Nye uddannelser skal på sigt styrke det samlede beredskab

4. december 2018

Når de danske beredskabsmedarbejdere i fremtiden skal have den fornødne arbejdsmiljø- eller MED-uddannelse, behøves det ikke være sammen med diverse andre faggrupper, der ikke har den samme faglighed eller tilgang til tingene.

Det sikrer to nye brancherelaterede uddannelsesforløb, som Danske Beredskaber netop har lanceret. For nu muliggøres det nemlig at tage en beredskabsspecialeret arbejdsmiljøuddannelse samt MED-grunduddannelse, hvis man er medlem af Danske Beredskaber.

Motivet bag de to kommende uddannelser er, at uddannelserne fremadrettet skal være relevant for beredskabsmedarbejderen, så der helt konkret kan tages værktøjer og faglighed med hjem på arbejdspladsen.

”Vi tror på vigtigheden af, at de beredskabsfaglige medarbejdere også får relevant, beredskabsrelateret uddannelse, selv når det vedrører sig arbejdsmiljø og trivsel. Derfor har vi også valgt, at det er en underviser med beredskabsbaggrund, der skal dygtiggøre vores medlemmer”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Interne relationer styrkes

På MED-grunduddannelsen, der desuden er obligatorisk for alle ledere og medarbejdere i MED-udvalg, bliver der i særdeleshed sat fokus på MED-samarbejdet som en aktivitet, der kan og skal skabe en værdi for det vigtige samarbejde i arbejdet og samtidig understøtte trivslen.

For i beredskabet er der brug for at kunne samarbejde i en travl og hektisk hverdag, mens trivslen stadigvæk er i top.

Arbejdsmiljøuddannelsen er i særdeleshed for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlem af arbejdsmiljøorganisationen, men det er dog ikke kun arbejdsmiljørepræsenter og deslige, der kan få vigtige værktøjer med fra kurserne.

Der er håbet også, at andre ledere og medarbejdere med opgaver og engagement i arbejdsmiljøet vil deltage, så også de kan få et fordelagtigt udbytte af at gennemføre uddannelsen.

Selvom det bliver første gang, at Danske Beredskaber arrangerer brancherelateret uddannelse, så har Bjarne Nigaard store forventninger til de nye uddannelser, der er særligt tilpasset beredskaberne til tider omskiftelige forhold.

”Når vi selv står for kurserne, så kan vi garantere vores medlemmer en kvalitet og relevans, der på sigt forhåbentlig vil være med til at styrke de interne relationer i det enkelte beredskab og dermed også styrke det samlede beredskab”, siger han.

I første omgang afvikles de to kurser i to hold i 2019. Arbejdsmiljøuddannelsen foregår enten i marts eller november i Middelfart, mens MED-grunduddannelsen finder sted i enten marts eller september 2019 i Odense.

Du kan finde mere om uddannelserne og tilmelde dig lige her.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken