Søg
Close this search box.

Danske Beredskabers Årsmøde 2022: Formandens beretning

22. august 2022

Så er det blevet tid til Danske Beredskabers årlige generalforsamling og dermed også formandens beretning, som vi vanligt bringer her.

Beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2021-2022

(Det talte ord gælder)

 

Kære alle

Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. En særlig velkomst skal der være til:

Rikke Sønderiis, beredskabsdirektør for Frederiksborg Brand & Redning

Frank Praefke, beredskabschef for Lejre Brandvæsen

Søren Ipsen, beredskabsdirektør for Beredskab Fyn og

Louise Lyng Bojesen, beredskabschef for Bornholms Brandvæsen

Ligeledes en velkomst til øvrige delegerede.

Den seneste generalforsamling blev afholdt i Odense, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning:

Formand Jarl V. Hansen

Næstformand Lars Robétjé

Sekretær Claus Bo Nielsen

Kasserer Diana Sørensen

Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen

Bestyrelsessuppleant Klaus Vibe Hebsgaard

Allerførst vil jeg gerne indlede min beretning med at sige tak til bestyrelsen for med- og modspil igennem det sidste år. Men også samtidig et stor tak til alle jer kollegaer – ikke kun fra Netværk Ledelse – som indgår og har indgået i talrige arbejdsgrupper, fagudvalg, ad hoc-udvalg med meget mere i året, der er gået.

Vi kan se tilbage på et år, hvor vi kan mærke, at vi nu er kommet ud af corona-skyggen, og samfundet fungerer på fuld aktivitet igen.

Helt overordnet har foreningen Danske Beredskaber fået sit navn planet solidt i omverdenen.

Omverden ved nu, at beredskab, brandsikkerhed og faglighed, betyder inddragelse af Danske Beredskaber, og det er sådan set et af de vigtigste formål med sammenslutningen. Et andet vigtigt formål er videndeling og videnudvikling af fagligheden inden for beredskabet. Danske Beredskabers mange netværk virker effektivt –  som en videncentrifuge for netop dette formål.

Vi kan se tilbage på det sidste år med stolthed, og vi kan se tilbage på sidste år, hvor vi afviklede et succesfuldt årsmøde, hvor landets statsminister var festtaler ved festmiddagen. Jeg følte, og jeg ved at mange andre også følte, at netop statsministerens deltagelse, og velvalgte ord, gav fornyet energi, til at arbejde videre med udviklingen af beredskabet.

Men vi står også på bagkanten af en corona-epidemi og midt i en krig på europæisk jord. Det er to hændelser, som for få år siden virkede fuldstændigt utopiske og fjerne for enhver.

Men en europæisk krig, som gav et pludseligt fokus på beskyttelsesrum, flygtningestrømme og midlertidige indkvarteringer samt indkøb af jodtabletter. Alt sammen noget, som vi troede, aldrig skulle komme tilbage efter murens fald.

Ironisk nok: Da Ukraine krigen brød ud, så udkom Beredskabsstyrelsens opdaterede Nationalt Risikobillede.

Desværre, og måske selvsagt nok, fik det ikke megen medieopmærksomhed, da krigen havde alle danskere og europæers fulde bevågenhed.

Jeg vil, som sidste år, her i min beretning lave en række nedslagspunkter, i overskrifter, på begivenheder af både stort og småt inden for foreningens virke. Og med en ny sikkerhedspolitisk situation in mente giver det nok bedst mening at starte beretningen med fokus på et kommende forsvarsforlig.

Forsvarsforlig.

Vi venter på et nyt forsvars- og beredskabsforlig. Rygterne er mange, ønskerne er mange, interessenterne er mange.

Forsvaret skal styrkes, og der er aftalt et nationalt kompromis om forsvaret efter den nye sikkerhedspolitiske situation.

Desværre tæller civilt beredskab ikke med i NATOs toprocentopgørelse.

Men det gør ikke beredskabet mindre værd. Staten betænkte ikke redningsberedskabet i aftalen om kommunernes økonomi for 2023, selvom behovet og ønskesedlen efterhånden er lang.

Et forsvarsforlig og dermed et beredskabsforlig kunne indeholde en styrkelse af redningsberedskabet, og der kan til inspiration ses i robusthedsundersøgelsen anbefalinger. Ikke alle anbefalinger kan implementeres, uden at det koster penge.

Men det er samtidig meget vigtigt at holde sig for øje, at Robusthedsundersøgelsen er skrevet før coronapandemien og før Ukraine-krigen.

Redningsberedskabet har, ligesom militæret, høstet fredsdividenden fuldt ud. Det betyder, at redningsberedskabet ikke er klar til kriser, der har en ’krigsmæssig’ størrelse og omfang.

Set i det lys burde det virke åbenlyst, at redningsberedskabet skal styrkes via øremærkede midler.

Selvom der ikke er en militær trussel mod dansk jord, kan man blot slå op i Nationalt Risikobillede og finde en række eksempler på, hvad redningsberedskabet kan blive involveret i, og hvad omfanget af disse scenarier er.

Jeg synes det giver stof til eftertanke, og det burde det også politisk.

Foreningen

Vi er fortsat den forening, der sætter beredskab og brandsikkerhed på dagsorden i Danmark. Det gør vi blandt andet, fordi vi står sammen, og har opbakning fra alle landets kommunale redningsberedskaber. Den opbakning vil jeg gerne starte med at kvittere for her.

Alle beredskaber er medlem af foreningen, og alle bidrager til foreningen. Det er en klar styrke, når vi samlet ønsker at hæve fagligheden, faget og generelt brandsikkerheden i Danmark.

Vores sekretariat er fortsat under ledelse af sekretariatschef Bjarne Nigaard. Vi har i løbet af året styrket sekretariatet yderligere. Det er blandt andet sket med en nyansættelse af en projektmedarbejder, Merle Raben, som primært skal arbejde med mangfoldighed og arbejdsmiljø.

Netværksstrukturen i foreningen er videreført uændret fra sidste år.

Der er fortsat Netværk Ledelses reference ned i hvert netværk. Rasmus Storgaard Pedersen for Netværk forebyggelse, Søren Ipsen for Netværk Administration, Kasper Sønderdahl til Netværk Krisestyring, Peter Søe og René Hemberg til Netværk Operativ og endelig Netværk Vagtcentral Kim Bjerg Wemmelund og Klaus Vibe Hebsgaard

Netværkene er, som foreningens øvrige aktiviteter, i fulde omdrejninger efter corona-perioden.

Forebyggende område

Omstillingen inden for det forebyggende område fortsætter. Vi gør vores for fortsat at sikre et acceptabelt brandsikkerhedsniveau i Danmark.

Vi påvirker gennem gode gennemarbejdede høringssvar, ofte som afløbere til nye bekendtgørelser og vejledninger til BR18. Der er ingen tvivl om, at omlægningen til et nyt BR18, herunder en ny certificeringsordning, har været en meget stor omstilling. Danske Beredskaber har aldrig været imod en certificeringsordning, men vi har hele tiden søgt at tilsikre, at ordningen ikke blev på bekostning af brandsikkerheden i Danmark.

At bygningskonstruktioner og byggeriets brandsikkerhed har en betydning, tror jeg står klart for alle – også den almindelige borger efter Vanløse-branden, hvor vi nærmest på live-tv kunne se en uhyggelig hurtig brandspredning i en etage- og karréejendom.

Certificeringsordningen er nu indført og er allerede ændret igen. En række af tilpasninger er sket for blandt andet at imødekomme foreningslivet og deres oplevelser med det nye BR18. Tilpasninger kan være gode, men må efter vores opfattelse ikke ske på bekostning af brandsikkerheden og personsikkerheden i bygninger, telte og lignende konstruktioner, hvor mange mennesker samles.

BR18 har også bevirket, at der er kommet en ny brandsynsbekendtgørelse. Vi har taget teten op og selv besluttet at gennemføre en efteruddannelse af alle brandsynere i Danmark. En uges efteruddannelse afviklet som internatkursus. De første kurser blev afviklet i efteråret 2021 og efterfølgende i foråret 2022.

En lille dedikeret gruppe inden for netværk forebyggelse har været motoren i dette arbejde. En kæmpe stor tak til jer for jeres utrættelige arbejde i den forbindelse. Men også en tak til Beredskabsstyrelsens kontor for Brandforebyggelse for medvirken i afviklingen.

Det har igen i år været muligt at få afviklet vores årlige forebyggelseskonference. Igen har jeg kun hørt gode tilbagemeldinger.

På den lidt mere administrative front er det lykkedes at få udarbejdet nye tilslutningsbetingelser for ABA-anlæg. Nye tilslutningsbetingelser som er fælles og dermed ens i hele Danmark. Det gør det nemmere for de firmaer, der udfører arbejdet med ABA-anlæg og samtidig tilslutningsbetingelser, der tager højde teknologiens udvikling.

Operative område

Netværk Operativ er nu også i fulde omdrejning efter corona.

Uddannelsesudvalget under Beredskabsstyrelsen er et vigtigt udvalg for Danske Beredskaber. Beredskabsstyrelsen har omlagt sit uddannelsesområde, så det nu hedder Center for Uddannelse. Indholdet og ikke mindst kvaliteten af de operative uddannelser har, og har altid, betydet meget for os og vores medarbejdere. Men ved siden af dette betyder en fleksibel og agil tilpasning af kursusudbuddet også rigtigt meget. Samlet set giver det os de bedste muligheder for at drive et moderne og effektivt redningsberedskab.

Derfor er dialogen i dette udvalg også rigtig vigtig, da vi igennem nogen tid, har set en vis volatilitet i vores behov. Men jeg tror selv, at dette er et udtryk for en ny normal. Samfundet flytter sig, medarbejdere skifter arbejde, serviceniveauer hæves og sænkes, nye risici kommer til. Alt dette betyder, at uddannelsesudbud og indhold må matche behovet hurtigt og effektivt.

Materieludvalget under Beredskabsstyrelsen har efter Beredskabsstyrelsens implementering i de koncernfællesløsninger kæmpet med en ordentlig implementering i forhold til fælles indkøb via FMI. Vi er ikke i mål endnu, men med de seneste drøftelser og tiltag er vi på vej i den rigtige retning.

Området er DUT-belagt, og derfor skal vi naturligvis have adgang til tidsvarende og rettidige indkøbsaftaler, der matcher de kommunale redningsberedskabers behov.

Beredskabsstyrelsen repræsentanter er sammen med vores repræsentanter med til at sætte det korrekte faglige niveau og input til FMI.

På de sidste to generalforsamlingsberetninger fortalte jeg om, at vi afventede et kommende udbud af SINE-nettet. Det gør vi fortsat, ligesom vi afventer et kommende udbud af 112-softwaren.

Den måde, som disse systemer er bygget op, er på mange måder retningsgivende for styringen af et brandvæsen. Derfor er det skuffende, at processen indtil nu ikke har været mere inddragende. Jeg skal dog bemærke, at vi på lange stræk er enige med Beredskabsstyrelsen omkring det faglige indhold, men begge systemer er placeret uden for Forsvarsministeriets ressort.

Vi vil forfølge et ønske om moderne systemer, tilpasset den teknologi vi har i dag. Vi ønsker systemer, som udnytter den nye teknologi og sætter fagligheden fremad, men som også gør det nemmere for borgeren at foretage en 112-alarmering end tidligere.

På det arbejdsmiljømæssige område er vi deltagere i BIOBRAND II-undersøgelse. BIOBRAND II er en opfølgning på BIOBRAND I-undersøgelsen, som forsker i sammenhæng mellem kræft og vores arbejde som brandmænd. Det er vigtigt for os som arbejdsgivere at få belyst dette område grundigt, så vi kan træffe de rette beslutninger for at beskytte vores medarbejdere bedst muligt.

Vi udbygger derudover vores arbejdsmiljømæssige indsats, da vi i samarbejde med Brancheudvalget for Brand & Redning har søsat en række arbejdsmiljømæssige indsatser. Vi har blandt andet afviklet en vellykket konference, Mental Trivsel, og mere er på vej inden for kort tid.

Til gengæld har det, som startede omkring Korsør, og som var slemt nok, nemlig PFOS, vist sig at være langt mere omsiggribende. PFAS-forbindelser er øjensynligt blevet anvendt langt flere steder end i brandvæsnets skumvæske og ikke kun i Danmark. Dertil skal lægges, at en forurening øjensynligt kan vandre umådeligt langt fra selve forureningskilden.

Ingen tvivl om, at Danmark og den vestlige verden står over for en stor opgave, med at få udfaset brugen af disse kemiske forbindelser og samtidig fundet en vej frem. I brandvæsenet i Danmark skal vi selvfølgelig gøre vores, og det bedste her og nu er at følge miljø- og sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Skudepisoden i Field’s viser at beredskabet skal være klar til meget vanskelige indsatser. Det er en indsats, som jeg personligt ser frem til evalueringen af. Jeg er sikker på, at der er relevante læringspunkter, som giver stof til eftertanke, både i Danmark, men også på europæisk plan.

Krisestyringsnetværket

Vi fik afviklet en flot krisestyringskonference i efteråret 2021 med et rigtigt spændende program.

Vi har i et rigtigt godt samarbejde med Beredskabsstyrelsens Krisestyringskontor været med til at tilpasse vejledningen om Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. Vi har nu en vejledning, som tager udgangspunkt i rollebaseret krisestyring, fremfor en planbaseret tilgang. Det mener vi er den rigtige vej frem.

Studieture

Vi har endeligt kunnet få afviklet vores studietur efter et par vanskelige corona-år. I år gik studieturen til Interschutz-messen i Hannover. En velplanlagt studietur, hvor vi var den største udenlandske delegation. Det gav mulighed for særlige omvisninger for vores gruppe.

Enkelte logistiske udfordringer skal ikke lægge det samlede indtryk til last for en samlet god studietur.

Unge i beredskabet

Projektet og ikke mindst projektets resultater taler for sig selv. Ikke mindst da instruktørerne modtog årets Frivilligpris.

Tak til projektmedarbejderne og styregruppen for et godt stykke arbejde.

Projektet fortjener en varig bevilling fra Forsvarsministeriet, og – set med mine briller- et oplagt beredskabsforligsemne at skabe denne mere varige bevilling.

Projektet sikrer fortsat, at en række unge mennesker kommer ind på den rette hylde, og ikke mindst har vi set at projektet også er en rekrutteringskanal for redningsberedskabet. Der er ikke bare ét, men mange eksempler på dette.

Nordisk og europæisk samarbejde

Vi har igen i år fortsat vores samarbejde med vores europæiske og nordiske kollegaer.

Konkret har det blandt andet betydet at vi i FEU regi for første gang har fået afviklet Officers Development Program, ODP. Et spændende og ambitiøst efteruddannelsesprogram for brandofficerer i Europa. Et program, som skal afvikles igen i 2022/2023.

Nordiske studieuge afvikles i forbindelse med vores årsmøde her i Odense som erstatning for de sidste to års corona-aflyste program. Tak til Beredskab Fyn for at tage hånd om dette års arrangement, som på fineste vis gør at vi fra dansk side lever op til vores nordiske forpligtigelser.

Interessevaretagelse

Danske Beredskaber sikre en bred interessevaretagelse over for en langt række eksterne interessenter. Først og fremmest med Beredskabsstyrelsen, hvor samarbejdet er i god gænge, ikke kun skåltaler, men også en lang række konkrete projekter.

Vi har fået afviklet to vellykkede temaseminarer inden for det seneste år; november 2021 og maj 2022, hvor gode og også direkte diskussioner i respekt for hinanden er med til at udvikle relationen.

Jeg har selv haft muligheden for at give et indlæg på Nordisk Chefseminar inviteret af Beredskabsstyrelsen. Spændende at være med til og givende at høre øvrige indlæg fra Norden.

I denne beretning vil det også være på sin plads at sige en stor tak til Laila Kildesgaard, som stopper som direktør i KL for at blive selvstændig. Laila og jeg har haft et fortrinligt samarbejde og dialog, og forbindelsen begge veje har altid været åben. Lailas afsked markeres på fredag i KL Huset. Jeg er spændt på rekrutteringen af en ny direktør. Det er store sko der skal fyldes ud.

Samarbejdet med Beredskabsforbundet har ligeledes været fint det seneste år. Jeg vil gerne sige tak til nu afgået landschef Niels Bonde Jensen for et fint samarbejde igennem de seneste par år, hvor vi blandt andet i fællesskab har forsøgt at sætte fokus på beredskabet gennem eksempelvis debatter og lignende.

Derudover findes en lang række organisationer, som vi løbende har møder med, og som vi løbende udvikler vores samarbejde med. Jeg kan i flæng nævne DABYFO, F&P, SikkerhedsBranchen med mange flere.

Slutteligt vil jeg, som sidste år, nævne det gode samarbejde med Seniorklubben i Danske Beredskaber, som altid er villig til at give os en praktisk hånd ved et arrangement. Også i år hjælper Seniorklubben ved årsmødet.

Årsmøde

Årsmøde 2022 står for døren, når denne generalforsamling er slut. Forventningerne er høje oven på sidste års årsmøde, som både blev velbesøgt, havde et højt fagligt indhold, og som med kronen på værket havde statsministeren som festtaler ved festmiddagen. En tale, som rørte rigtigt mange i salen.

Det er altid svært at blive ved med at hæve barren. Men jeg er sikker på, at årsmødet 2022 også bliver et godt årsmøde.

Sidste år havde vi premiere på den nye app, og i år anvender vi ligeledes app’en til registrering, program, praktiske oplysninger, afstemning af årets stand med meget mere.

Vi håber på 1.000 deltagere, eller flere, som går gennem tælleapparatet de næste to dage.

Samarbejdet med udstillerne er godt, og det vil jeg gerne sige tak for. Et godt samspil er med til at befrugte begge parter. Næste år  kan vi garantere, at vi ikke kommer i caramboulage med FMI’s leverandørdage.

Men årsmødet er blandt andet den årlige mulighed for at sætte spot på aktuelle faglige emner samt dyrke de gode relationer mellem beredskaberne og deres medarbejdere. I år har vi særligt fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling. Både for det klimaaftryk, som vi laver som beredskab, men også de forpligtigelser vi har som beredskab for at medvirke til, at den grønne omstilling kan ske i samfundet. Planlægningen er årsmødet er en stor arbejdsopgave for en række af vores kollegaer og ikke mindst sekretariatet. Tak for jeres indsats.

Jeg glæder mig og ser frem til de næste to dage!

Året der kommer

Vi ser frem til pejlemærkerne fra et kommende forsvars- og beredskabsforlig samt ikke mindst implementeringsarbejdet af anbefalingerne fra Robusthedsundersøgelsen.

Men vi ser også ind i en kommunal hverdag, hvor der er et utroligt stort pres på kerneopgaverne.

Forventningerne til vores ydeevne er høj, men den realpolitiske hverdag er ofte den, at presset på en lang række kommunale kerneopgaver er rigtig stort i disse år. Det betyder oversat til normalt dansk – ressourceknaphed i større eller mindre grad, også inden for vores område.

Beredskab og tryghed er for mig en absolut kernevelfærd, som er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Det skal vi være gode til at forklare. Vi skal være gode til at forklare, at samfundet bliver langt mere komplekst end tidligere, og denne kompleksitet skal kunne honoreres i forhold til vores indsatsparathed.

Sagt med andre ord: Det betyder et mere komplekst risikobillede, mere uddannelse, mere kompleks sagsbehandling og køretøjer, der passer til opgaverne.

Men det er dejligt, der er udfordringer, og det er spændende udfordringer for os, vores medarbejdere og vores organisationer. Alle organisationer lever og næres af udvikling, både for den enkelte og for organisationen som samlet hele.

Her på afrundingen af beretningen vil jeg gerne takke jer alle for jeres opbakning og engagement i det forgange år.

Jeg vil gerne sige jer alle tak for bidraget det seneste år.

Tak til sekretariatets medarbejdere.

Tak for ordet

Jarl Vagn Hansen

Formand, Danske Beredskaber

Relaterede nyheder

Hos TrekantBrand rykker man både ud til komplicerede brande og er via sin fremskudte rolle i akutberedskabet ofte dem, der når først frem, når der ringes efter en ambulance. Fælles for de mange opgaver, der løses af TrekantBrands 15 brandstationer, er, at de skaber tryghed tæt på borgerne. Bilnøglen er blevet væk, og dit lille […]

Roskilde Brandvæsens nye Water Management Center skal hjælpe til at klimasikre byerne, indtil permanente værn mod hyppigere og større klimahændelser er på plads. Som led i et offentligt-privat samarbejde blev Water Management Center hos Roskilde Brandvæsen den 18. juni åbnet af Lars Robétjé, Beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen. Med til åbningen var blandt mange andre også […]

Sankthans er en travl aften for brandvæsenet med mere end dobbelt så mange udrykninger som en normal aften. Følg de gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen, hvis du vil undgå, at brandfolkene afbryder Midsommervisen. Brandvæsenet rykker ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. Du […]

Få nyhedsbrev i indbakken