Opløsning af samarbejde tager mindst et halvt år

21. januar 2016

Af Erik Weinreich

Den første opløsning nogensinde af et kommunalt fællesskab om brandvæsen er på vej, efter at kommunalbestyrelsen i Helsingør den 30. november vurderede, at kommunens borgere vil få et både bedre og billigere beredskab ved at træde ud af Nordsjællands Brandvæsen og etablere eget brandvæsen.

Den slags tager tid, og den foreløbige tidsplan for opløsning af samarbejdet siger et halvt år, fortæller Louise Amkær, der er jurist i Helsingør Kommune.

Regler for deling

Heldigvis er der i vedtægterne for Nordsjællands Brandvæsen en passus om, hvordan en kommunen kan melde sig ud af § 60 selskabet, men meget i bodelingen er op til konkret vurdering.

Bygningerne vil næppe volde de store problemer, for de ejes af de respektive kommuner og udlejes til det fælles brandvæsen, men alt materiel skal vurderes og fordeles. Det arbejde er overladt til revisionsfirmaet BDO.

Dernæst kommer den menneskelige udfordring med deling/fordeling af medarbejderne. Det vil ske i forhold til virksomhedsoverdragelsesloven, hvor den afgivende myndighed – dvs. Nordsjællands Brandvæsen – er ansvarlig for at orientere medarbejderne. Forinden skal styregruppen, der består af kommunaldirektører for de fem ejerkommuner opstille principper for, delingen skal foregå.

Samarbejde i 12 år

Nordsjællands Brandvæsen blev etableret i 2004 som et samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner. For et år siden fusionerede det med Allerød Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen.

Det forventes ikke, at en opsplitning af det fælles brandvæsen vil få betydning for det praktiske samarbejde på tværs af kommunegrænser om bl.a. slukningsområder, men både Helsingør og de fire andre kommuner skal i gang med nye risikobaserede dimensioneringer.

Tikøb

Helsingørs beslutning om at udtræde af fællesskabet skyldes bl.a. et forslag om at lukke brandstationen i Tikøb. Helsingør er imod en lukning, mens forslaget bakkes op af de fire andre kommuner.

 

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken