• Fælles nordisk røgalarmdag sætter fokus på en brandsikker jul

    29. november 2018
    December er for mange danskere en måned fyldt med hygge. Men det er også en måned med travlhed for beredskabet, der rykker ud til mange brande. Det skal en fælles nordisk røgalarmdag være med til at ændre, da endnu flere skal tjekke deres røgalarm – eller få fat i en, hvis de ikke har en.

    Snart viser kalenderen december måned, og for mange er det lig med julehygge, julesnolder og masser af juledekorationer. Men med den traditionelle julehygge kommer desværre også en forhøjelse af de kommunale beredskabers travlhedsniveau.

    Faktisk er det sådan, at beredskaberne rykker ud til 35 procent flere ildebrande i private hjem i december måned, end hvad der normalen i en gennemsnitsmåned. I perioden 2013-2017 rykkede beredskabet i gennemsnit ud til 459 brande i private hjem i løbet af december – og kun i få af brandtilfældene er der blevet fundet en fungerende røgalarm.

    Derfor kommer den fælles nordiske røgalarmdag også passende, når den afholdes den 1. december. For med et øget fokus på røgalarmer, er forhåbningen, at det vil mindske den decembertravlhed, beredskaberne rundtom i landet oplever.

    ”Den fælles nordiske røgalarmdag er vigtig, fordi det er vigtigt at fokusere på, hvad der vel nok er den billigste livsforsikring, der findes. For selvom røgalarmen ikke forebygger brande, så er den med til at opdage brandene på et tidligt stadie, så borgeren enten kan alarmere os eller selv slukke branden”, siger Lars Bønding, der er tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse, og som til daglig er forebyggelseschef i Sydøstjyllands Brandvæsen.

    Men trods gode råd, kampagner og røgalarmdage, så er der alligevel godt en fjerdedel af landets boliger, hvor der ikke findes en røgalarm. Derfor håber Lars Bønding også, at flere vil overveje om en røgalarm ikke kunne være vejen frem – og at man er opmærksom på, om ens personlige bekendskabskreds har røgalarmer.

    ”Nogle er desværre ikke så ressourcestærke, at man tænker over noget så simpelt som en røgalarm. Derfor kan man jo håbe, at der er nogen, der vil tænke den tanke for dem, så de også kan være brandsikre”, siger Lars Bønding.

    LED-lys i stedet for levende lys

    Lige under en tredjedel af de brande, hvor beredskaberne er nødsaget til at rykke ud til private hjem, opstår i køkkenet, hvor køkkenets instrumenter ikke altid behandles med den nødvendige forsigtighed.

    Et viskestykke på en varm kogeplade, og så er der pludselig gløder, der kan udvikle sig til en brand.

    Men faktisk er der en væsentlig mængde af brande, der ikke inkluderes i statistikken, fordi beredskabet ikke bliver tilkaldt og branden slukkes ved egen hjælp.

    Disse såkaldte ’happy fires’ vurderes til at opstå over 45.000 gange om året, og for mange af de borgere, der har oplevet dette, skyldes det ofte brugen af levende lys, som man især bruger i december.

    ”Julemåneden er jo for mange en ret travl måned, så det kan jo godt være, at mens man skal pakke gaver ind og holde styr på køkkenet, lige glemmer at være nærværende omkring de her lys, så man ikke får dem slukket, når man skal ud af døren”, siger Lars Bønding, der lægger vægt på, at levende lys kræver opmærksomhed og rettidig omhu.

    Hvis man virkelig vil have de her lys, så er det også vigtigt, at man har noget vand parat, og at man har en klar aftale om, hvem der holder øje med lysene, så der er styr på dem”, siger Lars Bønding, der forklarer, at en blomsterforstøver med vand i faktisk er at foretrække frem for en spand vand.

    Med blomsterforstøveren kan man nemlig nemmere dosere mængderne af vand, og samtidig bruger man ikke så meget vand, så man ikke skal løbe frem og tilbage med spanden, når den skal fyldes op.

    Ifølge Lars Bønding er der dog et fornuftigt alternativ til de levende lys. Nemlig LED-lys, der efterhånden vinder frem på markedet.

    Her kan man få virkelighedsnære lys, der dog ikke har den ægte flamme, hvormed brandfaren praktisk talt forsvinder.

    Af den grund har Lars Bønding også et forslag til den næste julegave, hvis man vil være mere brandsikker:

    ”Hvis man alligevel ikke ved, hvad man skal give tante Oda eller bedstemor Olga i julegave, så er de her LED-lys en meget fornuftig måde at sørge for både en hyggelig og brandsikker jul”, siger han.

    For at imødegå brandulykker har RøgalarmPatruljen i november været ude at stemme dørklokker i otte forskellige kommuner. Her var spejderkorps og beredskabsfaglige medarbejdere i forening ude i boligområder for at tilbyde at tjekke beboernes nuværende røgalarmer – eller opsætte en ny røgalarm, hvis der ikke var en røgalarm i boligen.

    Mangler du en røgalarm, eller kender du en, der mangler en? Så giver Trygfonden i øjeblikket muligheden for at give en gratis røgalarm i julegave til en, du holder af.