Uddannelsen som værnepligtig i det statslige regionale beredskab fungerer som en ni måneders uddannelse, hvor man efter gennemført forløb er uddannet redningsspecialist.
22-årige Mathias Bølstad begyndte med at aftjene sin værnepligt den 1. september 2016. Han har længe villet være brandmand, og da det gik op for ham, at Danmarks beredskaber i stor grad bygger på frivillige og deltidsbrandmænds indsa
tser, valgte han at bruge værnepligtsuddannelsen som springbræt til at komme videre i sit uddannelsesforløb.
”Jeg vil gerne kunne leve af at være brandmand, fordi jeg nyder alt ved den funktion. Der er desværre få fuldtidsstillinger, så derfor vil jeg bruge min værnepligtuddannelse til at søge uddannelserne katastrofe- og risikomanager og redderuddannelsen, hvor jeg ved siden af godt kunne tænke mig at være deltidsbrandmand,” fortæller han.
Uddannelsen åbner døre
Brandmandsfunktioner:
Frivillig brandmand:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og bliver tilkaldt efter behov
Frivillig i brandværn:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og fungerer som deltidsbrandmand uden løn
Deltidsbrandmand:
Har et andet job ved siden af livet som brandmand
Fultidsbrandmand:
Har et fuldtidsjob som brandmand. Fuldtidsbrandmanden er på brandstationen og rykker ud ved alarm
Værnepligtig:
Efter endt uddannelse kan den værnepligtige kalde sig redningsspecialist. Værnepligtiguddannelsen giver adgang til at søge ansættelse i eksempelvis kommunale brandvæsener eller Beredskabsstyrelsen
Som værnepligtig bliver man uddannet bredt i de discipliner, der beskæftiger sig med brandmandsfaget. Det statslige regionale beredskab uddanner værnepligtige i blandt andet brand og redning samt håndtering af farlige stoffer. Efter endt værnepligtuddannelse er man uddannet brandmand og redningsspecialist, såfremt man består eksamenerne.
”Man får uddannelser og kurser, der spænder bredt lige fra at binde knob til at blive redningsspecialist – det er både spændende og brugbart. Jeg synes, at det er en genial uddannelse, hvor jeg får mulighed for at lave meget af det, jeg skal bruge i fremtiden,” siger han.
Værnepligtuddannelsen giver Mathias Bølstad forskellige kompetencer og beviser på den faglighed, der kan øge hans kvalifikationer til at komme ind på den uddannelse, han gerne vil.
”Jeg bliver uddannet redningsspecialist og får brandmandsuddannelsen. Derudover får jeg et lastbilkørekort, så jeg kan køre brandbil. Man står ved slutningen af forløbet og har fået omkring 28 beviser på de kompetencer, kurser og gennemførte uddannelser, forløbet har ført med sig – det er noget, ingen kan tage fra én, og så har man bevis på de kompetencer, man har fået med i bagagen,” fortæller han.
En oplevelse for livet
Når man møder ind som værnepligtig, skal man være omklædt til uniform, og der skal være orden på stuen. Under uddannelsen vil der også være øvelser af et til fire døgns varighed. I de situationer kan man ikke overnatte hjemme.
De fleste af ugens fem hverdage bruges på kasernen eller på øvelser, som gør den værnepligtige i stand til at udføre forskellige typer af opgaver.
”Vi skal eksempelvis igennem et forløb, som hedder røgdykkerugen. Her kommer vi ud på en røgdykkerbane i Rønne, hvor der er under kontrollerede forhold er sat ild til nogle bygninger. Der lærer vi, hvordan man træder korrekt ind i bygningen og tager sine forbeholdsregler. Desto længere man kommer ind i ugen, desto mere krævende og komplicerede bliver udfordringerne og øvelserne. Der er opstillet en virkelighed, som alle engagerer sig i,” siger han.
Fællesskabet er også af stor betydning, og man lærer sine kammerater rigtig godt at kende, både når man er på øvelser, men også, når man skal ordne de mere praktiske ting, fortæller Mathias Bølstad.
”Fællesskabet fås ikke bedre. Vi går jo op ad hinanden det meste af tiden. Vi samarbejder rigtig meget af tiden og på sigt føles det, som om man har fået sin egen lille familie. Det er ikke kun sjovt og spændende at være værnepligtig, vi skal også rense udstyr, efterse materiel, lave mad og rydde op – det hører alt sammen med til at blive mere moden og tage ansvar,” siger han.
Værnepligt på Bornholm
Det statslige regionale beredskab i Allinge opretholder et døgnbemandet udrykningsberedskab og assisterer redningsberedskabet, politiet og andre myndigheder i tilfælde af brand, rednings- og miljøopgaver, når de bliver tilkaldt til opgaverne. I vinterperioden er udrykningerne få, men det kan også have sine fordele, mener Mathias Bølstad.
”Kasernen på Bornholm har ikke så mange udrykninger i vinterperioden. I modsætning til andre kaserner med mange udrykninger får vi mere tid til fordybelse, hvor vi ikke bliver afbrudt af uforudsete udrykninger. Lige nu glæder jeg mig til, at foråret rigtig kommer i gang, så vi får flere udrykninger,” fortæller han.
Hvis man skal uddannes til redningsspecialist hos det statslige regionale beredskab sker det ved et af Beredskabsstyrelsens fem regionale beredskabscentre, hvor der er tilknyttet værnepligtige. Centrene ligger i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge.
På baggrund af en politisk aftale i Folketinget er der i øjeblikket overvejelser om at lave et samlet øberedskab på Bornholm, så det kommunale og det statslige regionale beredskab samles til én enhed.
Ifølge Mathias Bølstad er uddannelsen i Allinge god – på trods af beliggenheden væk fra de vante omgivelser, og han nyder forløbet som værnepligtig.
”I starten var tanken om at smutte helt til Bornholm, væk fra kæreste, familie og venner, lidt svær. Nu betyder det ikke så meget, når vi ses de fleste weekender. Indtil videre har jeg fået rigtig meget ud af at være værnepligtig. Jeg har haft en god og lærerig tid, både på det faglige og sociale niveau. Det betyder meget at komme væk fra de vante og trygge rammer og stå på egne ben – det ville jeg nødig være foruden,” siger han.
