De seneste uger har brandstationen i Middelfart dannet ramme om opstartsmøderne for nye netværk i Danske Beredskaber.

Her har medarbejdere på tværs af beredskaber og faglighed pustet liv i gode ideer, fælles løsninger og nye måder at gøre tingene på.

”Det har virkelig været en gennemført professionel proces, og der har været rigtig god stemning hele vejen igennem. Netværkene har arbejdet meget seriøst med kommissorierne, og selv om de er ambitiøse, så har der også været en meget realistisk indstilling til tingene,” siger Bjarne Nigaard.

Faglighed i centrum

Netværkene består af ’Netværk Ledelse’, som er beredskabsdirektørerne og bestyrelsens fælles forum, og ’Netværk Forebyggelse’, som i forvejen var et veletableret netværk og nu har fået selskab af repræsentanter fra alle beredskabsenheder. Derudover er ’Netværk Planlægning/Krise’, ‘Netværk Operativ’, ’Netværk Logistik/Service og ’Netværk Administration’ blevet etableret.

I hvert netværk sidder mellem 19 og 26 repræsentanter. Enkelte beredskaber er ikke repræsenteret i alle netværk, mens andre har flere repræsentanter i hvert netværk.

Ud fra en række stikord om de nye netværk har hvert enkelt beredskab besluttet, hvilken medarbejderprofil de ønskede at sende af sted. Der har med andre ord været fuld fokus på faglighed i udvælgelsen af de rette kandidater.

”Man kan sige, at det ikke længere er titlen, der er interessant. Sådan var det lidt i det gamle system, hvor man skulle have en bestemt titel for at kunne blive a-medlem, og man skulle være a-medlem for at kunne deltage i arbejdsgrupper. Sådan er det ikke længere,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Nu er det det enkelte beredskab, der udpeger den med bedst faglighed til at deltage, og det vil sige, at nu er det faglighed det handler om. Der sidder beredskabsdirektører og beredskabschefer i netværkene, fordi det er dem, der i deres enhed har fagligheden, og i det samme netværk sidder der – undskyld udtrykket – en helt almindelig medarbejder, fordi det er ham eller hende, der har den faglige kompetence.”

Nye arbejdsgrupper nedsat

Den første opgave for hvert af de seks netværk var at udarbejde et kommissorium med målsætninger for det kommende arbejde. Her blev hver en sten vendt for at sikre sig, at det var de helt rigtige områder, der kom i fokus i de forskellige netværk.

”Netværk Administration ønsker input og sparring til intern kommunikation og kommunikation på sociale medier. Det operative netværk vil gerne have flere effektmålinger, og Netværk Planlægning/Krise vil gerne se på, hvordan vi bliver klogere på de erfaringer, vores nabolande har gjort sig i krisesituationer, så vi er klar, hvis den helt store krise skulle indtræffe herhjemme. Og sådan har de hver især haft nogle interessante målsætninger, som de ønsker at arbejde efter,” siger Bjarne Nigaard.

De seks overordnede netværk mødes minimum to gange om året. Derudover har hvert enkelt netværk nedsat en række arbejdsgrupper, som arbejder ned i materien med en specifik problemstilling, og som mødes efter behov.

”Netværk Logistik/Service har eksempelvis nedsat en arbejdsgruppe, som handler om brandhaner. Det er simpelthen så konkret og væsentligt et område, at det er der en arbejdsgruppe, der skal kigge på. Det er altså ikke kun luftige tanker, de her arbejdsgrupper skal håndtere, det er også meget konkrete ting,” siger Bjarne Nigaard.

Under opstartsmøderne har hvert netværk desuden valgt en eller flere tovholdere for netværket. Tovholdernes har til opgave at skabe overblik over netværkenes arbejdsgrupper, holde kontakt med de andre netværk og rapportere til foreningens bestyrelse, hvad der foregår i det enkelte netværk.

Fokus på fælles løsninger

For netværkene er en af de fornemmeste opgaver at skabe mere ensretning i den måde, beredskaberne løser sine opgaver på. Og det nye landkort med større beredskabsenheder har givet gode muligheder for at lave fælles løsninger, mener Bjarne Nigaard.

”Hvor der før var 87 enheder, som gjorde ting efter bedste evne, men givetvis meget forskelligt, så er vi nu i en situation med meget færre enheder, hvor vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre. Jeg er klar over, at der altid vil være lokale forskelle, så vi kan naturligvis ikke blive 24 identiske enheder, men vi kan i fællesskab skabe et højt bundniveau.”

Flere af netværkene kigger allerede nu på at lave fælles vejledninger på de områder, hvor det giver god mening at ensrette metoder og gøre brug af ’best practice’. På andre områder er det en længere og mere omstændig proces at skulle ensarte arbejdsgangene – men ikke desto mindre er det mindst lige så vigtigt.

”Vi kan ikke tåle, at Bauhaus, der skal bygge nye centre i Jylland og på Sjælland, oplever, at sagsbehandlingen er vidt forskellig. Vi kan heller ikke tåle, at Grøn Koncert bliver mødt med seks eller syv forskellige krav til sikkerhed, når de turnerer landet rundt. Den type opgaver er vi nødt til at tage fat om, så vi har et fælles udgangspunkt og et fælles minimumskrav,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Vi ønsker ikke at blive opfattet som 24 tilfældige satellitter, men som det, vi gerne vil være, nemlig et brandvæsen for alle.”

De næste netværksmøder er kalendersat i september og oktober 2016.