Efter transport-, bygnings- og boligministerens svar til Danske Beredskaber, føler Danske Beredskaber sig nødsaget til at svare ministeren. Derfor kan du herunder læse Jarl Vagn Hansens svar til ministeren, der også har følgende kommentar:
“Beredskaberne har en fuldstændig unik specialviden på området, og det er derfor også ærgerligt, at ministeren ikke tager dette til efterretning. For at forebygge forfærdelige brandulykker, er vi nødt til at være proaktive, og derfor burde beredskaberne indragelse i brandsikringen af bygninger ganske enkelt være et krav. Derudover er det også væsentligt for planlægningen af vores indsatser, at vi har en stor viden omkring bygningerne – det vil vi kunne få i endnu højere grad, hvis de kommunale beredskaber fik myndighedsansvaret for brandsikringen”.
Tak for ministerens svar af 8. oktober 2018 på vores tidligere henvendelse om ovennævnte emne.
Svaret henviser til, at der tidligere i år er tildelt kommunerne mulighed for at henlægge enkelte beføjelser til det stedlige beredskab. Denne mulighed er imidlertid stærkt begrænset, idet den alene
retter sig mod allerede opståede akutte situationer på tider af døgnet, hvor kommunernes forvaltninger ikke er tilgængelige.
Hos Danske Beredskaber kerer vi os om forebyggelse, og om at være proaktive. Vi vil langt hellere undgå, at akutte situationer opstår.
Netop derfor er der behov for, at der allerede i forbindelse med planlægning og godkendelse af byggeri og renovering er skarpt fokus på brandsikkerheden. Et emne, som vi i beredskabet har stedse opdateret specialviden om.
At bygningsmyndigheden har mulighed for at rådføre sig om brandsikkerhedsmæssige spørgsmål i en byggesag, sikrer for det første ikke at dette sker hverken helt eller tilstrækkeligt, ligesom det for det andet ikke sikrer beredskabet konkret viden om det byggeri, man evt. senere skal gennemføre en effektiv indsats i, hvis uheldet er ude.
Den manglende sikring af samspil mellem relevant viden om brandsikkerhed, og den manglende sikring af beredskabets viden om udformning og indretning af et konkret byggeri, skaber efter vores opfattelse samlet set en forringelse af brandsikkerheden i Danmark.
Det konkrete forhold, at dispensationen omkring sprinkling på Farsøhthus er tildelt i 1997 af den dengang i kommunens enhedsforvaltning ansatte beredskabsmedarbejder, har efter vores opfattelse meget ringe betydning i nutiden. Både den nu større resortkommune, og det nu større, selvstændige stedlige beredskab har slået fast, at et sagsforløb og en dispensation som givet i 1997, ikke vil kunne finde sted i dag.
Der er som bekendt siden dengang gennemført først en større kommunalreform, og siden en beredskabsreform, der for begge myndighedsenheders vedkommende generelt har betydet større og mere robuste enheder, ligesom de fleste kommunale beredskaber er udskilt i selvstændige enheder, juridisk uafhængigt af den enkelte kommune.
I al beskedenhed mener vi i beredskabet at besidde en ikke uvæsentlig og dynamisk specialviden om brandsikkerhed, ligesom vi gerne, via sikkerhed for førstehåndsviden om og kendskab til en bygning, ville have haft bedre mulighed for mere effektivt at planlægge indsatser i nyt byggeri.
Samlet set er vi både overraskede og ærgerlige over, at der ikke er et ønske om at sikre, at alle gode kræfter og al relevant viden, inddrages i processen hen mod at skabe bedst mulig brandsikkerhed i Danmark.
Med venlig hilsen
Jarl Vagn Hansen
Formand
Danske Beredskaber
Vi er aktive på sociale medier. Følg os for nyheder og opdateringer.
