Naturkatastrofer rykker tættere og tættere på danske breddegrader. På Danske Beredskabers Årsmøde delte tysk brandinstitut ud af erfaringerne med en af de største oversvømmelseskatastrofer i nyere europæisk historie
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
183 omkomne, heriblandt seks brandfolk. Mere end 800 sårede samt skader på bygninger, infrastruktur og forsyningsværker til en samlet værdi af minimum 30 milliarder Euro. Det var konsekvenserne af de katastrofale oversvømmelser, som i juli 2021 ramte de midttyske delstater Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen.
Oversvømmelserne sendte chokbølger gennem Europa, og i Danmark har dønningerne fået beredskaberne til at spørge, hvordan man forholder sig til mulige naturkatastrofer i fremtiden. Christoph Lamers, Institut for Brandbekæmpelse, Nordrhein-Westfalen, gæstede Danske Beredskaber Årsmøde, hvor han delte ud af de dyrekøbte tyske erfaringer, som tog sin begyndelse med et voldsomt regnvejr forrige sommer.
På 24 timer kom der den dobbelte mængde vand sammenlignet med en gennemsnitlig juli måned, og de medfølgende oversvømmelser endte med at involvere mere end 20.000 brandfolk fra hele Tyskland, 2.300 soldater samt et stort antal frivillige.
– Det var en sjældent kompleks situation, fastslog Christoph Lamers, der i forbindelse med sit velbesøgte oplæg på årsmødet viste en række billeder af, hvordan bysamfund – herunder hospitaler – stod under vand, ligesom flere kommunikationskanaler gik ned.
Stærkt utilfredsstillende
Godt et år senere trækker oversvømmelserne samtidig en række andre problematikker med sig, der er genstand for fortløbende diskussion i det tyske.
– I Tyskland pågår der den dag i dag et efterspil, som blandt andet handler om advarsler til befolkningen, når katastrofen indtræffer, risikoen ved genopbygning af huse langs flodbredder og kvaliteten af vores civilbeskyttelsessystem, sagde Christoph Lamers og fremhævede, at man i Tyskland slås med et delvist afmonteret sirenesystem, som blev sløjfet tilbage i 1990’erne samt et ikke funktionsdygtigt cell broadcast-system, der kan sende beskeder ud til borgerne indenfor ét område på samme tid. Dertil kommer et delvist funktionsdygtigt radiosystem til brug i forbindelse med større nødoperationer.
– Det er væsentlige områder, hvor vi på trods af forrige sommers katastrofe halter bagefter, hvis en lignende situation opstår igen, og det er stærkt utilfredsstillende.
Christoph Lamers havde da heller ikke meget til overs for de tiltag, der fra politisk hold er blevet gjort på at lære af oversvømmelseskatastrofen.
– Det meste har ikke været andet end oplæg til videre diskussion. I realiteten har det kun begrænset praktisk effekt.
Den ideelle verden
På den baggrund fremlagde Christoph Lamers sin egen vision for, hvordan det tyske beredskab skal tage sig ud inden 2030 – vel at mærke i den ideelle verden.
– Dét, som oversvømmelserne blandt andet har vist, er, at vi behøver et samlet og sammenhængende kommando- og kontrolsystem i tilfælde af store katastrofer samt et begrænset antal uddannede og erfarne kommandoenheder til landsdækkende udsendelse. Derudover mangler vi et fuldt digitaliseret kort- og navigationssystem med indbygget mulighed for at anmode om støtte fra beredskabet, sagde Christoph Lamers, der nærede et beskedent håb om, at blot nogle af hans visioner vil blive til virkelighed inden en næste naturkatastrofe kan ramme Tyskland.
