Mere velfærd, et renere miljø eller et stærkt totalberedskab? De politiske mærkesager er mange, og først når en ny regering træder sammen efter valgdagen den 24. marts ved vi, om det nye folketing vil prioritere beredskabet frem for mange andre samfundsgoder.

I Danske Beredskaber mener vi, at uanset hvordan valget falder ud, så skal der følges op på den udvikling af beredskabet, der for alvor tog fart efter høringen om beredskabet den 15. maj 2024 i Landstingssalen på Christiansborg.

Den 29. august samme år fik Danmark en ny minister for beredskab og et nyt ministerie for samfundssikkerhed og beredskab. Den 15. januar 2025 lå en aftale på beredskabets område klar – et stort skridt for ministeren, et mindre skridt for andre af partierne bag aftalen. Det handlede i første omgang om at styrke statens beredskab, og kort efter blev det nye ministeries myndigheder inddelt i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Sidenhen er farten ikke blevet sænket.

I kommunerne og i resten af samfundet er der fuld gang i udviklingen af og debatten om, hvordan vi indretter vores samfundsberedskab, både redningsberedskabet og alle andre instanser og ressourcer, der kan og skal træde til, hvis behovet opstår, og ministerens ekspertpanel, der i begyndelsen af februar præsenterede rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’ er også klar til at hjælpe med implementeringen af sine ti anbefalinger.

På næsten alle fronter opleves en vilje til at skabe løsninger, der bygger bro mellem sektorer, som favner kræfter fra frivillige, virksomheder og kommunerne; som sikrer sikrer trygheden tæt på den enkelte dansker, uanset hvor i landet man befinder sig.

Slutningen af februar måned har været hektisk med præsentationen af en ekstrabevilling til blandt andet en styrkelse af de kommunale redningsberedskab, hvilket er første gang, der fra statens side direkte er målrettet penge til at styrke kapaciteten hos Danske Beredskabers medlemmer. Det er dog helt afgørende, at redningsberedskabet får et varigt og løbende ressourceløft, hvis vi skal bygge et fremtidssikret robust beredskab.

Der er også kort før valgets udskrivelse den 26. marts annonceret en beredskabsuge i uge 19 og en ambition om, at Danmark nu skal have et total-beredskab; et samlet koncept for hvordan det civile Danmark skal prioritere og håndtere kriser, uanset om de er forårsaget af stormflod, cyberangreb eller missiler.

Kernen i totalberedskabet er redningsberedskabet
“Kommunerne spiller en helt afgørende rolle i totalberedskabet, det er som oftest jer, der er tættest på borgerne, også i en krisesituation. Der er intet totalberedskab uden kommunerne”.

Sådan lød parolen fra talerstolen fra den siddende minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pdersen under KL-konferencen ’Beredskab i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed’ den 23. februar, og hos Danske Beredskaber mener vi det er vigtigt, at holde sig for øje, at kernen i totalberedskabet er redningsberedskabet.

Enhver hændelse starter og slutter lokalt, i kommunen. Vi har følingen og forståelsen for løsninger af hændelser lokalt – og vi gør det allerede med støtte fra andre, både fra vores kommunale assistanceberedskaber og fra statens assistancestyrke i Beredskabsstyrelsen.

For at totalberedskab skal give mening, er der behov for  tværgående minimumskrav til beredskabsniveau på tværs af sektorer og aktører, og niveauet skal kontrolleres, det skal øves, og der skal indføres en strategisk ramme for hvad der skal ske, hvis en sektor ikke leverer som forudsat i planerne.

Når danskerne befinder sig i en krise, så er det altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning, og en akutpakke er en fin start, som gør at vi kan få lidt flere basale ting på plads i redningsberedskabet, men skal vi bidrage til et effektivt totalberedskab skal vores materiel opdateres og i nogle tilfælde udskiftes, og personalet skal uddannes – så der er behov for at man får omsat ekspertpanelets anbefalinger til konkrete, varige initiativer.

Så man får et redningsberedskab, der har de muskler der skal til, i det risikobillede vi befinder os i.

Når du sætter dit kryds i stemmeboksen, så husk, at en prioritering af redningsberedskabet er et politisk valg.

God valgkamp.

Læs meget mere om den hektiske udvikling på beredskabets område i nyhedsbrevet for marts måned, og kender du én, som bør læse med, så kan nye læsere skrive sig op ved at klikke her.

Af Jakob Tilma, jti@danskeberedskaber.dk