Fortsat plads til flere deltidsbrandfolk

19. januar 2016

Af Erik Weinreich

Den i landet, der kender problemet allerbedst, er nok Henrik Stage, der er regional konsulent på projektet Bliv brandmand nu, og som har været med siden starten i 2010. Projektet begyndte som et forsøg og blev hurtigt landsdækkende under Beredskabsforbundet med en fast, årlig bevilling på 2 mio. kr.

Ren succes

Egentlig er der tale om et succesprojekt, for Henrik Stage og hans fire kolleger ude i landet har oparbejdet en stor erfaring med at rekruttere deltidsbrandfolk. Bortset fra et mindre fald i 2015, hvor der herskede stor usikkerhed om de nye enheders behov for brandfolk og eventuel risiko for lukning af brandstationer, formidler projektet 80-100 ansættelser om året.

Fordomme

En af de helt store udfordringer har været at nedbryde folks fordomme om, hvad en deltidsbrandmand laver. Rigtig mange har troet, at der var tale om fritidsbrandmænd, og har misforstået, hvad det vil sige at stå til rådighed.

Her er det værdifuld med en lokal konsulent, der kan rede begreberne ud – også i forhold til, at de sønderjyske, frivillige brandværn har en anden struktur.

Ny hjemmeside

– Nu er der igen ved at blive interesse for kampagner, og man kan altid rekvirere os til en snak. Vi har penge til foldere og andet, der giver mening og kan fx kanalisere penge til en radio- eller tv-kampagne.

– Vi har desuden gjort en del ud af markedsføring, og med den nye hjemmeside kan beredskaber og Falck selv lave deres helt egne kampagner, lige som interesserede på hjemmesiden hurtigt kan se, hvilke brandstationer, der mangler mandskab, siger Henrik Stage.

Læs mere om projektet på hjemmesiden: www.blivbrandmandnu.dk

 

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken