”Der er ingen tvivl om, at de bedste brande er dem, der ikke finder sted,” indledte beredskabsordfører for Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen, under den tre kvarter lange paneldebat, som afsluttede dagens konference om brandregler.

Til det var der ikke mange, der kunne være uenige. Men tilbage stod spørgsmålet, om man ikke netop risikerer flere brande og større omkostninger ved at lempe på brandkravene, sådan som regeringen har foreslået det i sin vækstpakke.

Det var omdrejningspunktet for onsdagens konference om brandregler i Landstingssalen på Christiansborg, hvor knap 150 interesserede fra blandt andet beredskabet, byggebranchen og forsikringsbranchen var mødt op.

Kig til nabolandene

En af årsagerne til, at regeringen ønsker at ændre på kravene til brandsikkerheden i Danmark, er, at vores nabolande har lempet på brandreglerne og dermed gjort det lettere for virksomheder at etablere nye lagerbygninger eller kontorer.

Ifølge forsvarsordfører for Venstre, Peter Juel Jensen, bør vi tage alvorligt, når vi ikke kan konkurrere med vores nabolande på så vigtigt et parameter som vækst.

”Vi er nødt til at sørge for, at vi stiller nogle brandkrav til vores virksomheder, som gør det muligt rent faktisk at drive virksomhed. De skal hverken være væsentligt hårdere eller væsentligt skrappere end i landene omkring os. Vi risikerer, at den måde, vi gør tingene på herhjemme, er skadelig, og det har tidligere været spillet ind i debatten, at de danske regler gjorde, at virksomheder ikke ville placere sig i Danmark, når man skulle lave et hovedsæde, men i stedet rykkede til andre lande,” sagde Peter Juel Jensen under paneldebatten.

Fra salen var der rift om talerøret – eller mikrofonen, om man vil – da snakken faldt på de danske særregler og sammenligningen med vores nabolande. Kaj Bøgh Jensen fra arkitektfirmaet AK83 Arkitekter var en af de deltagere, der, ligesom Venstres Peter Juel Jensen, ønsker at få nye øjne på de danske brandregler.

”Det gør altså lidt ondt, når vi må konstatere, at det i Danmark koster 10-20 procent mere at lave det samme, som du kan lave i Flensborg. Det er ikke kun højhaller, det gælder også almindelige produktionshaller eller logistikhaller, hvor vi overalt i Europa ser lette tagkonstruktioner af stål, men det må vi ikke i Danmark. Den frihed har vi ikke,” lød det fra Kaj Bøgh Jensen.

En, der også gav sit besyv med i dagens paneldebat, var formand for IDA Brandteknik, Ib Bertelsen. Han havde en rangliste med til politikerne.

”Når der nu bliver skudt på, at vi i Danmark har en besværlig byggesagsbehandling, så synes jeg, det er interessant, at Danmark ligger på en femteplads, når vi taler om at opnå byggetilladelser, på Verdensbankens rangliste over, hvor let det er at være virksomhed i forskellige lande. Sammenligner vi så med Sverige og Tyskland, ja, så vil jeg bare nævne, at på samme liste indtager Sverige 19. pladsen og Tyskland 13. pladsen. Det synes jeg er meget interessant at have med i forståelsen af, hvor slemt det står til i Danmark,” fortalte Ib Bertelsen.

Vigtigt at se på helheden

Blandt dagens oplægsholdere og paneldeltagere var også næstformand i Danske Beredskaber, Jacob Christensen, der til daglig er forebyggelseschef i Brand & Redning Sønderjylland. Han opfordrede politikerne til at se brandsikkerheden som en helhed og tænke alle scenarier igennem.

”Når man nu fra politikernes side ønsker at finde fornuftige og pragmatiske løsninger for erhvervslivet, så håber jeg, at man stadigvæk husker at bevare den helhedsorienterede tankegang. Man skal være klar over, at lemper man ét sted uden at lave andre tiltag, så får det konsekvenser. Derfor skal ændringernes laves med omtanke, hvis de skal laves.”

Også Socialdemokraterne var repræsenteret i dagens paneldebat ved beredskabsordfører Annette Lind. Hun fastholdt Jacob Christensens pointe om at se på helheden og være bevidst om de indirekte omkostninger, som brand ofte kan have.

”Jeg bor selv i Holstebro og har oplevet, at Rose Poultry, som er et stort fjerkræslagteri, brændte, og at det betød et stort tab af arbejdspladser, fordi slagteriet aldrig rigtig kom op på samme niveau igen,” sagde Annette Lind under paneldebatten.

Hun opfordrede derfor til at kigge på, om man skal lave særregler i dele af landet, hvor arbejdspladserne har altoverskyggende betydning for områdets overlevelse, mens man i andre landsdele kan have mere lempelige regler.

Gylden middelvej mellem brandsikkerhed og vækst

Hen mod slutningen af paneldebatten stod det klart, at politikerne ønsker at gentænke de danske brandregler, så de bliver både ”smartere og bedre end i dag”, som Venstres Peter Juel Jensen udtrykte det.

Fra Dansk Folkepartis side er der også lagt op til at kigge på, om vi kan gøre noget anderledes til gavn for både brandsikkerheden og væksten, sagde partiets beredskabsordfører, Jeppe Jakobsen.

”Hvis vi skal have et brandvæsen, der fungerer, så bliver vi naturligvis nødt til at sikre, at man ikke skal køre fra den ene brand til den anden, fordi vi har en anarkistisk byggelovgivning. Dermed ikke sagt, at vi skal have et åndssvagt og rigidt system, men vi bliver nødt til at have en regulering, hvis vi fortsat skal have et brandvæsen, der er en af de mindste sektorer i landet. Det handler i bund og grund om at finde den berømte, gyldne middelvej.”

Og til det svarede Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen – i øvrigt til stor morskab for hele forsamlingen:

”Hvis der er noget, politikere kan blive enige om, så er det, at vi skal have en fornuftig lovgivning.”

Dermed begyndte og sluttede dagens konference med statements, som stort set alle kunne være enige om. Men debatten og ikke mindst forhandlingerne om lempelser af danske brandregler fortsætter endnu.

Af Cecilie Christensen, cch@danskeberedskaber.dk