspartnere, som nyder godt af at have en fast kontaktperson.

”De kommunale medarbejdere er glade for, at de har én person fra beredskabet, som de altid kan gå til. Jeg har en helt anden historik med medarbejderne i Norddjurs Kommune, fordi jeg kommer der på ugentlig basis, og det betyder, at jeg hurtigere kan sætte mig ind i de problemstillinger, de sidder med og har behov for hjælp til at løse. Man kan næsten sige, at jeg har en ekstra kollegagruppe udenfor brandvæsnet i form af kommunens medarbejdere,” siger Kirsten Dyrvig.

Cheftitlen er ikke afgørende

Fordelene ved en flad struktur i en relativ lille organisation er mange. Det mener både Niels Henrik Nielsen og Kirsten Dyrvig. Der er ikke langt fra medarbejderne til direktøren, og mange af de ideer, som opstår ude på stationerne, kan hurtigt omsættes til virkelighed, fordi de ikke skal igennem mange ledelseslag.

Til gengæld betyder den flade struktur også, at der ikke er muligheder for de medarbejdere, som ønsker at prøve kræfter med ledelsesansvaret. Det har dog ingen betydning for de to områdekoordinatorer.

”Jeg synes, det at være chef kan blive meget kontornusseri, og jeg er jo netop rigtig glad for, at min hverdag er så alsidig, og jeg har så mange forskelligartede opgaver. Jeg har indimellem dage, hvor jeg slet ikke når at åbne computeren, fordi jeg er rundt til forskellige ting, og jeg nyder, at det er så afvekslende. Det bliver aldrig kedeligt eller det samme,” siger Kirsten Dyrvig.

Niels Henrik Nielsen er enig.

”Der er jo ingen, der ved, hvor mange sammenlægninger vi skal igennem endnu, og måske bliver vi også et stort beredskab en dag, hvor der er behov for flere mellemledere. Men så længe, vi er et relativt lille beredskab, så foretrækker jeg til hver en tid denne struktur.”

Relaterede nyheder

Hos Beredskab Øst har man indsat kraner for at få bilisterne frem til arbejdspladsen i rette tid, for uheld på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser. Hos Beredskab Øst, der betjener borgerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner er man meget bevidste om, at uheld – og dermed spærringer – […]

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Få nyhedsbrev i indbakken