Robusthedsligningen: En ligning med flere ubekendte

Af Niss Skov Nielsen, ph.d. og lektor på Katastrofe- og Riskomanageruddannelsen, Metropol

De fleste har en holdning til, hvad det er at være robust, men når man efterspørger en nærmere definition, har folk ofte svært ved at definere begrebet.

Beredskabsforbundet mener, at et robust samfund er lig med et robust beredskab og robuste borgere, men hvad dækker organisationernes brug af ordet over? Og hvordan stemmer denne definition overens med faglige definitioner? I Danmark, hvor der jævnligt skæres ned på beredskaberne, er det vigtigt at få afklaret, om en reduktion i beredskabet fx kan kompenseres af et mere robust borgerberedskab.

Beredskabsforbundet skriver på sin hjemmeside, at et robust beredskab er i stand til at sikre borgerne tryghed, mens en robust borger er en, der har gennemgået et beredskabskursus. Efter kurset er borgeren samlet set i stand til at forebygge konsekvenser af udefrakommende hændelser for sig selv og andre i husstanden, i stand til at klare sig selv i længere tid efter en indtrådt udefrakommende større ulykke eller katastrofe og i stand til at tilpasse sig uventede ydre påvirkninger. Et robust samfund kræver altså robusthed på både organisationsniveau og individ- og måske husstandsniveau.

Inden for den socialpsykologiske forskningstradition betyder det engelske ord ”robust”, at en person eller genstand har evne til at modstå påvirkninger af den ene eller anden karakter, forstået som påvirkninger der preller af – fx som en mur, der kan modstå regn. Et andet engelsk ord ”sturdy” er i familie med begrebet robust. Sturdy beskriver noget, som ofte også forbindes med det at være robust, nemlig evnen til at tilpasse sig, afbøje eller opsuge og integrere forandringer og påvirkninger på den ene eller anden måde. Et individs robusthed er dermed en personlig egenskab, hvor den enkelte – enten ved at stå imod eller ved at tilpasse sig påvirkninger – er i stand til at klare sig selv.

Robusthed er tæt på at være synonymt med indholdet af begrebet ”resiliens”. I hvert fald som begrebet blev defineret fra begyndelsen. Resiliensbegrebet opstod i 1970erne som en diffus personlig egenskab, der sås hos visse personer, der trods dårlige kår og muligheder alligevel formåede at overleve og tilpasse sig til kravene i hverdagen. Dette har med tiden udviklet sig til tillige at omfatte påvirkninger og støtte fra omgivelser og netværk, således at den enkelte ud fra personlige ressourcer – kombineret med støtte fra omgivelserne – er i stand til at modstå de påvirkninger, vedkommende måtte møde. Altså er begrebet resiliens ændret fra at udgøre en personlig egenskab – svarende til det at være robust – til i dag også at omfatte social støtte i en eller anden form, der sætter den enkelte i stand til at klare påvirkninger, som vedkommende alene sandsynligvis ikke vil kunne modstå.

Inden for organisationslitteraturen er robusthed dels synonymt med evnen til at kunne opretholde evnen til at levere ydelser i samme kvalitet under alle forhold og dels med organisationsstrukturens stabilitetsevne. Resiliensbegrebet udgør samlet set de nævnte robusthedselementer samt sociale dynamikker, fornyelsesevne, omstillingsparathed mv.

Efter behovet for afklaring af, hvad det vil sige at være enten en robust borger eller en robust organisation, melder spørgsmålet sig om ansvarsfordelingen mellem borgerne og beredskabet. Hvor er snitfladerne, og hvem er ansvarlige for hvilke opgaver?

Beredskabsforbundet betragter sig selv som et støttende netværk, der kan medvirke til at forebygge eller afhjælpe, at udefrakommende hændelser får alvorlige konsekvenser for den enkelte og for den enkelte husstand. Det gør de dels ved at ruste borgerne med robust borger-kurser og dels ved at arbejde for at skabe tryghed i befolkningen. En hensigt, som også går igen i Forsvarsministeriets oplæg til beredskabets funktion i det danske samfund. Men det er ikke klart, om de arbejder for at skabe robusthed eller resiliens.

Beredskabet har på den ene side til hensigt at efterleve en række kvalitetssikringskrav til en robust organisation, der er i stand til at forebygge og yde på samme måde hver gang og opretholde kommandostrukturen uanset omstændighederne. På den anden side er det, som nævnt på Beredskabsforbundets og på Danske Beredskabers hjemmeside beredskabets opgave at sikre tryghed i befolkningen, som vil stille krav til beredskabet om at reagere behovsspecifikt i samarbejde med fx individer, borgergrupper og andre instanser, hvilket nærmere vil betyde, at der er tale om et resilient beredskab.

Samlet set er en robust borger ifølge Beredskabsforbundet altså et individ, der har deltaget i beredskabernes robust borger-kurser, hvor man lærer at forebygge og omstille sig til uventede og nye påvirkninger og klare sig selv i længere tid.

Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkelig resilient, man i virkeligheden mener? – da det jo kan diskuteres, hvorvidt der er en snært af social kompetence med i undervisningsudbyttet på robust borger-kurset – hvor man bliver i stand til at forebygge udefrakommende hændelser – også for andre i husstanden. I givet fald er det nærliggende at pege på et uudnyttet potentiale, hvor den mellemmenneskelige lokale samarbejdsevne – jf. resiliensbegrebet – kan inddrages i højere grad til at skabe større tryghed i lokalområder.

Alt i alt er der en del ubekendte i robusthedsligningen. Det vil derfor være ønskeligt at få uddybet tankerne således, at det bliver klart, om og hvor der er tale om robusthed, og hvor der er tale om resiliens. En nærmere begrebsafklaring vil også gøre det mere åbenlyst, hvor snitfladerne er mellem beredskabets og den personlige indsats, og dermed hvordan borgerne i givet fald kan eller skal forbedre egne evner og kompetencer på det personlige og mellemmenneskelige plan.

I tider med jævnlige nedskæringer inden for beredskaberne er dette især vigtigt for at få klargjort, om og i hvilken grad sådanne nedskæringer kan erstattes af personlige tiltag. Og endelig kan en begrebsafklaring tydeliggøre, hvordan potentialet med den sociale dimension eventuelt kan opdyrkes og gøres klarere for den lokale indsats, således at robusthedsligningen i stedet kunne hedde: Et robust samfund er lig med et resilient beredskab og et resilient boligkvarter. Endelig er det relevant at arbejde med, hvordan beredskabets evne til at skabe tryghed blandt borgerne skal fortolkes.